Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Den betændte biologi

 

 
 
FORUM/29.10.98
- Det kan sgu da ikke fortsætte sådan generation efter generation, siger min datter, idet hun smider sig på min seng efter en nat sammen med veninden. Begge læser naturvidenskab og er for nylig flyttet sammen med hver sin kæreste: To følsomme og intelligente humaniorastuderende (mænd).
Jeg er syg og skal lige have pointen i hendes udbrud skåret ud i pap:
- Jamen, det er ligesom med jer og med mormor og morfar: Vi hakker på dem, og de sætter låget skævt på tedåsen og tørrer ikke bordet af efter sig. Vi køber hyggetingene, og de ser mere på de store linier, siger hun. Vi griner begge af dette skoleeksempel på kulturelt køn.

Tøsen, der er fra 1975, har ellers tit fundet mig trættende med al min snak om aaal den undertrykkelse af kvinder, men de sidste år på universitetet og i fast par-forhold har rystet hendes naive optimisme - og min med.
Vores fælles formiddag går med at undre os over kønnenes kulturelle forskelle, som de viser sig indendøre, og vi ender i spørgsmålet om biologi og kultur: Ligger det i generne, eller er det kun en kulturel konstruktion?

Efter tredive års fokus på den kulturelle konstruktion af kønnene må det være på tide at tage fat om en diskussion, der er så betændt af konservativ inficering, at den stinker: Den om biologien. Hvad betyder det, at vi fødes som kvinder og mænd, som det andet og det ene køn - at vi altså ikke bare bliver gjort til det, som Simone de Beauvoir hævdede?
Hvad betyder det, at vores krop - uanset plastikkirurgi og kønsskiftekirurgi - er vores skæbne mellem fødsel og død. Hvad betyder fordelingen af fedt, højde, hud- øjen- og hårfarve, større eller mindre, handicaps? Hvad betyder kroppen som krop (inklusive race og etnicitet, der kan aflæses på kroppen) og kønnet som biologisk tegn?

På den ene side orker jeg næsten ikke diskussionen. På den anden side synes jeg, at det er her, det brænder på. Nye kønsfilosoffer som Judith Butler har påpeget, at den engelske skelnen (som Rosi Braidotti og andre kalder for sprog- og kulturimperialistisk) mellem sex og gender, mellem biologien og kulturen er uopretholdelig. Butler siger, at både biologisk (sex) og kulturelt (gender) set er kønnet en performativ instans, altsa noget, der dannes, formes og udstilles.
På den anden side står den moderne gen- og molekylærbiologi og påviser det ene gen efter det andet, der determinerer dette og hint. l forhold til situationen omkring 1970, da den nyfeministiske debat og forskning begyndte med at kritisere biologisterne, er spørgsmålet blevet voldsomt kompliceret, men også påtrængende. Biologerne har behov for en dialog med kulturanalytikerne - og omvendt.

Jeg vil foreslå, at vi for en tid forbyder os at stille enten-eller spørgsmål og fokuserer på både-og. Jeg tror, at den biologiske krop og de kulturelle køn danner en osmose, hvor det ene altid er i det andet. Nægter vi at forholde os til den biologiske skæbne som køn også er, så holder vi hænderne for øjnene. Det samme gør vi, hvis vi opgiver at kæmpe for en kulturel ligestilling.
Med til historien hører, at min datters veninde opgav at studere et hårdt naturvidenskabeligt fag efter to år, fordi det var for strengt at være den ene af to piger på et hold på 1850. Min datter siger om sine matematikforelæsninger:
- På første række sidder alle fysiknørderne (fyre) og mig, de andre piger sætter sig bagved og siger kun noget, når de bliver spurgt.

Det er kultur, en kultur der betyder, at biologien også bliver skæbne der, hvor den ikke behøver at være det.

Karen Klitgaard Povlsen er forskningslektor, CEKVINA, Århus Universitet.
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk