Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Bliver kvinder syge af ligestilling?

 

 
FORUM/4.11.98 Jyllands-Posten offentliggjorde 1. november en undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Sonar. Overskriften var, at midaldrende kvinder, de 45-59-årige, trivedes skidt. Det er jo interessant, når man er 46 og langtidssygemeldt med en diskusprolaps i nakken, som jeg er det.

Så jeg nærlæste Jyllands-Posten - også Birgit Peterssons kommentar til undersøgelsen. Hun mener, at når så mange midaldrende kvinder har det så dårligt, så skyldes det dobbeltarbejde. De var den første generation, der kom ud på arbejdsmarkedet og underlagt tvangen til dobbeltarbejde.

Det sker tit her i 1990erne, at ligestillingen og dobbeltarbejdet står for skud.Jeg bliver forarget over den historieforfalskning der sker. Når jeg ser tilbage i min familie, så ser jeg på begge sider en række hårdt- og dobbeltarbejdende kvinder. Min mor var udearbejdende, hun var tjenestepige så gårdmandskone, der skulle servere fem daglige måltider for familie og folk, passe kalve og roer og hus samt et par bestyrelsesposter. Siden arbejdede hun nogle år hjemme: Syede babysko, fortelte og meget andet, som de andre mødre i mit kvarter i 1960erne - gjorde det. Vi kendte kun én hjemmegående, hun var syg.

Siden arbejdede min mor på fabrik, indtil hun kom på invalidepension som 45-årige. Af mine bedstemødre arbejdede den ene som gårdmandskone, den anden som husmandskone. Gårdmandskonen døde af kræft før hun blev 30, husmandskonen af det samme som pensionist efter et liv med utallige deltidsjobs ved siden af, at hun passede de 17 tønder land, mens manden kørte mælk. Oldemødrene arbejdede også begge både ude og hjemme, de passede typisk jorden og tog sæsonarbejde, mens mændene havde mere fast lønarbejde. Min familie var ikke velhavende, de var selvstændige, der lige kunne holde næsen over vandskorpen, hvis begge også havde en lønindtægt.

Det er en dansk middelklassemyte, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 1960erne. Mange af dem var der i forvejen. Men på dårlige og usikre vilkår. Selvom jeg i perioder har en arbejdstid på mindst 60 timer om ugen plus det derhjemme (som jeg selvfølgelig deler med dem, jeg bor sammen med), arbejder jeg mindre end mine formødre.

Men, men. Jeg så nærmere på selve undersøgelsen. Mange flere kvinder end mænd over 45, men under 70 trives skidt. Men der er en række fælles træk for dem, der har det skidt uanset køn: Mere end halvdelen af dem har kroniske smerter, tager smertemedicin, føler sig trætte og uoplagte og har problemer med arbejdet. Faktisk befinder næsten tre femtedele af dem, der mistrives sig uden for arbejdsmarkedet. Selvom de ikke har nået pensionsalderen. Det betyder også, at deres sociale kontaktflade er begrænset.

Så jeg fortolker undersøgelsen sådan: Her er en stor gruppe kvinder og en mindre gruppe mænd, der enten er udstødt af arbejdsmarkedet på grund af smertefulde sygdomme, eller får smerter på grund af en belastende situation, hvor de reelt er udstødte. Problemet er ikke generationen, der fik dobbeltarbejde. Problemet er dem i generationen, der ikke fik arbejde og det er flest kvinder, uanset uddannelsesniveau. Af de offentliggjorte tal kan man ikke aflæse uddannelsesniveauet, men jeg kender bare i min omgangskreds mere end to håndfulde veluddannede kvinder omkring de 50, som er faldet ud af arbejdsmarkedet på grund af ansættelsesstop kønspolitik - og alder.

Undersøgelsen afspejler vel bare det, vi vidste i forvejen: at i et polariseret samfund, hvor det ene køn vurderes højere end det andet af arbejdsmarkedet, rammes det andet køn hårdest. Lige på kroppen. På grund af den manglende ligestilling.

Karen Klitgaard Povlsen er forskninglektor på CEKVINA
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk