Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Louise Nørlund (1854 - 1919)
Nørlund, Marie Sørine Louise

1854-1919, kvindesagsforkæmper.

*27.11.1854 i Beder sg. †1.2.1919 i Kbh.

Forældre: gårdejer Mikkel Hasle Christiansen (1816-83) og Ane Jacobsdatter (1820-88).

~19.11.1881 med redaktør Niels Jensen N., *26.11.1854 i Grindsted sg., †5.3.1894 i Kbh., s. af husmand Jens Peter Pedersen og Kirsten Nielsdatter. Ægteskabet opløst 1892.

Børn: Agnes (1882).

Kvindevalgretsforkæmper LN blev opflasket med politik i sit barndomshjem i Beder uden for Århus. Hendes fader, en fæstebonde, som havde svunget sig op til selvstændig gårdmand og lokal sognekonge, blev rigsdagsmand, ligesom senere hendes lillebroder K.N. Kristiansen. I barndomshjemmet kom de radikal-demokratiske stiftere af Bondevennerne, bl.a. ◊A.F. Tscherning på besøg. I 13-14-års alderen fik hun blik for lokalpolitik, da hun blev sat til at udregne Beders kommuneskatter. At både tyske og danske soldater under krigen i 1864 viste sig på gården, blev kimen til LNs senere antimilitarisme, der førte hende ind i Dansk Fredsforening i 1880’erne. Her blev hun til sin død en meget aktiv fredsagitator, skribent i Fredsbladet og medlem af bestyrelsen for kredsen i Kbh. Under Første Verdenskrig var hun 1915 blandt deltagerne på den internationale kvindefredskongres i Haag, der bl.a. førte til stiftelsen af Women’s International League for Peace and Freedom, hvortil Danske Kvinders Fredskæde året efter blev tilknyttet som dansk sektion.

Som voksen så LN tilbage på sig selv som sin faders datter snarere end sin moders. Moderlige reprimander lød, når LN blandede sig i mændenes politiske diskussioner, mens faderen var mere fremsynet og ansporede hende til at blive selverhvervende. Som ung overvejede hun at læse teologi, men opgav, da studiet på det tidspunkt ikke gav kvinder mulighed for at søge embede som præst. Senere i sit liv lagde hun afstand til teologer, fordi de talte “sort”. I tre-fire år arbejdede hun som privatlærerinde, indtil hun i 1877 tog lærerindeeksamen fra Beyer, Bohrs og Femmers Kursus. Fra 1878 blev Larslejstrædes Skole hendes faste arbejdsplads, først som timelærerinde, siden som fastansat, indtil hun gik på pension i 1910. Hun hørte 1891 til medstifterne af Kbh.s Kommunelærerindeforening, hvor hun siden slog til lyd for bedre avancementsmuligheder og højere lærerindelønninger ud fra det argument, at også kvindelige lærerkræfter var familieforsørgere.

1881 giftede LN sig med journalist og litterat Niels Petersen N., der bakkede sin hustru op og selv deltog i kvindesagen, bl.a. som underviser i psykologi ved Social-Politisk Skole, drevet af Kvindelig Fremskridtsforening. Samlivet ophørte dog allerede 1890 og førte to år senere til skilsmisse. Ved ægtefællens død i 1894 blev hun forsørger for enebarnet Agnes, og for at skaffe penge åbnede hun en tid sit hjem for logerende. Datteren blev som 11-årig sat i Det Kgl. Teaters balletskole og senere på teatrets skuespilskole, hvorfra hun debuterede som Puk i Shakespeares En Skærsommernatsdrøm. Som kvindesagskvinde blev LN Dansk Kvindesamfund (DK) et stabilt, men ikke altid lige yndet medlem. Her demonstrerede hun tidligt sit personlige gåpåmod og en sund selvbevidsthed på et tidspunkt, hvor bondedøtre ikke ligefrem oversvømmede foreningen. Hun var en anvendt agitator i DKs bestræbelser i 1880’erne på at bryde igennem i provinsen. Midt i 1880’erne var hun at finde blandt de kritiske røster, der ønskede, at DK satte kvinders stemmeret og valgbarhed på programmet. Hun var blandt de oppositionelle kvinder, bl.a. •Elisabet Ouchterlony og ◊•Matilde Bajer, som 1885 tog initativ til Kvindelig Fremskridtsforening, der kun optog kvindelige medlemmer. I 1897 var hun kortvarigt foreningens formand.

I 1889 optrådte LN som ◊•Line Luplaus hovedallierede med hensyn til at få skabt en landsdækkende, kønsblandet kvindevalgretsforening. I Kvindevalgretsforeningen blev hun først kasserer, senere 1891-93 Luplaus afløser som formand. Hun magtede dog ikke i disse år, hvor privatlivet var i opbrud, at fastholde posten, der overgik til læge ◊•Nielsine Nielsen. Foreningen blev nedlagt 1898. Kort efter nedlæggelsen tog LN 1898 initiativ til stiftelsen af Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg, fra 1904 Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund (DKV), der var en alliance mellem kvindeforeninger, som støttede kravet om kvinders kommunale valgret og valgbarhed. Som initiativtager fik hun især opbakning fra ◊•Marie Luplau, formanden for DKs Kbh.s-kreds, og skolelærerinderne. LN blev formand for DKV, hvortil otte foreninger straks tilsluttede sig. I 1904 var antallet kommet op på 22 foreninger. Det var en svær balancegang for LN at fastholde DKVs uafhængighed som foreningssammenslutning. Frierier fra Dansk Kvinderaad, senere Danske Kvinders Nationalråd (DKN), via ◊•Charlotte Norrie fandt LN et flertal for at afvise. Hun syntes, at DKNs beslutningsgang var for tung, og specielt blandt DKVs fagforeningskvinder var der modstand mod at indgå et sådant samarbejde. En vanskeligere udfordring blev modstanden inden for DKs fællesstyrelse. Her betragtede ledende skikkelser som næstformand ◊•Astrid Stampe-Feddersen og ◊Svend Høgsbro DKV som en undergravning af DKs førerposition i kampen for den kommunale valgret. LN nægtede at underordne DKV under DK, men førte en samarbejdslinie omkring andragender og deputationer til Rigsdag og regering og interpellation af rigsdagsmænd på valgdagene.

LN førte den danske kvindevalgretskamp forpligtende ind i et internationalt forum, da hun i 1904 og med DKVs mandat meldte forbundet ind i den nystiftede International Woman Suffrage Alliance (IWSA). Danmark var blandt alliancens første ti medlemsnationer. •Johanne Münter blev DKVs første internationale sekretær, indtil hun i 1909 blev afløst af •Thora Daugaard. Som DKVs formand kom LN i 1906 til at tegne sig som hovedansvarlig for afholdelsen af IWSAs kongres i Kbh. Med sit opbud af kendte udenlandske kvindesagsnavne stimulerede kongressen den mediemæssige bevågenhed herhjemme og satte den danske stemmeretskamp i et skarpere indenrigsfokus. LN deltog på alliancens kongresser i Berlin 1904, Amsterdam 1908 og i Budapest 1913. Efter kongressen i Berlin havde LN som andre danske delegerede, bl.a. ◊•Anna Hude, følt sig inspireret til at danne Politisk Kvindeforening, senere Kbh.s Kvindevalgretsforening, som en oplysningsforening for stemmeretsinteresserede kvinder. Da foreningen i 1907 organiserede sig til et landsforbund og gik i gang med at oprette lokalafdelinger, slog LN bak.

I 1907 måtte LN kortvarigt afstå sin formandspost i DKV til ◊•Vibeke Salicath, men genvalgtes 1908-09, hvorefter ◊•Eline Hansen overtog ledelsen. LN havde da fastholdt den længe, bl.a. i kraft af sit politiske overblik, sin indsigt i det parlamentariske spil og en betragtelig personlig stædighed, ikke mindst i de slidsomme magtkampe om DKs placering og indflydelse i stemmeretskampen. 1901-04 var hun bestyrelsesmedlem i DKs Kbh.s-kreds, men synes ikke at have lagt megen energi heri, ej heller som DKs repræsentant i DKN. I valgretsforbundets sidste fase gled LN ind i organiseringen af dets pressetjeneste. Hun skrev i dette regi pjecerne Valgrets A.B.C. for Kvinder, 1909, og Kvindevalgrettens Historie, 1911, ligesom hun sendte informationer til IWSAs organ Jus Suffragii.

Mens kvindevalgretskampen officielt skulle føres på et solidaritets- og frontprincip, uanset kvindernes partipolitiske sympatier, havde LN tidligt markeret, at hun under ◊J.B. Estrups styre følte sig mest hjemme i den liberale lejr, og hun beundrede ◊Viggo Hørup og ◊Herman Trier. I 1880’erne meldte hun sig ind i Kbh.s Liberale Vælgerforening og sad som den første kvinde i 1890 og igen i 1904 i dens bestyrelse. Men til kommunevalget i 1909 var hun at finde som socialdemokratisk kandidat, hvor hun dog måtte trække sig på grund af dårligt helbred. Hun sluttede sig desuden til Socialdemokratisk Kvindevalgretsforening, som 1907 med ◊•Andrea Brochmann i teten forlod DKV. Det var i overensstemmelse med den socialdemokratiske kvindebevægelse i Anden Internationale og den nordiske arbejderkongres i Oslo samme år, der signalerede, at arbejderkvinders stemmeretskamp nu skulle føres på et selvstændigt klassegrundlag. LN med den ranke skikkelse og sobre politiske rygrad var blandt de få af bondedemokratiets døtre, der magtede at vinde og hævde en ledende position i den danske kvindestemmeretskamp.

Foto i KB.

Fredsbladet 2/1919. Pax 6-7/1915. Husmoderens Blad 29/1903. Hvad vi vil 17/1894.

DKVs arkiv i Kvindehistorisk Samling.

Tinne Vammen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere · Lærere · Agitatorer
 
Organisationer
Dansk Fredsforening · Larslejstræde Skole · Københavns Kommunelærerindeforening · Dansk Kvindesamfund · Kvindelig Fremskridtsforening · Kvindevalgretsforeningen · Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg (se Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund) · International Woman Suffrage Alliance · Politisk Kvindeforening (se Københavns Kvindevalgretsforening) · Københavns liberale Vælgerforening (se Københavns Radikale Venstreforening)
 
Emneord
Folkeskolen · Fagforeningspolitik · Fredssagen · Kvindepolitik · Gamle kvindebevægelse · Stemmeret · Fredsbevægelser
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon