FORUM/12.03.2009 Tag den svenske roman Bitterfissen. Bland den med Marie Krøyer og kvindekvoter - og tilsæt så et skvæt totalitarisme og friske kommentarer.
Nogenlunde sådan så opskriften ud, da den liberale tænketank Cepos den 3. marts havde inviteret teologen og samfundsdebattøren Katrine Winkel Holm indenfor i sine lokaler i København for at fortælle om sit syn på ligestillingsdagsordenen i Danmark. En dagsorden, som Winkel Holm mener, er blevet kapret af en ortodoks feminisme med et totalitært formål for øje: At udviske kønsforskelle og skabe et samfund, hvor mænd og kvinder ikke bare er lige i lovens forstand, men også skal være ens. Konsekvensen er ufrihed og kønsdiskrimination.
Det første af i alt tre fyraftensforedrag om ligestilling a la Katrine Winkel Holm havde lokket en del tilhørere op på 3. sal i Cepos' gemakker. Måske var det overskriften, der pirrede: "Hvorfor er nyfeministerne så vrede?" hed denne aftens tema nemlig. Og at nyfeministerne er vrede - og dermed også lidt ucharmerende - var der tilsyneladende ikke den store uenighed om blandt publikum. Ihvertfald lød der en munter gnækken blandt stolerækkerne, da Winkel Holm sagde: "Er det, ak, kun kultur der gør, at en del mænd har en tendens til at foretrække smukke, stilfærdige kvinder fremfor højtråbende furier uden læbestift?"
Bemærkningen blev leveret med et glimt i øjet. 38-årige Katrine Winkel Holm tilhører ikke selv karikaturen af læbestiftsmalede søde småpiger, der hellere lytter til de store stærke mænd frem for at tale selv, men de nyfeministiske furier havde alligevel næsten blæst hende omkuld, da hun gik på biblioteket for at låne nyere feministisk debatlitteratur:
- Næsten uanset hvilken bog, jeg tog fat i, stod vreden som en kuling imod mig.
Vreden er ifølge Winkel Holm helt forståelig. For nutidens unge kvinder er blevet godt og grundigt taget ved næsen. De blev af deres mødre, rødstrømperne, lovet guld og grønne skove i ligestillingens navn, de fik at vide, at køn bare var noget, patriarkatet havde fundet på, og de glædede sig til at vokse op i et samfund, hvor ligestillingen var blevet total, piger og drenge var ens, og begreber som 'mor' og 'far' var renset for den værste samfundsskabte kønsbyrde. Sådan gik det bare ikke. Noget kom i vejen: Naturen.
Mor er ikke lige
En af de bøger, Winkel Holm havde taget med sig på Cepos for at illustrere sin generations bristede kvindedrømme, var den svenske roman Bitterfissen. I bogen møder vi den trætte småbørnsmor Sara, der - som navnet antyder - er både bitter og vred.
- Det skyldes ikke, at hun har en brutal undertrykkende ægtemand, der drikker og slår. Hendes ægtemand er, indrømmer hun, faktisk rigtig sød og flink. Alligevel er Sara så vred, at hun overvejer at forlade ham. Hun er vred over de mørke januarmorgener, den stressede hverdag, den manglende gnist mellem ægtefællerne, over den bundløse træthed, der opstår, når man ikke har sovet mange nætter, og så langt forstår de fleste hende sikkert. Det er hårdt og uglamourøst at have små børn, der lægger beslag på en dag og nat. Men hvorfor blive vred? Og hvorfor blive vred på manden, der i en sådan sammenhæng er den nærmeste kammerat og hjælper? spurgte Katrine Winkel Holm.
Svaret lå lige for. Sara var blevet udfordret på sine forestillinger om ligestilling gennem sit moderskab. Jo mere knyttet, hun var til sin søn, desto vredere blev hun, fordi hun iagttog, at hendes mand ikke havde den samme tilknytning og skyldfølelser.
- Og det er i strid med idealerne om den realiserede totale ligestilling. Som Sara selv siger: At blive mor er et af de vanskeligste ligestillingsprojekter, der findes. Det kan hun have ret i. Når man går rundt med en gravid mave eller ammer sit barn, er det ihvertfald svært at holde fast i, at kønnet er en social konstruktion, sagde Winkel Holm.
- Det kunne give anledning til overvejelser om, om det nu er rigtigt, at moderrollen med alt, hvad der dertil hører af følelser, forpligtelser, glæder og skyldfølelse, kun er en undertrykkende norm, der er blevet påført os af mandssamfundet? Men Sara griber til den ortodokse feministiske verdensforklaring. Hun har lært, at hun som træt småbørnsmor skal føle sig udsat for et overgreb. Hun har lært, at det er ægteskabet, ikke søvnløsheden, der er hovedproblemet.
Sara og hendes medsøstre har med andre ord lært, at de skal være vrede, mener Winkel Holm. De korrigerer ikke deres verdensopfattelse, men fortsætter blot med at køre derudad som rasende furier. Og så bliver de støt og roligt endnu mere vrede, desto mere det går op for dem, at det samfund, deres ligeså vrede rødstrømpemødre havde stillet dem i udsigt, faktisk er en illusion.
Var Bitterfissen et skoleeksempel på, hvordan unge svenske mødre er blevet narret, så står det ikke bedre til i Danmark. Her klynker de unge damer også. De begynder allerede inden, de er blevet mødre, fortalte Katrine Winkel Holm med henvisning til en dansk nyfeministisk debatbog, hun havde taget uddrag med fra.
Krøyer versus Cawood
Antologien Nu er det nok. Så er det sagt udkom i 2000 og er lige så symptomatisk for den nyfeministiske debat som Bitterfissen, mener Winkel Holm:
- Den er præget af en tone af vrede, harme, nedtrykthed og utilfredshed. At være kvinde i dag var ikke, som de (skribenterne, red.) havde håbet og var blevet opdraget til at tro, det skulle være.
Winkel Holm gik i kødet på skribenten Sarah Højgaard Cawood, der fortæller, hvordan hun som gymnasieelev bemærker, at drengene foretrækker barmfagre og dullede piger frem for brainy og diskuterende piger. Og hvordan dette kønslige statussystem er medvirkende til, at hun senere som universitetsstuderende begynder at tvivle på sig selv, bliver bange for at tage ordet i store forsamlinger og for, at hun er ved at udvikle sig til en usikker, uselvstændig og anerkendelseshungrende kvinde.
Dén kobling gav Katrine Winkel Holm ikke meget for:
- Det er ikke et samfundsproblem, at man har svært ved at tage sig sammen til at sige noget i timerne, eller at drengene ikke er interesseret i en.
- Hvis man ikke kan lide den side af sig selv, må man jo gøre noget ved det. Man må tage ordet i tide og utide og være ligeglad med, hvad drengene synes om det. Eller leve med at man er en usikker og anerkendelseshungrende kvinde. Sådan reagerer man, hvis man er voksen og ikke længere en lillepige, der forventer at andre skal løse problemerne for en.
Det forstod en anden ung dansk kvinde, der for 100 år siden gjorde sig selvkritiske tanker om at være kvinde, fortalte Winkel Holm. Marie Krøyer skrev om sine problemer og lave kunstneriske selvtillid, da hun i 1889 gik på kunstskole i Paris. Men til forskel fra nutidens unge kvinder havde Marie Krøyer noget at have sin usikkerhed i.
- Kvinder havde ikke adgang til Kunstakademiet dengang, hun var pioner på sit felt med alt, hvad det medfører af vanskeligheder. Hvis man sammenligner Krøyer med Cawood og hendes generation, må man sige, at vi har fået alle muligheder serveret på et sølvfad. Dørene står åbne. Der ligger flere kvindeoprør og kønsrevolutioner mellem Marie og Sarah. Alligevel er kvindeberetningen anno 2000 lige så fuld af usikkerhed, selvkritik og anerkendelseshunger.
Hvorfor mon? Winkel Holm var overbevist om, at det - igen - handler om natur: Piger er bare væsensforskellige fra drenge. Derfor har vi 'de stille piger' og 'flinkepigerne', der ikke tør sparke døren op til chefkontoret og forlange mere i løn, mens mændene fører sig målrettet frem.
- Sarah Cawood er rødstrømpernes lydige datter, så hun giver mandssamfundet skylden. Men er det mon kun kulturen, der afholder kvinderne fra at bryde igennem glasloftet? Er det mon kun kulturen, der gør, at mænd i højere grad vælger aktion, tør tage tæskene og går målrettet og hensynsløst efter målet, mens kvinderne ser imponerede til fra sidelinjen - lige dele irriterede og imponerede? Udtrykker Marie Krøyer med sin selvkritik alligevel ikke noget urkvindeligt?
Det mente store danske kvinder som Tove Ditlevsen og Karen Blixen, sagde Winkel Holm og citerede Blixen: "Mandens tyngdepunkt ligger i, hvad han i livet udretter og udfører, kvindens i hvad hun er."
Kvindekvoter er kønsdiskrimination
At nyfeministerne har en misforstået verdensopfattelse er ikke kun deres eget problem. Hele Danmark hænger nu på misæren, advarede Winkel Holm.
Selvom deres døtre er skuffede, har de gamle rødstrømper alligevel sejret ad helvede til. Rødstrømpernes definition af ligestilling er blevet den gængse i samfundet, en definition Winkel Holm kalder 'totalfeminisme'. Det vil sige, at den ikke blot foreskriver, at mænd og kvinder står lige med hensyn til løn, arbejdsmarked og stemmeret, men at de per definition både skal være helt ens og have talmæssig ligestilling fx i bestyrelseslokaler.
I dag har vi således en ligestillingsafdeling (ifølge Winkel Holm et egentligt ligestillingsministerium, hvilket Danmark dog endnu aldrig har haft) som fx har barselsorlov til fædre som en af sine topprioriteter.
- Man har en form for statsfeminisme i Danmark. Målet er en totalfeminisme, og man er ikke uenige om målet. Det er midlerne, man er uenige om, sagde hun.
Et farligt eksempel på det totalitære projekt er det nylige lovforslag fra ligestillingsminister Karen Jespersen om, at der indstilles mindst én mand og én kvinde til posten, når en plads i et offentligt råd eller nævn i fremtiden skal besættes.
- Der er her tale om et forsøg på at presse ministerierne til at lave forskelsbehandling og indføre kønsdiskrimination ad bagvejen. Ligestillingsloven siger, at man ikke må gøre forskel på kønnene. Men nu siger man, at der skal være lige mange af begge køn. Jeg mener på den baggrund, at ligestillingsloven overtræder ligestillingsloven. For at opnå 'reel' ligestilling, indfører man reel diskrimination, sagde hun.
Men den totalitære feminisme går ifølge Winkel Holm langt videre end blot til tillidsposter. Staten vil også gerne blande sig i borgernes privatliv og i, om både mor og far tager barselsorlov.
- Er jeg en trussel mod ligestillingen, fordi jeg valgte at amme mit barn i ni måneder? Der er altså opgaver, mænd ikke kan varetage, selvom nogle gerne så det, lød det ironisk fra Winkel Holm, der fik latteren til at skvulpe i Cepos-salen.
Netop klassiske kvindeopgaver bliver emnet for næste omgang af Katrine Winkel Holms foredrag om ligestilling, mens det tredje og sidste foredrag vil handle om mænd. |
|
|
Kvindekilder
Dansk kvindebiografisk leksikon
Tidsskrifter 1885-1920
Årstalslister
Valgret 100 år
Mentornetværk
Den usynlige succes
Nye mænd i Danmark
