Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Black - blanc - beur

 

 
FORUM/17.7.98 Så er VM i fodbold overstået - og på avisernes sportssider er man allerede drønet videre til Tour de France med mugne Bjarne og hans punkteringer. Men det er svært at slippe intensiteten fra VM, for hvilket følelsesmæssigt drama har det ikke været! Mænd har hulket utrøsteligt, jublet, raset og surmulet på banerne, men også vist en så øm omsorg for hinanden, at man blev helt benovet. Viser de mon også samme grad af udsøgt omsorg for deres koner og kærester i rette øjeblikke? Hvem ville så ikke gerne være f.eks den engelske træner Glenn Hoddles kæreste, for han er bestemt en af kandidaterne til "Omsorgsprisen" - enhver essentialiserende snak om mænd og følelser må nu være gjort til skamme.

Men det mest håbefulde islæt blev symboliseret af de hvide, lysebrune og mørkebrune hænder, der i en skøn blanding flokkes om at løfte det iøvrigt ganske hæslige VM trofæ i guld, som har en bizar lighed med en forvokset og bullen penis. Hænderne tilhører naturligvis det franske vinderhold, som aviser verden over har hyldet som et godt eksempel på det multikulturelle Frankrig.

Supermålscorer på finaleaftenen Zinedine Zidane er fransk af algiersk berber herkomst - født af immigrant forældre og opvokset i det skrappe kvarter Castellane i Marseilles nordlige del. Lilian Thuram, forsvareren, der scorede to fantastiske mål mod Kroatien, hvilket bragte Frankrig i finalen - blev født i Guadeloupe, de franske Antiller. Hans mor tog til Frankrig for at arbejde som husholderske, og i takt med sine sparsomme opsparinger sendte hun en efter en bud efter sine fem børn, der i mellemtiden voksede op hos deres onkel. Marcel Desailly er født i Ghana, Youri Djourkaeff i Armenien osv., men det forhindrede dem ikke i at spille sammen og blive tiljublet som et fransk landshold.

Sure bemærkninger fra lederen af Front National, Le Pen, om at holdet ikke var rigtig fransk - for mange immigranter og mørke hudfarver - blev gjort totalt til skamme på finaleaftenen og i det kolossale triumftog på Champs-Elysées (en orgasme i tre farver, som en fransk avis kaldte det) - efter søndagens triumfnat. Og der gik ikke skår af nogen, fordi det algierske flag også blev luftet til ære for Zidane. I et finurligt ordspil på det franske flag trikoloren, blev farverne "bleu-blanc-rouge" til "black-blanc-beur" - et almindeligt slangudtryk brugt af og om Frankrigs multikulturelle ungdom (beur er slang for efterkommerne af nordafrikanske indvandrere).

Som den franske journalist Philippe Jérôme bemærkede i den engelske avis The Guardian i en reportage fra Zidanes hjemby: "Zidane's to mål i VM-finalen har gjort mere for borgernes ligestilling end tusind taler fra venstrefløjen mod racisme og Jean-Marie Le Pen's Front National."

Kunne det franske holds forenede mangfoldighed ikke inspirere Dansk Boldspil-Union (DBU) til at kigge efter talenter hos danske immigrantbørn? Ikke for at være flinke eller "tolerante", men fordi talent er talent - uanset etnisk herkomst - som det franske hold så smukt beviste. Efter en hel uge rådvildt at have begrædt Brian Laudrups farvel til landsholdet som en katastrofe af apokalyptiske dimensioner, har ikke én dansk fodboldkommentator nævnt dette som en mulighed.

Selvfølgelig måtte DBU så også sikre, at spillerne ikke blev mødt med abelyde, som det nu er tilfældet, når spillere fra Afrika viser sig på danske fodboldbaner. For hvorfor melde sig til en sport, når man ved, at det er mosten? Et problem DBU iøvrigt har bagatelliseret - f.eks ved at undlade at tage til en EU konference om racisme i fodbold -et meget velkendt problem i Europas fodboldverden.

I England har New Labour regeringen nedsat en særlig arbejdsgruppe, der i marts barslede med en særlig "pakke", der skal luge racismen ud af engelsk fodbold. Ud over automatiske røde kort til spillere, der ytrer sig racistisk på banen, er der også 40 initiativer, der skal opfordre flere briter af asiatisk, afrikansk og vestindisk herkomst til at deltage i fodboldsporten.

Lad mig endelig i al hast tilføje - inden det hysteriske (mandlige) hylekor i dansk presse sætter ind med forurettede og apoplektiske råb om "politisk korrekthed" - at der ikke er tale om at forfordele nogen, men at trække på eksisterende talenter, som ofte bliver udelukket fra aktiviteter alene pga deres navn eller hudfarve. At lade bl.a. unge andengenerations danske mænd vide, at de også er velkomne i fodboldens verden - at give plads til alle - er vel ikke noget, man kan have noget imod i et land, der elsker at bryste sig af sine demokratiske fortræffeligheder?

Så set i mangfoldighedens lys var det franske vinderhold og VM en inspiration. Holdet satte for en stund de kræfter til vægs, der konstant arbejder på at skabe kunstig splid mellem etniske og nationale grupper udelukkende for egen politiske vindings skyld. For det vil vise sig, hvor meget følelserne af "frihed, lighed og broderskab" ovenpå triumfen kan flytte i den realpolitiske verden - både når det gælder øm omsorg og ligestilling.

Men som en ung marrokansk studerende Abdelghani sagde til Le Monde under de fantastiske festligheder i den franske hovedstad på Champs-Elysées: "I aften oplever vi et nyt Frankrig som omfavner sig selv og ser sig selv som smukt - genspejlet i billedet af sit fodboldhold. Det er et Frankrig, som har forstået, at det er et mangfoldigt land".

Gunhild Riske er journalist og medredaktør af FORUM for køn og kultur
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk