Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Mere politisk korrekthed, tak

 

Sommetider længes jeg tilbage til de gode gamle kønspolitisk korrekte 70'ere. Til dengang hvor en rabiat kvindebevægelse var i konstant polemik med de etablerede meningsdannere, alt imens en stor yderkreds af nyvakte feminister praktiserede sloganet gør det private politisk ved at danne basisgrupper, tisse for åben dør og have mange kærester.

 
 
FORUM/13.1.99 Jeg ved godt, at kedeldragterne var uklædelige, og at der gemte sig mange knuste hjerter bag afprivatiseringen af kønslivet og de komplicerede hierarkier blandt første, anden og trediekærester. Og jovist, kvindeundertøjet er blevet mere sexet, og mændene er gudskelov blevet mere velduftende: Men balancegangen mellem frigørende leg med kønnet og kvindeundertrykkende stereotyper er vanskelig.

Tag nu dén reklame der hænger rundt omkring i byen i kæmpeformat. En ældre distingveret herre står synligt selvtilfreds med armen om en MEGET yngre, barmfager blond brud, der henført smiler op til ham. Teksten nedenunder siger noget i retning af: "Hvorfor ikke leje, så kan du hurtigere skifte modellen ud".

Kald mig bare humorforladt: Jeg finder det skandaløst, at det her i næsten år 2000 stadig er muligt at lave en reklame, hvor kvinder fremstilles som en forbrugsvare på linie med et fjernsyn eller en vaskemaskine. (I øvrigt har jeg endnu ikke fundet ud af, hvad der egentlig reklameres for.) Havde det været i 70'erne, var der helt sikkert blevet mobiliseret et stormløb mod en sådan fremstilling af kvindekønnet - hvis reklamebureauet overhovedet havde turde bringe sådan en reklame til torvs.

Eller tag nu en tilfældig dags tilfældige avis: Aktuelt, den 28. december 1998. Forsidehistoriens overskrift er: "Lettere bytte for deprimerende tanker. Kvinders humør er mere sårbart." I en sort box beskrives et forsøg, hvor en gruppe amerikanske mænd og kvinder blev sat til at tænke deprimerende tanker, og hvor man altså kunne registrere størst aktivitet i kvindernes følelsescenter. Vi får altså her bekræftet, hvad de fleste mænd altid har sagt: Kvinder er af natur overfølsomme og labile.

Langt inde i artiklen får vi imidlertid at vide, at der er en sammenhæng mellem depressioner og stress, og at kvinder oftere har stressfremkaldende livsvilkår - hovedansvaret for hjem og børn, dårligere betalt arbejde, ringere arbejdsvilkår, færre karrieremuligheder etc. - og at det antageligvis er derfor, kvinder nemt kan leve sig ind i deprimerende tanker.

Havde det nu været en 70'er-bevidst journalist, havde hun antagelig nægtet at vinkle historien sådan, at den bragte ved til fordommene omkring kvinders humørsvingninger. I stedet havde hun insisteret på at fokusere på dét, der vel er sagens kerne, når kvinder er mere deprimerede, er det fordi kvinders liv er mere deprimerende.

Et politisk korrektheds-check på avisens billedside samme dag, falder heller ikke for godt ud. Lutter betydningsfulde mænd, der udretter store sager: Thomas Vinterberg scorer flere priser, soldater på fredsmission, statsmænd træffer vigtige beslutninger, sportsmænd udfører store præstationer, og så - fordi det jo altså er 90'erne - en mand med et barn.

Kvinderne? Jo, der var to egentlige reportagefotos: Ét af en gigtplaget, deprimeret ældre kvinde, og ét af en muslimsk sortklædt kvinde, der anråber sin gud. Værsgo' dagens rollemodeller. Resten var fyldebilleder, hvoraf flere intet havde med teksten at gøre eller små pasbilleder af skribenter mm. I alt blev der bragt 8 billeder at kvinder og 35 af mænd. Og vi er her endda i en såkaldt seriøs avis, hvor kvinderne i det mindste har tøj på.

Jeg er klar over, at det er NOT at skue bagud og virkelig RETRO at ønske de gode gamle dage tilbage. Men personligt vil jeg med stor fornøjelse hilse bølgen af politisk korrekthed velkommen, når (og hvis) den for alvor kommer til os fra USA,

Det ville være helt fint med lidt (selv)censur i redaktionerne og reklamebureauerne, sådan at de værste stereotyper bliver renset ud. Og endnu bedre med nogle vi-skal-passe-på-de-rabiate-kvinder advarselssignaler hos politikere, institutioner og organisationer. Så vil der måske blive bedre plads til kvinderne i råd, udvalg og top.

Det ville ikke være et øjeblik for tidligt!

FORUM/12.1.1999

Agi Csonka er forsker ved Socialforsknings Instituttet i København.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk