Home
spacer spacer spacer spacer
spacer
Send artiklen til en venUdskriv siden 
 

Hallelulja!

 

 
Men var de mine eller min onkels, sådan som han kiggede på dem? Det blev jeg i tvivl om. Havde de siddet på ryggen, ville jeg have brugt dem til at flyve bort med. Men jeg er ingen engel, jeg blev på jorden, hvor jeg er sat. Og lod i stedet brysternes vældige kommunikationskraft hensætte mig til andre verdener: En nyudsprungen sommerdag på Vesterbro, bare med t-shirt kjolens stramme rør omkring kroppen. De kigger allesammen.

Jeg ved det og skåner ingen for et smil. Den høje lyshårede unge mand bag apotekets skranke springer badut for at komme til at ekspedere mig og holder et langt foredrag om kodymagnyler. Han ender med at sælge mig apotekets eget mærke, de er bedre emballeret, og det har betydning med kodymagnyler. Der er noget med, at det virksomme stof fordamper. Han kigger langt, da jeg går. Det prikker overalt. Gudinde i verdens øjne. Blikkene er som et amfetamin, der gør mig opstemt og rastløs. Jeg føler, jeg kunne indtage verden. Men hvor skal jeg gå hen?

Nu hvor jeg er 37 og har født og ammet to børn, skal jeg være glad for, at jeg har en hvælvet brystkasse, der kan få en brystvorte til at se ud af noget... Min mor og jeg har flere gange besigtiget skaderne. "Kunne du ikke prøve med en BH?", har hun engang sagt. Men det var dog det dummeste forslag. Så kan man da slet ingenting se. En dag vi stod sådan og grundede foran spejlet kastede jeg frejdigt og provokerende ud: "Jeg tænker nogen gange på at få lagt silicone ind".

"Det er jo dyrt", var min mors eneste svar. "Det er jo dyrt"... Ikke: "Sikke noget pjat. Dine bryster er da gode nok som de er", eller: "Nej, det kan jo være farligt med de silicone-indlæg". Kun dette om prisen. Du milde mammon! Her er hvad vi er oppe imod, tænkte jeg. Vore mødres pragmatiske tilskyndelse til at tage verden, som den er. Brok dig ikke! Lav ingen revolutioner! Køb! Sælg! Vær hurtig! Få et job! Gør, hvad der er nødvendigt!

Jeg tænker, at efter at ha' født og ammet to børn må min 37-årige krop tillade sig at bære spor efter det. Elskeren må finde sig i brysterne, som de er. Det gør han skam også. Og giver komplimenter derefter: "Du har bare det flotteste understel på nogen kvinde, jeg har kendt". Jo, mange tusinde tak!

Jeg tager det, som det er.

Men jeg husker alligevel, mens jeg ammede, og de tyngede og trak - hvor vidunderligt at bære to tunge frugter med så megen kraft i sig, at et lille nyt, vildt menneske kunne næres og vokse til ved dem. Lyden af det første hyl trækker mælken til, så der står en stråle lige ud i luften.

Halleluja!
 
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk