Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Til kamp mod kage-bage-tyranniet

 

Jeg er ikke nogen stor kok, jeg hader at bage, jeg kan ikke (fordrage at) sy og strikke, og skulle vort hjem have den mindste antydning af et feminint håndelag, er det helt sikkert ikke min fortjeneste.

Denne mangel på urkvindelige dyder har jeg sådan set levet fint med. Man kan købe sig til mangt og meget, og venners forventningsniveau til de kulinariske oplevelser hjemme hos os er forlængst justeret.

Men så fik vi børn.

 
 
FORUM/26.2.99 Skulle man indtil da have undgået de værste af Husmoderrollens fælder, så klapper de sammen om en som kastagnetter, fra det øjeblik man sætter sin fod i en hvilken som helst progressiv, dansk børneinstitution. Man lader sig muligvis narre af de mandlige pædagogers lange hår eller af de kvindelige pædagogers piercinger, men man opdager hurtigt, at de traditionelle kønsrollemønstre står mejslet i trylledej over deres hoveder.

Jeg må indrømme, at de fik mig med paraderne nede, da jeg første gang blev mødt med et "her er lidt filt, kan du ikke lige sy en nisse til din dreng, vi skal bruge den her i december måned." Det var mit første barn og jeg var stadig forhippet på at få omverdenen overbevist om, at jeg godt kunne finde ud af det der mor-halløj.

På min arbejdsplads husker de stadig "den uge hvor Agi skulle sy nisse", selvom det ligger år tilbage. Trods mine ihærdige anstrengelser blev nissen ynkelig og faldt selvfølgelig fuldstændig igennem i forhold til de andre mødres, der havde både påsyede øjne, og fletninger og alt muligt.

Siden er jeg blevet mere hårdfør og er nu - efter barn nummer tre - i stand til at se en pædagog lige i øjnene mens jeg høfligt men klart svarer "nej", når de spørger, om jeg ikke lige kan sy dette eller hækle hint.

Så er der kravet om hjemmebag: I vuggestuen i børnehaven, til forældre-aftener, fester, møder...Hver gang kommer spørgsmålet: "Hvem bager kage?"

Nu kunne man forledes til at tro, at "hvem" er en kønsneutral betegnelse. Nixen bixen. Alle den slags forespørgsler rettes som varmesøgende missiler direkte mod mødrene, og på nær en enkelt hønsestrikket undtagelse, har jeg aldrig oplevet, at fædrene har følt sig kaldet til hverken at sy eller bage.

I de første par år dukkede jeg mig skyldbevidst, når spørgsmålet ramte mig. Også på det punkt blev jeg efterhånden mere modig og sagde kage-bage-tyrannerne midt imod: "Jeg hader at bage, så det bliver ikke mig. Men jeg tager gerne Faktas bedste chokokage med - den er utrolig... holdbar!"

Men når så børnene når skolealderen går det helt galt. Det første forældremøde i hvert skoleår bruges til at organisere kageordningen: Hver fredag har et barn kage med til resten af klassen - hjemmebagt kage forstås. Med den selvfølgelighed hvormed lærerne lancerer ordningen skulle man tro, at den var skrevet ind i den nye folkeskolelov.

Når først kage-bage-tyrannerne tager deres ultimative våben i brug - mine børn - så må jeg kapitulere. Skulle mine små pus være de ENESTE nogensinde, der har en pose kanelgifler med? Skammen, når han åbner den knitrende pose, ydmygelsen når de andre børn peger fingre af ham og råber "Hvor sygt, din mor kan ikke bage". Nej, det ville jeg ikke kunne bære.

Så efterhånden er det lykkedes os at finde en vej ud af kage-bage-helvedet. Jeg har fundet en opskrift, der er så nem, at både far mor og børn kan være med, - for man skal jo ikke underkende de point, man scorer ved at kunne henkaste et "Jo, børnene og jeg bagte en kage i går - det er så hyggeligt at bage sammen....".

Så hjemme hos os er "det at bage kage" blevet synonymt med Karolines klassens-timekage. Vi udvikler endog konceptet løbende: Den ene gang vingummier som pynt, næste gang M&Ms - variationsmulighederne er uendelige.

Og som der står i damebladene om diverse innovationer i husholdningen: "Børnene elsker det, og manden mærker det slet ikke".

Agi Csonka er forsker ved Socialforskningsinstituttet.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk