Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Fodbold VM - et efterskrift

 

 
FORUM/21.7.98 Det værste, man kan sige til tre mænd i en sofa, er: "hvem er det egentlig, der spiller?". Et sus af foragt. Blikkene - der ikke flytter sig fra skærmen - mere end antyder blasfemien i kvinders afgrundsdybe uvidenhed om fodbold.

Når jeg efterspørger de spillendes nationale identitet 5 minutter inde i kampen, er det præcis for at udfordre denne uopslidelige, kønsstereotype fordom. Gu´ ved jeg da, hvem det er, der spiller! Jeg ved også godt hvornår, der er offside, ja -, jeg ved endda, hvordan det er at blive tacklet af én, der er større og bedre end én selv, for jeg trådte mine barnesko i boldklubben Femina. Som 11 årig debuterede jeg på hjemmebane i kampen mod Virum. Virum-pigerne var på det tidspunkt teenagere som ind i helvedet. Et korps af helkvabsede dræbere, der gjorde fodboldstøvler med skrueknopper til et "must", hvis man ville vinde en nærkamp.

Hvorfor jeg aldrig blev nogen premiespiller, er en anden historie, pointen er, at fodbold i dag sidder et sted tæt ved hjertet - selvom jeg er kvinde!

Det er en kendsgerning, at jeg ikke er den eneste af slagsen på kloden, der synes fodbold er fedt at se på. Susanne fra Valby er en anden. Hun optager landskampene på video og ser dem igen og igen, når ungerne er lagt i seng - man er modig, hvis man ringer til hende midt i EM-finalen fra 92´.

På trods af hårde facts som disse, florerer der stadig en mangfoldighed af historier, der fremstiller kvinder og fodbold som antagonistiske størrelser. I følge disse, er kvinder notorisk præ-menstruelle i perioder med intensiv fodboldtransmission. Deres reaktionsmønster kan kortlægges til følgende handlinger; De tager på charterferier og er udenomsægteskabelige med veludrustede Adonis-typer. De kvinder, der ikke har råd til at rejse, finder på at kaste både TV og lænestol ud af vinduet – lyden skulle være fantastisk! De mere radikalt anlagte kvinder realiserer en gammel længsel - de finder lejligheden moden til at ombringe ægtemanden.

Det er uomtvisteligt, at validiteten af disse vandrehistorier kan diskuteres. Alligevel repeteres de slutrunde efter slutrunde. I en tid, hvor gammelkendte kønsroller er i opløsning, og ingen mere ved, hvad de er, er det givetvis en slags holdepunkt at gentage litanien: fodbold inkarnerer det mandlige. Men dette fordrukne sludder må nu modbevises! Til alle de kvinder, der endnu ikke er sprunget ud som fodboldfanatikere, kan nedenstående tre-trins-strategi åbne skabsdøren næste gang fodbold-epidemien rammer vores lille nation.

    Trin 1 - optakt:
  • Lad være med at brokke dig over, at der kommer fodbold. Selvom FIFA er en religiøs organisation, kan ikke engang Vorherre ændre på dén dagsorden.
  • Det er urealistisk at få ham til at lave mad - dén aften. Alene det at købe ind er så profan en handling, at han vil føle det som en ydmygelse.
  • Da det nu er dig, der må stå for maden, så server den i god tid. Appetitten forsvinder, jo nærmere man kommer kampens starttidspunkt. Eksperimenter ikke med Sushi eller mad, man ikke kan spise med kendte redskaber.
  • Prøv ikke at sætte ham ind i de problemer du har på arbejdet. Hans verbale respons reduceres til strubelyde og gestik, når kameraet i close-ups panorerer hen over spillerne.
  • Og nationalsangen, lad ham for guds skyld gjalde med af hjertets lyst. Den dæmper præstationsangsten, styrker fællesskabsfølelsen og modet til at stå de næste 90 minutter igennem.
    Trin 2 - transmission:
  • Sæt dig og se kampen sammen med ham. (også selvom hele din kvindelige biologi stritter imod)
  • Vær entusiastisk på Danmarks vegne. Prøv kun at gøre dig klog på Bosses taktik, hvis du virkelig ved noget om den.
  • Hvis telefonen ringer - så lad den ringe! Du ved jo, det er veninderne, der bare vil brokke sig over deres kærester. Indtal en besked på telefonsvareren, der præciserer, at I kan kontaktes efter resume, interviews og kampanalyser.
  • Sørg for, at striben af kælderkolde ikke slipper op. Hvidvin er - selv afkølet - yt! Store mængder af chips, der guffes adspredt, hører med, - afhold dig fra at påtale krummeriet på det nyvaskede gulv.
  • Når Danmark scorer, så råb. Hvis dit over-jeg står i vejen, så øv dig på badeværelset et par dage i forvejen. Jo flere kvinder vi er, der råber, jo mere feminint bliver det til sidst!
    Trin 3 - afrunding:
  • Hvis dem "vi" holder med taber, så vær lydhør overfor de følelsesladede anklager. Det er enten FIFAs nye stramme regler, eller den korrupte dommer, der bærer ansvaret for kampens udfald.
    Skuffelsen skal druknes. Når tiden kommer kan det være vanskelig at finde sengen. Hjælp ham! – den kompromitterende kendsgerning skal ikke afsløres for ham næste dag.
  • Hvis der er tale om sejr, så hiv splitflaget frem. Inviter naboerne ind og danse til alle Dodos plader, som ellers samler støv på reolen.
  • Efter dette, er det tid til at forberede turen til Rådhuspladsen.

Nogle kvindelige læsere vil øjensynlig føle det beskæmmende at skulle følge denne tre-trins-model, fordi strategien fordrer en vis grad af villig servicering. I min generation er vi blevet ske-madet med et credo, der afviser alle former for kvindelig selvopofrelse. Men i dag, hvor frontlinien ikke kan lokaliseres helt så skråsikkert, har kvinders stigende fodboldinteresse et subversivt potentiale.

Under den seneste WM-slutrunde er strategien blevet afprøvet af kvindelige forsøgspersoner i en københavnsk forstadskommune. Resultaterne er overvældende: Flere melder tilbage, at planlagte skilsmisser indtil videre er stillet i bero. Adskillige mandlige byrådsmedlemmer har forladt det politiske liv for at hellige sig familien og støtte op om konernes karriere. 10% flere mænd end tidligere søger nu børnepasningsorlov og har droppet tennistimerne onsdag og fredag. I de familier, hvor kvinder forsøgsvis har implementeret strategien, er mændenes ugentlige arbejdstid i gennemsnit faldet med 10 timer – fra 60 til 50.

Med disse ligestillingsfremmende fuldtræffere, giver jeg bolden videre til kvinder over det ganske, danske land.

Anette Dina Sørensen skribent og ph.d.-studerende på RUC
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk