Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Jørgensen (1846 - 1920)
Jørgensen, Ane Dorthea Marie

1846-1920, skolebestyrer.

*22.5.1846 i Skalbjerg, Vissenbjerg sg., †10.1.1920 i Odense.

Forældre: lærer Jørgen Christian J. (1808-90) og Oline Andrea Olsen (1813-82).

MJ var fjerde barn i et nationalsindet, grundtvigiansk lærerhjem i Båring på Vestfyn, hvortil hendes forældre var flyttet umiddelbart efter krigen 1848-51. Som en vel oplært ung pige, nationalt og kristeligt vakt, drog hun efter konfirmationen ud i sin første huslærerindeplads. Fra 1872 læste hun til lærerinde på N. Zahles Skole, tog lærerindeeksamen 1873, var de følgende år huslærerinde forskellige steder og blev i 1878 ansat ved Julie Heins Skole i Odense. I 1879 indrykkede MJ en annonce i Fyens Stiftstidende om undervisning af voksne piger. Hendes hensigt var at skabe en højskoleundervisning i byen og at forberede vordende privatlærerinder. Samtidig startede hun den pigeskole, der kom til at bære hendes navn, og som skulle blive fundamentet i hendes senere virksomhed. Skolen var fra begyndelsen en pigeskole, men der var ofte drenge mellem eleverne, og den havde fra starten kostelever. MJ var oprindelig tilhænger af de grundtvigske skoletanker, men tiden råbte på kompetencegivende skoleuddannelser, også til piger, og dermed på eksaminer.

Odense havde på det tidspunkt adskillige private pigeskoler, så konkurrencen var hård, men MJ vandt tidligt en del velstillede, toneangivende borgeres tillid og modtog i årenes løb økonomisk støtte fra såvel privatpersoner som fra offentlig side. Hvor konkurrenten Louise Wintelers Skole tog sig af den absolutte overklasses børn, henvendte MJs pigeskole sig til børn af den bedrestillede middelklasse. Hvad lærerlønninger angik, havde hun det held, at Odense var garnisonsby, officererne elendigt betalt, og hun kunne derfor knytte dygtige lærerkræfter i de matematisk-naturvidenskabelige fag til skolen. I 1885 førte MJ de første piger til almindelig forberedelseseksamen som privatister på Latinskolen. Året efter fik hun som den første pigeskole i provinsen dimissionsret til almindelig forberedelseseksamen, efter århundredskiftet afløst af mellemskole- og realeksamen, og i 1893 kunne hun opføre en stor moderne skolebygning på Skt. Hans Plads. Allerede i 1889, inden der var gået ti år, havde MJs skole tre afdelinger, børneskole med otte klasser, realskole med tre og endelig højskoleafdelingen med privatlærerindekursus. I kostafdelingen var der plads til ca. 30 elever, og MJs egen bolig lå midt i skolebygningen. Hun forsøgte at skabe en familiær ramme omkring kostskoleeleverne, der kaldte hende “Moster”. Eleverne, der kaldtes “Mariehøns”, omfattede bestyrerinden med en betydelig hengivenhed, men også med en vis frygt. Økonomien var imidlertid altid det sårbare punkt, og MJs kur var at åbne nye uddannelsesmuligheder inden for skolens rammer. I 1895 startede hun et toårigt studenterkursus og en egentlig drengeafdeling. Senere kom en børnehave til. Studenterkurset bestod til 1920, drengeskolen blev solgt fra i 1914. Allerede før århundredskiftet var elevtallet oppe på næsten 300. Der var ikke meget tilbage af de grundtvigske friskoletanker, men MJ bevarede visse sider af højskoleundervisningen, fx de månedlige frie foredrag for skolens ældste klasser. Og det var for hende væsentligt at vække eleverne kristeligt og nationalt. Hendes forbindelser til Sønderjylland syd for grænsen var stærke, og indtil Genforeningen i 1920 husede kostafdelingen mange sønderjyske elever. MJ underviste selv i flere fag, men helst i dansk og religion, og i 1882 udgav hun Kirkelig Læsebog for Børnene og deres Venner til skolebrug. Skønt hun inddrog mange grene af skoleundervisningen, var hendes formål først og fremmest at skabe bedre vilkår for pigers og kvinders adgang til uddannelsessystemet.

MJ formåede trods de vanskeligheder, der var forbundet med at drive en pigeskole i slutningen af 1800-tallet, at føre skolen frem til at blive en af Odenses største og mest ansete privatskoler. Flere generationer af kvinder i Odense blev således præget af MJs religiøse og nationale holdninger. Hun forlod aldrig helt sit grundtvigianske udgangspunkt, men bevægede sig kirkeligt i retning af Indre Mission. Sit store ønske om at besøge Det Hellige Land fik hun ikke opfyldt, hun døde efter lang tids skrøbelighed, midt i sit virke, uden at have undt sig selv den ro, en pensionisttilværelse kunne have bragt hende. MJs skole er i dag en selvejende institution, der stadig bærer stifterens navn.

Foto i Marie Jørgensens Skole.

Ida Jespersen: Marie Jørgensen og hendes skole, 1954. C.J. Lehn (red.): Marie Jørgensens Pigeskole, 1929. Bog og Naal 3/1920.

Holger Dyrbye

 
Professioner
Lærere · Skoleledere · Skolebestyrere
 
Organisationer
Marie Jørgensens Skole
 
Emneord
Kostskoler · Pigeskoler · Gymnasieskolen · Folkeskolen · Forberedelseskurser · Daginstitutioner · Børnehaver
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon