Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Henriette Jørgensen (1791 - 1847)
Jørgensen, Nicoline Thomasine Henriette

1791-1847, skuespiller.

*19.6.1791 i Kbh., †19.11.1847 i Ølstykke sg.

Forældre: bogholder Gert Diderich J. (1735-1810) og Henriette Rose (1757-95).

HJ kom til verden i en velbeslået familie, der havde mulighed for at give deres døtre en uddannelse. Hun begyndte at spille amatørteater i det mest velanskrevne såkaldt dramatiske selskab, kendt under navnet Borups Selskab. Det var blevet oprettet i 1780 af bl.a. ◊Knud Lyne Rahbek. Her samledes det højere borgerskabs sønner, og efter 1809 også døtre, om deres fælles lidenskab at spille komedie. I Borups Selskab opnåede HJ scenemæssig rutine, men hun havde også en række medfødte talenter, herunder en strålende intelligens og en udpræget elegant, rank og høj fremtoning. Hendes samtidige, balletmester ◊August Bournonville, karakteriserede hende som ualmindelig veludrustet til scenen, men ifølge ham manglede hun dog skønheden. Det diskvalificerede hende fra elskerindefaget, men hun indtog snart alle former for karakterroller, såvel i tragedien, i den heibergske vaudeville som i konversationsstykkerne. Hun debuterede 1816 på Det Kgl. Teater i rollen som Clementine i komedien Besøget eller Lyst til at glimre, men allerede året før var hun blevet ansat som kgl. skuespiller.

HJ var et meget alsidigt talent. Hun efterfulgte ◊•Johanne Rosing i mange værdige moderroller, som fx dronning Bera i ◊Adam Oehlenschlägers Hagbarth og Signe og fru Guldberg i ◊Henrik Hertz’ Svend Dyrings Hus. Men hun var samtidig meget brugt i det komiske repertoire. ◊Ludvig Holbergs Magdeloner blev en af hendes specialiteter. I 1826 medvirkede hun ved førsteopførelsen af ◊J.L. Heibergs vaudeville Aprilsnarrene, og hun blev således den første Frøken Trumfmeier. Hendes sidste rolle var Else David Skolemesters i Holbergs Barselstuen i 1845, og måneden efter tog hun sin afsked. Hendes samtidige, teaterkritikeren ◊Thomas Overskou, beretter, at HJ trak sig tilbage, mens hun endnu var på sit højeste, netop fordi hun ikke ønskede at overleve sit eget talent. Hendes arvtager på teatret blev ◊•Julie Sødring. Bournonville sammenlignede de to og mente, at mens HJ var vittig og havde komisk styrke, så var Sødring morsom og naiv i sin komik. Blandt kolleger og publikum havde HJ et godt ry, både fagligt og menneskeligt. Med sin ordentlige forvaltning af talent og med sin livsførelse uden for scenen var hun stærkt medvirkende til forbedringen af skuespillerstandens omdømme. Fra tidligere tiders gøglere og letlevende kvinder forvandledes de nu til gode, nyttige og agtede borgere i det samfund, der før havde stødt dem fra sig. HJ levede endnu et par år efter at have trukket sig tilbage fra teatret. Hun oversatte en fransk komedie Rodolphe af E. Scribe og Mélesville, der under titlen Broder og Søster blev opført i 1834. Hun forblev ugift og levede først med sine forældre, siden alene. Hun tilbragte sit otium hos en broder i Ølstykke.

Tegn. fra 1827 af C.W. Eckersberg i Teatermus. Stik fra 1828 af C.V. Bruun i Teatermus. Foto i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lisbet Jørgensen

 
Professioner
Skuespillere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Teater
 
Tidsperioder
1800-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon