Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Åhh, at leve Skabet!

 

 
Hvor ofte bliver man ikke som kvinde i hverdagens endeløse situationer afkrævet svar på, hvordan man har organiseret sig i privaten!? Single? Ugift? Elskere? Monogam? Straight? Top eller bottom? Jeg gider som regel ikke at svare på noget. Jeg vil hellere stille spørgsmål til, hvorfor det er så hulens nødvendigt for de folk, som jeg møder på min vej, at få svar på dette.

At tage en sådan position bliver af mange, specielt de organiserede grupper af minoriteterne, opfattet som et udtryk for, at man stadigvæk er i skabet/skabene. Jeg kan godt lide ordet skabet. For det er alle tiders at være skabet i betydningen at skabe sig. Det, jeg mener, er, at det vel i sidste ende er et personligt anliggende, om man gider at lade sig begrænse inden for en kategori eller rettere, om man har en brændende nødvendighed for at have et tilhørsforhold til en eller flere grupper af personlige og/eller politiske grunde.

Som kvinde af i dag findes der en række grupperinger og eksisterende ord til rådighed, som det synes svært at identificere sig med. Ordet bi-seksuel er nok oppe i tiden, men opererer med en forældet dualisme. Man behøver hverken at være det ene eller det andet. Man kan være hvadsomhelst, når man har lyst til at være det. Ordet lesbisk opererer med en absolut orientering, hvor der ikke er plads til nuancerne. Der er selvfølgelig både sociale og historiske årsager til, at disse ord og grupperinger er opstået. Men hvor må vi dog være opmærksomme på, hvornår disse ord begrænser fremfor at udtrykke os. Hetero er ligeledes orienteret omkring en absolut værdi. Det behøver man forresten ikke at benævne, for det tages for givet i vores kultur. Bare se på tv, skoleopdagelsen og kirken.

Så er der udtryk fra det amerikanske som queer og senest fairies; ord, der både bliver brugt af og om kvinder og mænd. Det dækker i min fortolkning nogle eksperimenterende og rummelige personer, der lever sig selv ud så godt som muligt, uden at have behov for at være medlem af en forening, der har til formål at afgrænse sig fra resten af verden og at sætte mure op overfor de anderledes tænkende.

Hvorfor er det så tvingende nødvendigt for mange mennesker at få at vide, om man er til det ene eller andet? Hvorfra stammer denne trang til at kategorisere eller forenkle virkeligheden? Det er som at presse modeller ned over noget, der er større og bredere end som så. Hvorfor arbejder hjernen med at forenkle? Hvorfor ikke rumme det, der ikke kan kategoriseres? Hvad er det, der gør, at vi føler, at vi kan aflæse andre mennesker mere præcist, hvis vi kan sætte en etikette på dem? Hvorfor ikke tage chancen at opholde sig i nu´et og opdage de forskellige muligheder hos hinanden? Hvorfor skal livet være så fandens grammatisk, også på det personlige plan?

Jeg er af den overbevisning, at man stort set rummer potentialer for det hele. Det er blot et spørgsmål om, at man som voksent menneske tilkæmper sig de rette omgivelser for at udvikle og afprøve sider af selv, der ellers ikke ville være en tildelt.

Det er et arbejde at blive sig selv. For hele skolesystemet, opdragelsen og kulturarven er funderet på patriarkatet og kristendommen. Vi bliver født ind i et værdisystem, som vi så kan kæmpe os fri af med næb og klør hele livet igennem. Ved siden af kulturen har vi også barndommen og opdragelsen fra vores forældre at kæmpe med. Det værste er så, når vi har kæmpet os fri, at vi så alligevel, mere eller mindre bevidst, møder andre og dømmer dem på disse normer, som vi så gerne ville sige os fri fra. Det er i sidste ende også et spørgsmål om, hvem der stiller spørgsmålene og på hvis præmisser. Det har med magt at gøre; en beskidt affære.

Sproget fanger os i de forkerte værdier. Sproget må bruges til at udtrykke os, ikke til at undertrykke os selv med.

Jeg kan lide at opfatte livet som værende fuld af muligheder. Der er slet ikke nødvendigt at gøre livet mindre end det er, ved at inddele det i små enheder. Man kan i stedet vælge at traske derudaf on your own; at være medlem af sin egen forening og gruppe, der består af sig selv alene. Af og til er der træf med andre foreninger og ligesindede. Det er bestemt udbytterigt at danne netværk og at arbejde sammen, når det er nødvendigt at foretage sig noget i flok.

Fairies er måske dagens mulighed for et ord at identificere sig med, fordi det har en spændvidde, der er til at arbejde med. Men husk at kaste det væk i morgen, når det ikke kan bruges længere!

Gritt Uldall-Jessen, dramatiker og redaktrice af undergrundspublikationen Mohawk Beaver
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk