Home
spacer spacer spacer spacer spacer
spacer

Lærervejledning - Sprogskoler

undefined


 

Målgruppen
DEN USYNLIGE SUCCES henvender sig til kursister på niveauet lige over Waystage, dvs.:
Danskuddannelse 2, modul 4 og 5
Danskuddannelse 3, modul 3 og 4

Billederne kan anvendes som skyggeopgaver til testtræning i spørgsmål svar strukturer allerede på danskuddannelse 3 modul 1 og som udgangspunkt for samtaler på lavere niveauer. 
Kursister kan også arbejde individuelt med teksterne i forbindelse med individuelle læreplaner, ligesom de kan bruges som frilæsning og undervisningsmaterialer i ’arbejdspladsdansk’.


Materialet 
Teksterne er lette at orientere sig i, da de alle er forsynede med introtekster og overskrifter, der linker til de respektive afsnit. Ved hjælp af søgefunktionen kan man indkredse de fortællinger, som det søgte ord (emne) indgår i. Kursisterne kan selv vælge ting i historierne, de synes er interessante og udfordrende at arbejde med i klasserummet.

 
Opgavetyper
Opgaverne tilgodeser forskellige arbejdsformer: Fra lærerstyrede undervisningsforløb til selvstændige elevaktiviteter i både klasserummet og edb-lokalet.

DEN USYNLIGE SUCCES lægger op til, at kursisterne inddrager deres egen virkelighed, erfaringer og refleksioner i undervisningen. Fortællingernes subjektivitet giver rig anledning til at reflektere og tale om forhold i Danmark og kursisternes hjemlande. 

 
Det kan anbefales, at kursisterne lytter til lydfilerne i par og refererer historierne i klasserummet, hvor kursisterne kan kommentere og diskutere historierne. Efterfølgende kan man bede dem skrive referater og kommentarer som hjemmearbejde.Opgaverne tilgodeser forskellige arbejdsformer: Fra lærerstyrede undervisningsforløb til selvstændige elevaktiviteter i både klasserummet og edb-lokalet.

Tværgående opgaver:

Opgave 1.
Introduktionsopgave til DEN USYNLIGE SUCCES

Opgave 2. 
Billedopgave

Opgave 3. 
· Læs hvad Seda, Mariana og Edith fortæller om danske kvinder.
· Diskuter kvindernes observationer og holdninger i gruppen
· Inddrag jeres egne erfaringer
· Klik på dette link til kvindernes historie og læs om rødstrømpebevægelsen i
  halvfjerdserne

Opgave 4. 
· Læs hvad Khadija, Aida, Zahra og Fahrwa har været udsat for af fordomme og racisme.
· Klik på dette link og læs om de forskellige diskriminationsformer
· Diskuter i gruppen hvilke diskriminationsformer, kvinderne har været udsat for.

Opgave 5.
· Læs hvad Nerma, Joy, Roda, Ranée og Qihuang fortæller om at arbejde på en dansk arbejdsplads
· Diskuter deres observationer og holdninger
· Inddrag jeres egne erfaringer

Opgaver i de enkelte historier:

Opgave 6.
Del kursisterne i grupper.
Giv hver gruppe baggrundsinformationer om en profil.

Lad først grupperne diskutere:
Hvad laver x i dag?
Herunder: Familie, arbejde, sprog etc.

Fortæl gruppen, hvordan det rent faktisk ser ud.

Lad herefter hver gruppe lave en lille historie om, hvordan profilen er nået dertil. Ren fiktion.
Læs og ret historierne i plenum på overhead.
Lad kursisterne gå på nettet og finde den virkelige historie. Hvordan passede det med forventningerne?

Opgave 7.
Læs i klassen et par fortællinger.
Opstil herefter en fiktiv profil:
Fx Janin fra Påskeøerne tidligere syerske. Kom til DK i 1990 pga. et ægteskab. Har et barn på Påskeøerne, der bliver passet af Janins mor.
Sid i grupper og beskriv Janins tanker og liv i DK på samme måde som i de læste fortællinger.
Hvad tænker/tænkte hun om DK? Hvordan lever hun nu? Etc.

Opgave 8.
Lad kursisterne vælge en fortælling, og bed dem skrive et brev fra personen til en veninde, de ikke har set siden skoletiden, men pludselig er kommet i kontakt med.

Opgaver i billeder:

Opgave 9. 
Sammenlign billederne på DEN USYNLIGE SUCCES med billeder af etniske
minoriteter i aviser og andre medier og diskuter forskelle og ligheder
Vælg et billede fra DEN USYNLIGE SUCCES samt et billede fra en avis
Begrund dine valg
 

Opgave 10.
Vælg tre billeder, du bedst kan lide
Begrund dine valg
 

Opgave 11.

Del kursisterne i grupper. Hver gruppe får et portræt.
Hver gruppe får en liste med adjektiver fx: Klog, dygtig, arbejdsom, stædig, doven, ukuelig, selvstændig, politisk, bange, modig, stærk, fræk, forstående, tolerant, kritisk, religiøs, moderne, gammeldags, forsigtig, fornuftig, omstillingsparat, realistisk, sød, omsorgsfuld etc.
Grupperne læser portrættet og bliver i fællesskab enige om, hvilke adjektiver, der passer på personen.
Der fremlægges i plenum. Var der karaktertræk, der gik igen? Er der nogen karaktertræk, der er særlig betegnende?



Eksempler på temalæsning:

Dobbeltkultur - Læs: Van-Khanh, Purnima, Nadia, Kim, Mahasti og Khadija
Forældre og opdragelse – Læs: Güzel, Kashifa, Kim, Mumtaz og Van-Khan og Roda
Politisk aktive – Læs: Fahrwa, Azam, Asmaa og Joy
Fremtidsplaner – Hvilke fremtidsplaner ligner dine?
Jobstrategier – Læs: Güzel, Hakima, Nerma og Nadia
Blandede ægteskaber – Læs: Seda, Janti, Fahrwa, Ranée og Bouchra
Arrangerede ægteskaber – Læs: Güzel, Kashifa og Fahrwa
Religion – Læs: Kim, Van- Khanh, Asmaa, Zahra og Roda

 



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk