Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Drømmen om den flydende og frie tid

 

 

 
FORUM/4.3.99 Jeg har en last, som jeg sjældent fortæller om. Mænd forstår den ikke, og blandt mine kvindelige kolleger ville jeg føle mig uakademisk og lettere retarderet, hvis jeg afslørede den. Jeg udøver den helst alene og i hemmelighed. Som årene er gået og jeg er blevet mere slidt, sætter jeg mere og mere pris på min last. Den genopbygger mig bedre end både rødvin og regnvejr. I den weekend, der nu næsten er gået (i skrivende stund er det en mørk søndag aften), har jeg været mest alene hjemme, og jeg har dyrket min last to hele dage i træk. Så nu kan jeg klare mindst to år uden at falde i igen.

Ja, min last består altså i at lege husmor. Sådan en, der gør, hvad der ligger lige for og ikke tæller timer. Jeg har vappet rundt i kimono og bagt pizzaer til fryseren og chokoladesmåkager til kiksekassen, som plejer at indeholder købekalorier. Jeg har købt ind hos det lokale supermarked 100 meter herfra tre gange. Jeg gik bare derhen uden huskeseddel og madplan, når jeg syntes, at katten skulle have kaffefløde og kagerne økologisk smør. Jeg har ordnet et skab med stofrester. Jeg har skrubbet et fodpanel i køkkenet, som i virkeligheden ikke trængte til maling, men bare til at slippe for et indtørret fedtlag med skidt. Da var jeg stolt. Det var jeg også, da jeg gav badeværelset en ordentlig omgang kalkfjerner og knofedt.

Jeg har drukket en kop eftermiddagskaffe!

Og jeg har haft P1 kørende på radioen i alle de rum, jeg har nusset rundt i, så jeg er helt opdateret på computerteknologi, en forfatter fra Esbjerg og fysisk farveteori, og jeg har nydt en oplæsning af en så outdated forfatter som Mogens Klitgaard. Jeg har købt en lynlotto og gik glip af fire millioner. Jeg har læst søndagsavisen forfra og bagfra, inklusive boligtillægget. Jeg har skrællet fire kartofler, skåret dem i stave og stegt dem i to omgange i en krydret olivenolie, mens lidt blancheret broccoli fik et lag ostegratin i ovnen. Jeg fortærede disse friskkogte pommes frittes med groft salt helt alene. Det var udsøgt.

Jeg har set Morten Korch og læst Alt for Damerne. Jeg kom også til en gå en lille tur, fordi solen skinnede og musvitterne fløjtede. Jeg har forsøgt at forklare min mand, hvad jeg fik weekenden til at gå med. Han så på mig og sagde, at når bare jeg selv syntes, at jeg havde holdt fri og hygget mig, så var det det da fint - han var træt, for han havde arbejdet hårdt.

Jeg har holdt fri (og er nu allerede handicappet i kvalifikationsræset) og har leget min formålsfrie husmorleg. Der ligger dog tre hvide sedler på mit bord som bevis på, at der i takt med skuresvamp og dejhævning alligevel er foregået en vis hjerneaktivitet: glemte sager og nye ideer poppede pludselig op. Måske gør nogle mænd det samme, når de vasker bil eller reparerer fortrapper? Jeg ved det ikke, for den slags mænd kender jeg ikke.

Min egen mand mener, at min opførsel skyldes min uakademiske opvækst. Jeg er ikke i tvivl om, at min last er yderst kønsspecifik og på mange måder er en belastning for familien. Allerede nu er jeg stødt over, at ingen bemærkede panelet i køkkenet eller den skinnende brusekabine, og de skal nok få at vide, hvad jeg har gjort for dem engang. Lige nu er jeg ligeglad og nyder bare en arkaisk følelse af, at jeg også er en kvinde, inderst inde. At det selv i moderne tider kan lade sig gøre i korte mellemrum at lade som om tiden ikke eksisterer. At det er muligt at holde fri også i vore dage.

Karen Klitgaard Povlsen er lektor på CEKVINA, Aarhus Universitet
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk