Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Arnasaq (ca. 1716 - efter 1778)
Arnarsaq

ca. 1716- efter 1778, missionsmedhjælper.

*ca. 1716 i Diskobugten, †efter 1778, formentlig smst.

Meget få enkeltpersoner træder frem fra den første tid med skriftlige kilder i Grønland, og med én undtagelse faktisk ingen kvinder. Men i missionær ◊Poul Egedes efterladte beretninger træder A frem. I 1736 blev Poul Egede, en søn af ◊Hans Egede, indsat som Nordgrønlands første missionær med tjenestested i Qasigiannguit (Christianshåb) i den for datiden folkerige region Diskobugten. Missionærens rygte var løbet foran ham, og Poul Egede blev i den første tid opsøgt af mange lokale. Under et sådant besøg erklærede en voksen pige, at hun ønskede at blive hos missionen, indtil hun havde lært tilstrækkeligt til at komme til Gud. “Nægter mig det ikke,” sagde hun, “jeg døer ellers af Sorg, mig syntes at jeg er færdig at kvæles.” Missionæren indvilgede i at oplære hende og kunne allerede efter tre måneder i 1737 døbe A til kristendommen. Egederne var ellers karrige med at døbe og stillede så store krav til elevernes viden om den kristne tro, at der normalt krævedes en meget længere oplæringstid. I dåben fik hun lov til at beholde sit grønlandske navn, hvilket også var usædvanligt, men A, der argumenterede med, at hun bar sin moders navn, vandt diskussionen og fik derfor ikke et bibelsk navn, som det ellers var kutyme.

I Poul Egedes fremstilling fremstår A som usædvanlig flittig og lærenem, men også som utrolig kritisk, idet hun ikke uden videre accepterede missionærens udlægning af Bibelen eller Bibelens ord for den sags skyld. Hun havde stærke meninger, som ofte stred imod den almindelige kristne lære, hun krævede uddybende forklaringer på kristne problematikker og blev en ivrig og til tider meget temperamentsfuld diskussionspartner for missionæren. Karakteristikken af A som hidsig og stridbar siger dog lige så meget om datidens syn på de grønlandske hedninge og ikke mindst de grønlandske kvinder. I diskussioner med Poul Egede fremførte A bl.a., at den strenge teologiske tilgang til Guds ord svækkede deres myndighed, ordene stod stærkt nok i sig selv, mente hun. Det klassiske problem, hvordan den almægtige Gud kan tillade det ondes eksistens, forklarede hun klart således: “For at Mennesker kan komme i Nød og faa Brug for Guds Hjælp, – og han igen faar Tak herfor.”

Under sit ophold i Qasigiannguit tog Poul Egede fat på at oversætte Bibelen til grønlandsk. A og en anden elev ◊Hans Punngujooq var medhjælpere på oversættelsen. Dermed fik de stor indflydelse på, hvordan det bibelske ordforråd blev omsat til grønlandsk og hermed på grønlandsk sprogbrug inden for kristendomskundskabens område frem til i dag. A var meget betænkelig ved de sælsomme historier, der dukkede frem specielt fra 1. Mosebog og forsøgte at overbevise missionæren om, at disse fortællinger ville virke meget uheldigt på hendes landsmænd og ikke burde oversættes til grønlandsk. Hendes påstand medvirkede stærkt til, at Poul Egede ændrede sine planer og i stedet tog fat på at oversætte Det Nye Testamente, som A ikke mente behøvede en censurering. Da missionæren på grund af en øjensygdom så sig nødsaget til at vende tilbage til Danmark i 1740, blev han af ◊Jacob Severin, der på dette tidspunkt havde eneret på handelen i Grønland og dermed var missionens patron, beordret til at bringe A og en lille dreng Tullimak med sig. På den begivenhedsrige rejse var A plaget af sygdomme som følge af de uvante vira, hun kom i kontakt med. Hun forundredes over det fremmedartede sted, hun besøgte, og længtes efter at komme hjem og udbrede kristendommen. Lige efter ankomsten blev de to grønlændere fremvist ved ◊Christian 6.s hof som eksotiske hjembringelser, men herefter tilbragte A tiden med at forbedre sit danske sprog og hjælpe Poul Egede med oversættelserne af Bibelen.

Efter et års ophold i Danmark ønskede A stærkt at vende hjem og blev sendt til Nuuk (Godthåb) for at hjælpe den skrantende menighed dér. Missionen i Nuuk var på det tidspunkt meget trængt af den konkurrerende tyske herrnhutermission, og kun ved hjælp af grønlandske medhjælpere lykkedes det at holde sammen på stedets danske mission. Under dette arbejde løb A ind i en del modvind, idet hun var meget hård og stædig i bedømmelsen af såvel sine landsmænd som de danske missionærer og deres arbejde. Efter to års arbejde tog hun i 1743 tilbage til sin hjemegn i Diskobugten og berettede om sine oplevelser til ◊Niels Egede, Hans Egedes anden søn, der var handelsmand dér. Om As liv i de følgende 20 år vides kun, at en missionær på stedet mente, at hendes kristne kundskaber var gået tilbage i løbet af de tre år, hun havde været borte. Stadigvæk gik hun dog frimodigt ind i diskussioner med sine landsmænd, når de ikke ville følge hendes anvisninger i kristendommen, og derved blev hun til tider meget upopulær.

A dukker først op i kilderne igen, da hun i 1763 blev tilkaldt til Sisimiut (Holsteinsborg) for at hjælpe ◊H.C. Glahn, endnu en udsendt missionær af Egedeslægten, der blev en af Grønlands mest betydningsfulde missionærer. Den næste årrække fortsatte hun sit arbejde som missionshjælper, bl.a. for ◊J. Sverdrup. Det skete i en periode, hvor missionen var i alvorlig krise, som dels bundede i en grønlandsk reaktion, dels i udsendte handelsfolks og matrosers stærke uvilje mod missionærerne. For de udsendte missionærer var A til stor hjælp, men med sin udfarende og selvretfærdige facon var hun ikke ubetinget populær i den grønlandske befolkning. I ◊B.S. Ingemanns roman Kunuk og Naja, 1842, skrevet på grundlag af missionærernes indberetninger, optræder A som en gammel from kvinde, der af sine landsmænd mistænkes for at være ilisiitsoq, dvs. en ondsindet heks, som de prøver at dræbe.

Som følge af sin stædighed og stærke vilje kom A til at leve et for datiden usædvanligt liv både som grønlænder og som kvinde, idet hun fik en kristen uddannelse, lærte dansk og aldrig giftede sig. Hendes åbenbare intelligens og kampånd gjorde hende uundværlig for missionærerne gennem en lang årrække, da hun i mange tilfælde var deres eneste sproglige forbindelse til menigheden. At hendes position blev så stærk skyldtes desuden, at hun ikke blot godtog og formidlede den kristne lære, men også forsøgte at tolke den, så den harmonerede bedre med den grønlandske forståelse. Hendes indflydelse på det grønlandske sprog har været betydelig, idet hun satte stærkt præg på specielt Egedernes missionsarbejde og bibeloversættelser og dermed på den grønlandske kristendom.

Poul Egede: Efterretninger om Grønland uddragne af en journal holden fra 1721 til 1788, 1988. Grønland 1/1967.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Mads Lidegaard

 
Professioner
Missionærer
 
Organisationer
 
Emneord
Grønland · Kristendom · Udlandsophold · Romanfigurer
 
Tidsperioder
1700-tallet
 
Regioner
Grønland
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon