Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Simone - en filosof uafhængig af Sartre

 

400 kvinder og nogle få mænd var samlet fra hele verden for at diskutere værkets aktuelle relevans og dets placering i den eksistentialistiske filosofiske diskurs, som de Beauvoir delte med bl.a. Sartre. Mange flere havde forsøgt at komme med, men blev afvist på grund af den overvældende interesse.

 
 
FORUM/2.2.99 Det var tydeligt, at Simone de Beauvoir og Det andet køn i de seneste år er blevet genopdaget af den generation, som er født omkring tidspunktet for værkets publicering, og at det nu har status som en hemmelig og personlig og måske også urørlig skat for hver enkelt.

At der sker en kanonisering af Simone af hendes nærmeste åndelige efterkommere, blev antydet i og med en række fremtrædende Beauvoir forskere med et kritisk perspektiv ikke var repræsenteret på kollokviet.

Vi var kun 3 danskere til stede på kollokviet. Alligevel kom et dansk element til at stå helt uventet stærkt. Det var Else Lidegaards timelange TV-interview for Danmarks Radio i 1983 i forbindelse med, at Simone de Beauvoir modtog Sonningprisen. På daværende tidspunkt var Simone 75 år gammel, havde skrevet alle sine værker og reflekterede i interviewet både over værk og levet liv. Hun døde 3 år efter, og interviewet er samtidig også det eneste så omfattende filmiske dokument så sent i hendes liv - og måske i det hele taget.

Else Lidegård formåede i interviewet gang på gang at overraske Simone med sit grundlæggende kendskab til værket og stadig nye vinkler på det. Det mest markante for en dansk kvinde var, at Else Lidegård slet ikke kunne forstå, at Simone ikke havde fortrudt sin beslutning om aldrig at få børn. Men Simone fastholdt, at man ikke i den nuværende situation kunne anbefale kvinder, som ville leve frit, at få børn, og at hun ikke havde fortrudt sin beslutning.

Det var tydeligt på salens reaktion, at de franske kvinder var helt enige med Simone og opfattede spørgsmålet som irrelevant og hendes svar som det korrekte feministiske svar. Tydeligt er det også, at det stadig for franske kvinder forbindes med et statsligt påbud, et kirkeligt påbud og med den Nationale Fronts politiske positioner at føde børn. Samtidig med at vi danske kvinder - og feminister - nærmere betragter det at få børn og en vellykket karriere som en menneskeret.

DR burde snarest finde interviewet frem af arkiverne og genudsende det, som den perle det er.

Også andre nordiske indlæg stod med vægt på kollokviet. Med deres filosofiske og teorihistoriske tilgang udgjorde de modpolen til den historisk-biografiske tilgang til Simone, som prægede en del af indlæggene. Kollokviets indledende indlæg blev afholdt af den svenske forsker Eva Lundgren-Gothlin (Kön och existens : studier i Simone de Beauvoirs Le Deuxième Sexe, 1991), nok en af tidens mest anerkendte Simone de Beauvoir forskere, som med sit filosofiske udgangspunkt forsøgte at placere Simone i en filosofihistorisk sammenhæng.

Hun karakteriserede Simone som en eksistentialistisk fænomenolog, der mere var præget af Edmund Husserls fænomenologi end af Hegels modsætningsbegreb, som i højere grad var Sartres inspirationskilde. Hun fremhævede også tvetydighedens moral hos Simone, der faktisk udgjorde samtidens eneste bidrag til en etik, der netop udtrykker det evige dilemma i teoretiseringen over kvinders stilling, som på den ene side den absolutte anden i over-underordningsforholdet, men på den anden side også den, som er i stand til at vælge friheden.

Kvindelighed er således ikke mere skæbne for kvinden, end at hun er i stand til at vælge skæbnen fra.

Det var således også markant, at mange af kollokviets indlæg ønskede at placere Simone som filosof uafhængig af Sartre, og flere af indlæggene påviste da også, at mange af de tanker, som eftertiden havde tillagt Sartre, faktisk var udtrykt i Simones ungdomserindringer fra 1927, og derfor også før hun mødte Sartre.

Mens Sartre måske var den systematiske filosof, prægede erfaringsrefleksionen snarere Simone, og dermed kommer tvetydigheden også til at se ud som en manglende systematik i den filosofiske arv. Mens den snarere skal ses som den tvetydighed, der ligger immanent i den kvindelige tilgang til refleksionen over forholdet mellem skæbne og frihed.

Karen Sjørup er lektor i kvindeforskning og prorektor, RUC
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk