Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Medie-måtten

 

Jeg diskuterer ofte med en professionel domina, hvorfor der ikke er nogen kvindelige kunder til prostituerede? Vores samtaler foregår bag lukkede døre i privaten; ikke noget med at gå til den etablerede presse som velkæmmede medie-måtter for at bidrage til deres version af diskussionen.

 
FORUM/25.11.98 Denne domina har arbejdet indenfor faget igennem mange år og har faktisk kun haft kvinder i butikken, hvis de var slæbt med af deres mænd for a threesome. I forbindelse med en række anmeldelser af sexklubber foretog jeg research i miljøet, og fandt ligeledes, at det var særdeles sparsomt med det kvindelige publikum. Til en fest i Kvindehuset for nylig var der indrettet et mørkerum, der stort set henstod tomt hele festen. Var der ingen mørkelystne kvinder? Finder kvinder det slet ikke tiltrækkende at gå på sexklubber/i mørkerum/til prostituerede eller er det fordi de undertrykker sådanne ønsker, fordi det ikke udgør en synlig reference og en stående mulighed for kvinden? Spørgsmålet står åbent.

Dagbladet Politiken har nu igennem længere tid kørt en artikelserie, skrevet af to mandlige reportere, hvor bl.a. kvinders forhold til genren porno er blevet belyst. Lad mig være lidt mere præcis; Politiken har bragt en artikelserie om pornografi, hvor to mandlige journalister har formidlet deres fantasi/forestilling om den tidssvarende kvindes forhold til porno. TV er også med i mellem benene på den nye kvinde. Det århusianske studenterblad Faklen har i næstsidste nummer sat fokus på spørgsmålet om, hvorvidt prostitution mest af hensyn til kvinderne skal legaliseres eller ej. Faklen eksponere den holdning, at kvinden stadigvæk er underkastet en moral med reminiscenser af kristendommen, der begrænser hendes frie færden. Derfor bør kvinden sættes fri af den kristne forventning til hende. Ifølge Faklen findes der uden tvivl kvinder af i dag, der selv vælger deres erhverv som prostitueret og lever godt med det og som gerne vil anerkendes for eller gøres synlige i det arbejde, som de foretager. I det seneste nummer bringes et længere interview med en kvinde, der matcher redaktionens holdning.

Der føres en vældig kampagne i medierne for den potentielle udvidelse af kvindens råderum med pornografien/prostitutionen som løsen. Men mit problem i denne debat er, at den ikke sker på foranledning af og føres af de involverede kvinder selv.

Når den føromtalte domina, der igennem mange år har arbejdet indenfor branchen, og jeg går i plenum, diskuterer vi på et mere grundlæggende niveau hvilke forhold, der gør sig gældende, når en kvindes rige potentialer står stillet overfor et begrænset råderum, som hun er tildelt og efterfølgende selv efter behov må tilkæmpe sig en udvidelse af.

Bliver den slags emner behandlet i medierne, sker det for det meste på foranledning af mænd i underholdningens ærinde. Den type debat fremtræder ofte som en anden slags pornografi af den mere lumre slags. De deltagende kvinder indgår i en tilsyneladende saglig sammenhæng i ærindet at føre en aktuel diskussion vedrørende kvindens råderum og et varslet paradigmeskift, der stiller kvinden overfor nye valg, men i sidste ende bliver de deltagende, debatterende kvinder brugt som genstande i et set-up, der slet ikke matcher deres eget. I værste fald fungerer de som emballage for et kommercielt produkt.

Spørgsmålet om kvinders forhold til porno og legaliseret prostitution som en synlig mulighed eller ej, også for kvinder, er slet ikke uvæsentligt, for man må altid stille spørgsmål til sig selv om, hvorfor man handler, som man gør. Lever man optimalt? Hvis ikke, hvilken skikkelse har begrænsningerne antaget?

Det er på tide at stoppe op og afklare med sig selv, om man i næste øjeblik har et reelt behov for at videreføre en sådan diskussion i de etablerede medier, eller om man er blevet lokket i baghold. I så fald hvilken form skal en sådan diskussion have? I tilfældet pornofilmen Constance mediernes omgang med den, er det rystende at være vidne til, hvor mange kvindelige anmeldere og skribenter, der har bidraget med private tilgangsvinkler til emnet, der i sidste ende tjener som emballage for en promovering af et kommercielt produkt.

Spørgsmålet om kvindens seksuelle råderum bør først og fremmest føres i et eget kvindeligt regi på foranledning af kvinder, der kender til problematikken selv og som benytter sig af lejligheden til at afdække sådanne private og generelle forhold. Senere kan vi ud fra et sådant forum skrive artikler, bøger, lave kunst og tv-programmer på vore egne præmisser, som de mandlige redaktører kan få lov til at citere fra og opkøbe for svimlende summer.

Jeg fortsætter altid den slags diskussioner med dominaen; ikke for at konkludere noget, snarere for at fortsætte en undersøgelse, foruden trangen til komme nogen bestemte steder hen undervejs. Uden hensyn til aktuelle produkters behov for kvindelige agenter i et reklamefremstød.

Gritt Uldall-Jessen er dramatiker og redaktrice af undergrundspublikationen Mohawk Beaver.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk