Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Karen Jønsson (1909 - 1942)
Jønsson, Karen Sylvia Therese

1909-42, jazzpianist, komponist.

*17.1.1909 i Kbh., †2.12.1942 i Stockholm.

Forældre: glarmester Frederik Charles Pedersen (1883-1974) og Marie Syrena Ekström (1886-1970).

~18.5.1929 (b.v.) med apoteker John Erik Evald J., *3.10.1901 i Malmø, Sverige, †28.12.1966 i Silkeborg, s. af skomager Johan J. og Anna Katarina Andersson. Ægteskabet opløst 1934.

~5.5.1936 med elektroinstallatør Svend Edelsteen, *6.11.1909 i Kbh., †4.5.1991 på Frbg., s. af Ellen Marie E. Ægteskabet opløst 1938.

~17.7.1940 med ingeniør Bjørn Lannge, *23.1.1911 i Göteborg, Sverige, †10.12.1993 i Häradshammer, Sverige, s. af Erik Gustav L. og Alice Anna Fredrika Olsson. Ægteskabet opløst 1942.

KJs bedsteforældre indvandrede i 1884 fra Skåne til Nørrebro, hvor KJ voksede op i en musikalsk håndværkerfamilie. Allerede inden skolen spillede hun populærmusik efter gehør. Som tiårig begyndte hun at komponere og fik klaverundervisning hos nogle af tidens kapaciteter med henblik på optagelse på Musikkonservatoriet. Skønt hun senere vendte tilbage til den klassiske musik, følte hun, at jazzen var hendes “naturlige Rytme”, og sprang fra undervisningen som 15-årig. Hun kom i huset og senere i forretning, men spillede samtidig til selskaber, og efterhånden blev den rytmiske musik hendes levevej. Hele sit liv var hun uhyre flittig, og foruden barengagementer tog hun klaverelever og komponerede.

I 1929 blev KJ gift og koncentrerede sig et par år om hjemmet. Men kunstnerlivet trak, og hun opsøgte komponisten ◊Kai Normann Andersen. Han fandt hendes melodier for amerikanske og rådede hende til at skrive mere folkeligt, men hjalp hende til scenen. 1930-33 optrådte hun på forskellige kbh.ske teatre, hvor hun begejstrede anmelderne med sin blanding af skyhed og “djævleblændt Rytme”. Ægtefællen billigede ikke hendes ambitioner, og de blev skilt. I 1933 udkom sangen Lille Pige, vil du jazze med mig?, der blev uhyre populær, i 1934 Femøresvalsen, Jeg maa for Ma’ men ikke for Papa og Kærlighed, og i 1935 kom Hvorfor er Lykken saa lunefuld som nodeblad, fuldstændig upåagtet. 1933-34 turnerede hun i de store provinsbyer, og i 1935 blev hun pianist og komponist i den antinazistiske kabaret Maa vi være her? Den fik dårlige anmeldelser, men KJ blev rost til skyerne, hun fik bl.a. B.T.s Gyldne Spore og fortsatte i flere kabaretforestillinger. Samme år blev KJ gift med en kendt motorsportsmand og dandy, og nu fulgte de festligste og mest succesombruste år i hendes korte tilværelse. De melodier, der endnu forbindes med hendes navn: I Aften, Han kommer og banker og Hvorfor er de saa besværlige var alle med i Hornbækrevyen 1936, hvor ◊Børge Rosenbaum og KJ sad ved klaveret. Ved premieren engagerede filminstruktøren ◊•Alice O’Fredericks hende som komponist og skuespiller til filmselskabet ASA Film. Men da filmen En fuldendt Gentleman i 1937 fik premiere, fik den en hård kritik, den nye stjerne en lunken modtagelse, og en anmelder skrev, at ikke én eneste melodi ville blive en landeplage – men endnu 60 år senere spilles Hvorfor er Lykken saa lunefuld hver dag et eller andet sted i Europa. Til filmen Frøken Møllers Jubilæum, 1937, skrev KJ Vi skal ud paa Eventyr i Sneen og Would You Miss One Little Kiss, hun medvirkede i Alarm, 1938, og skrev musikken til I Dag begynder Livet, 1939. Som filmskuespiller og slagerkomponist blev hun landskendt og figurerede ofte i medierne, i sin sportsvogn, under flyvetimer, chik og altid på vej til noget. Hun optrådte i Stockholm og Oslo, i radioen, fik nye filmtilbud og indspillede talrige plader, også med andres numre, og skrev kontrakt med Polyphon. Din Melodi og Garbo, bare jeg var dig udkom i 1938, og Tante Rikke blev samme års landeplage, angiveligt fordi den var “100 pCt.s dansk”.

I 1938 blev en jazzrapsodi af KJ købt i England, men hun fulgte det ikke op, idet endnu en skilsmisse tog hårdt på hende, og hun drog igen til provinsen. Imens angreb bladet Jazz hende for at mangle talent, og en længere polemik nåede dagspressen. Næsten et år senere kom en afdæmpet KJ tilbage til Kbh. Hun fulgte signalet fra Tante Rikke-succesen, skrev marcher og vandresange og lod sig ofte interviewe i forklæde som for at lægge afstand til det smarte image. Men der kom ingen acceptable tilbud, og hun åbnede en pianobar i Brolæggerstræde, der endte i stor gæld. Med et engagement som barpianist i Stockholm forlod hun nytårsaften 1939 endegyldigt Danmark og udtrykte lettelse over at slippe for misundelsen i Kbh. Hun faldt til på den elegante bar, hvor hun især spillede variationer over de svenske valse og viser, hun havde lært som barn, optrådte flere gange i radioen og fik udgivet både gamle og nye numre. I 1940 blev hun gift med en svensker, men de blev skilt to år efter. KJ havde ikke set familien i Danmark siden 1939 og glædede sig derfor til at optræde på National-Scala i december 1942. Kontrakt og visum var i orden, men hun fik galopperende lungebetændelse kort før afrejsen og døde efter et par døgns bevidstløshed. Vedholdende rygter ville vide, at hun drak og begik selvmord af ulykkelig kærlighed til en kvinde. Intet peger i den retning, men hendes pikante udseende og ukonventionelle privatliv kan have virket dekadent på samtiden.

KJ var meget samvittighedsfuld og prøvede at yde sit bedste i alle roller, som pianist, komponist, skuespiller, danser og husmoder, og det distraherede hendes uomtvistelige musikalske talent. Hun var tidens mest fremtrædende kvindelige populærmusikkomponist i Kbh., og hendes melodier var rappe og iørefaldende. Men hendes popularitet skyldtes først og fremmest en udstråling, der ikke kommer til udtryk hverken på lærredet eller på pladeindspilninger, men opstod, når hun sad over for sit publikum.

Foto i KB.

Barbara Zalewski

 
Professioner
Pianister · Komponister · Skuespillere
 
Organisationer
ASA Film
 
Emneord
Musik · Teater · Revy · Jazz · Film · Udlandsophold · Rytmisk musik · Emigranter · Rytmisk musik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon