Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Mette Marie Astrup (1760 - 1834)
Astrup, Mette Marie

1760-1834, skuespiller.

*25.4.1760 i Kbh., †16.2.1834 smst.

Forældre: portner Sven Andersen A. (ca. 1708-1792) og Dorthe Maria Nielsdatter (ca. 1725-1809).

Børn: Adam Wilhelm.

MMAs fader havde ernæret sig som tjener i fine huse, da han ved åbningen i 1748 af Komediehuset på Kongens Nytorv blev ansat som portner dér, en stilling han bevarede til sin død i 1792. Den nære tilknytning til teatermiljøet kan aflæses af, at fadderne ved MMAs dåb tæller tre af de største navne blandt teatrets kunstneriske personale, nemlig ◊Iver Als, ◊Niels Hiersing Clementin og ◊•L.C.A. Rose. Direktionen for Komediehuset på Kongens Nytorv var i teatrets tidlige tid bestandigt i bekneb for skuespillerinder. Derfor var man hele tiden på udkig efter brugbare talenter. En stor del af de nye potentielle emner var døtre af teatrets faste leverandører og håndværkere eller som i MMAs tilfælde en ansat. Skuespillerfaget var omgærdet af en aura af lysskyhed, som betød, at det i langt de fleste tilfælde var nød, der drev unge piger eller deres forældre til valget af en kunstnerbane som levevej. Trods sit dårlige ry kunne skuepladsen aflaste en ikke velbeslået håndværkerfamilie ved at tage et af deres børn i lære. En antagelse ved teatret betød også det usædvanlige for unge piger af deres stand, at de fik en mulighed for at lære at læse og skrive.

MMA begyndte at optræde i skuespillet allerede som 12-årig i vinteren 1772. Hun blev ansat som skuespiller på Det Kgl. Teater i 1773 og debuterede samme år i rollen som Leonore i ◊Ludvig Holbergs komedie Den Stundesløse. Som traditionen bød, valgte hun sig et rollefag og et forbillede blandt teatrets pesonale. Valget faldt på Rose, teatrets store primadonna. Hun har efter al sandsynlighed informeret den unge aktrice i sit kommende rollefags faste virkemidler. Denne håndværksmæssige oplæring i faget blev suppleret senere, da MMA i slutningen af 1777 blev medlem af Det dramatiske Selskab, der var dannet samme år af en gruppe unge skuespillere, der ønskede at arbejde internt på teatret med deres kunst. Af selskabets arbejdspapirer fremgår det, at hun har haft stort udbytte af sit medlemskab, der varede frem til 1779, hvor selskabet blev splittet på grund af uenighed. I de to år kom hun under indflydelse af selskabets formand, kollegaen ◊Frederik Schwarz, der vejledte hende i arbejdet med indstuderingen af roller. Da hun i 1778 spillede rollen som Else Skolemesters i Holbergs Barselstuen fik hun en række konkrete råd af Schwarz til, hvordan rollen kunne blive mere virkningsfuld i sin komik. Langt senere, i 1790’erne, så teaterkritikeren ◊Knud Lyne Rahbek MMA på scenen i samme rolle. Han morede sig da netop over de detaljer, som hun i sin tid havde fået vejledning i af Schwarz, fx at lægge specielt tryk på de mest pedantiske og skolemesteragtige ord i madammens lange tirade. Schwarz betegnede selv samarbejdet med MMA som en succes og kaldte hende for sin bedste elev. I begyndelsen af sin karriere var MMA under stærk indflydelse fra den klassiske franske tragediestil, som Rose repræsenterede. Internationalt var den i 1770’erne blevet forældet, men den blev fastholdt på den kbh.ske scene til mange teaterkenderes og visse yngre skuespilleres store fortrydelse. Det kom bl.a. til udtryk ved opførelsen af ◊Johan Nordal Bruns tragedie Zarine i 1779. På trods af sit store arbejde med titelrollen formåede den unge skuespiller ikke at sætte sig ud over sit sceniske forbilledes optræden i samme rolle. Efterhånden blev hendes hovedrepertoire de “ømme mødre” i den rørende komedie og stolte, viljefaste heltinder i tragedien. Hun blev af sine samtidige karakteriseret som meget smuk og statelig. Hun forstod at føre sig på scenen og beherskede en fuldkommen skøn plastik. På denne tid skulle skuespillerinderne selv skaffe og bekoste deres samtidskostumer. Det resulterede ofte i konkurrence på pragt og overdådighed, til skade for sandsynligheden mente nogle. MMA var særlig kendt for at være iklædt de pragtfuldeste kostumer på scenen. Hun var også kendt for sit store og omhyggelige arbejde med sine roller. I 1700-tallet var det den enkelte skuespiller, der havde det suveræne ansvar for fortolkningen af sin rolle. Indstuderingen og vurderingen af rollens placering, kostumering etc. var, med visse undtagelser, overladt til den enkelte, og MMA tog sit fag og dets udøvelse meget alvorligt.

MMA havde sandsynligvis i en lang årrække et forhold til ◊Adam Wilhelm Hauch, der var direktør for Det Kgl. Teater 1794-98 og igen 1801-11. Antagelig var han fader til hendes søn Adam Wilhelm A. Hun forblev ugift og levede hele sin scenekarriere i Komediehusets portnerbolig, først med sine forældre og siden med to af sine søstre, der ligesom hun forblev ugifte. Efter faderens død overtog moderen arbejdet som portner og opsynsmand, og denne stilling gik ved hendes død i arv til den ældste søster Sophie, mens også den mellemste Anne Marie havde sit arbejde ved teatret som påklæderske. MMA fik en lang scenekarriere og fastholdt, som konventionen foreskrev, sit rollefag. Da ◊Adam Oehlenschlägers skuespil blev indført på scenen med Hakon Jarl i 1808 var hun lige så lidt som sin lærer Schwarz i stand til at indfri de helt specielle krav, som disse nordiske sørgespil stillede. Hun var den første Lady Macbeth i Shakespeares tragedie ved premieren i 1817 med ◊J.C. Ryge som Macbeth. ◊August Bournonville oplevede som balletbarn hendes store evne til at fylde scenen med sin personlighed. Set med hans øjne var MMAs hovedegenskab “majestætisk Anstand” og et imponerende ydre. Derfor var hun bedst egnet til roller af den allerhøjeste stand, men kunne, ifølge Bournonville, sagtens bestride de muntre og de kokette, men aldrig de følelsesvarme. Året før MMA tog sin afsked i 1822, da hun var 62 år gammel, så digteren ◊H.C. Andersen hende på scenen. Med ungdommens ubarmhjertige øjne havde han opfattet hende som “en gammel, meget snørt Jomfru, stiv som en Pind, med et ubehageligt, skrattende Organ”. Hendes sidste optræden blev i 1823 som Grevinde Orsina i G.E. Lessings tragedie Emilia Galotti. Forestillingens indtægt gik til hende som en form for tak for 50 års tjeneste på teatret. Hun fik sin afsked samme år og måtte da for første gang flytte fra det teater, der havde været hele hendes liv.

Tegn. fra 1810 af Johannes Senn i Teatermus. Mal. fra ca. 1790 af ubekendt på Det Kgl. Teater. Mal. fra 1813 af Hans Hansen på Fr.borgmus.

Lisbet Jørgensen: Frederik Schwarz, 1997. August Bournonville: Mit Theaterliv, 1848-78.

Det kgl. Teaters og Kapels Arkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lisbet Jørgensen

 
Professioner
Skuespillere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Teater
 
Tidsperioder
1700-tallet · 1800-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon