Home
spacer spacer spacer spacer spacer
spacer

Lærervejledning - Folkeskoler

 undefined


Målgruppen
DEN USYNLIGE SUCCES henvender sig fra 7. til 10. klasse.

Materialet
DEN USYNLIGE SUCCES er en materialesamling, der kan bruges både tværfagligt og af de enkelte fag fx: Historie, samfundsfag, religion, mediefag og billedkunst. Teksterne kan indgå i projekter og undervisningsforløb i fx flygtningeproblematikken, I/U lande, kolonialisme, integration, fordomme og racisme m.m. Man kan vælge at arbejde med den enkelte fortælling eller at plukke tværgående tematisk. Fx kan lærerne eller kursisterne finde historier eller udsagn, der spejler eller modsiger hinanden. Faktasiderne kan inddrages til at sætte den lille historie ind i den store.

Teksterne er lette at orientere sig i, da de alle er forsynede med introtekster og overskrifter, der linker til de respektive afsnit. Ved hjælp af søgefunktionen kan man indkredse de fortællinger, som det søgte ord (emne) indgår i. Eleverne kan selv vælge ting i historierne, de synes er interessante og udfordrende at arbejde med i klasserummet.

Billederne udgør en væsentlig del af DEN USYNLIGE SUCCES. De lægger op til at inddrage elevernes oplevelser og refleksioner i arbejdet med billederne:
Hvad kommunikerer billederne?
Hvordan kommunikerer billederne?

Opgavetyper
Opgaverne tilgodeser forskellige arbejdsformer: Fra lærerstyrede undervisningsforløb til selvstændige elevaktiviteter i både klasserummet og edb-lokalet. Se også eksempler på opgaver i: Lærervejledning for sprogskoler.

Opgave 1.
I mange af fortællingerne kan I læse om, hvordan det føles at blive mødt med fordomme eller direkte racisme.

• Læs en af fortællingerne med fokus på fordomme og forskelsbehandling
• Diskuter i klassen/gruppen:
• Hvem og hvad påvirker holdninger til etniske minoriteter?
• Hvorfor bliver vi påvirket?
• Hvordan påvirker fordomme jeres hverdag?
• Hvad skal der til for, at man kan ændre på menneskers fordomme?
• Inddrag jeres egne erfaringer i diskussionen.


Opgave 2.
Lav en avis om etniske minoriteter

• Læs som forberedelse artikler om flygtninge/indvandrere i de trykte medier
• Diskuter i grupper, hvilken holdning til flygtninge/indvandrere jeres avis skal have.
• Vælg et tema fx ”De gode historier”.
• Diskuter hvilke historier I vil skrive, og hvilke genrer I vil anvende fx reportager, baggrundshistorier (brug faktasiderne), interviews, aktuelle historier, læserbreve 
• Brug de fem nyhedskriterier, som du bl.a. kan læse om på: www.AVISNET.dk
• Diskuter layout, billeder og vinkler på stoffet.
• Aftal interviews med personer med etnisk minoritetsbaggrund. Kontakt fx lokale virksomheder og uddannelsessteder.
• Skriv avisen.
• Send et eksemplar til jeres lokale avis.

Opgave 3.
Læs et par fortællinger i klassen
Opstil herefter en fiktiv profil:
Fx Janin fra Påskeøerne tidligere syerske. Kom til DK i 1990 pga. et ægteskab. Har et barn på Påskeøerne, der bliver passet af Janins mor.
Sid i grupper og beskriv Janins tanker og liv i DK på samme måde som i de læste fortællinger.
Hvad tænker/tænkte hun om DK? Hvordan lever hun nu? Etc.

Opgave 4.
Skriv et brev
Vælg en fortælling, og skriv et brev fra personen til en veninde, hun ikke har set siden skoletiden, men pludselig er kommet i kontakt med.

Opgave 5.
Billedanalyse
Hvordan påvirkes modtageren følelsesmæssigt af billederne?

Diskuter billedets virkemidler:
Komposition/ nærbillede/totalbillede/detaljebillede/Kropssprog/personernes placering i rummet/relationen til andre personer/påklædning
Hvilke farver - kolde/varme/neutrale dominerer billedet/billederne?

Sammenlign Tina Hardens billeder med billeder af etniske minoriteter i de trykte medier (forskelle og ligheder).





Eksempler på temalæsning:

Dobbeltkultur (kulturelle strategier)
Læs: Van-Khanh, Purnima, Nadia, Kim, Güzel, Mahasti, Karin og Kashifa

Forældre og unge
Læs: Güzel, Kashifa, Nadia, Kim og Van-Khan

Børneopdragelse
Læs: Mumtaz, Roda, Khadija, Nerma,

Politisk aktive
Læs: Fahrwa, Azam, Asmaa og Joy

Blandede ægteskaber
Læs: Seda, Janti, Fahrwa, Ranée, Bouchra og Mumtaz

Arrangerede ægteskaber
Læs: Güzel, Kashifa og Fahrwa

Religion
Læs: Kim, Van-Khanh, Asmaa, Zahra og Roda

Tørklæde
Læs: Zahra, Asmaa, Roda, Mumtaz, Joy og Nerma (se også: Links ud i verden)

Social kontrol
Læs: Nadia, Purnima, Qihuang og Kim

Kønsroller
Læs: Edith, Peace, Mariana, Mahasti, Azam og Seda

Integration/assimilation
Læs: Rosa, Azam, Aida, Asmaa, Kashifa og Van-Khanh

Fordomme, racisme og medborgerskab
Læs: Khadija, Fahrwa, Rosa, Azam, Güzel, Mumtaz, Karin og Aida (Se også: Links ud i verden)




Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk