Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Nielsen (1894 - 1968)
Nielsen, Karen Marie

1894-1968, lægemissionær.

*29.4.1894 i Skuerup, Stenlille sg., †19.9.1968 i Kbh.

Forældre: gårdejer Kristen N. (1860-1937) og Mathilde Michaelsen (1861-1940).

MN voksede op i et indremissionsk hjem på Holbækegnen. I 1919 tog hun studentereksamen fra Haslev Gymnasium, hvilket var ualmindeligt for en pige fra landet. Allerede som 18-årig havde hun følt sig kaldet til at blive missionær og ønskede derfor at uddanne sig. 1927 tog hun medicinsk embedseksamen ved Kbh.s Universitet og opholdt sig derefter en kort tid i Skotland og England. I slutningen af året blev hun udsendt til Kina af Det Danske Missionsselskab (DMS) for at lede en kvindeafdeling, som selskabet var ved at nyindrette ved Dandong Hospital i Liaoningprovinsen, Manchuriet, hvor •Karen Gormsen tidligere havde arbejdet.

For at lære kinesisk blev MN først sendt til Peking, det nuværende Beijing, hvor hun også arbejdede på et hospital. Efter nogle måneder kom hun til Dandong, hvor hun fortsatte med sprogstudierne sideløbende med arbejdet på hospitalets kvindeafdeling. MN fandt hospitalet både hyggeligt og ejendommeligt, fx den kinesiske “kang”, et muret opvarmet sengested i hele rummets længde. I hospitalets tre kvindestuer var ti patienter på hver kang ikke et usædvanligt syn. Systemet krævede en stor grad af renlighed, eftersom operations- og barselspatienter ikke kunne undgå at røre hinanden. MN tog fat på arbejdet med den sejhed, der kendetegnede hende, og hun oplevede glæden ved at se, at mange blev hjulpet både fysisk og psykisk. Da et nyt kvindehospital stod færdigt i 1932, var der senge på alle stuer. Afdelingen blev bygget sammen med mandshospitalet, så man delte operationsstue og røntgenafdeling. Kvindehospitalet var fra da af ledet af MN, kaldet Dr. Marie, en kinesisk læge og en dansk sygeplejerske. MN viste sig som en beskeden og ligefrem samarbejdspartner, og der gik ry af samarbejdet mellem hende og den kinesiske læge Dr. Bi. Under Japans besættelse af området 1931-45 måtte hun 1941 overtage arbejdet ved DMS’ hospital i Xiuyan. Krigen medførte en yderligere katastrofe, idet japanerne i 1944 tvang hospitalet til at modtage plettyfuspatienter fra en nærliggende tvangsarbejdslejr. Smitten ramte både patienter og medarbejdere, og sygdommen bredte sig til hver krog af bygningen. MN, der nu var blevet overlæge, ledede både desinficering og lægearbejde, men forholdene var desperate på grund af mangel på mad og medicin. Selv blev hun også ramt af sygdommen sammen med to danske sygeplejersker, hvoraf den ene, Helga Johansen, døde. Efter fredsslutningen i august 1945 rykkede russerne ind i byen og året efter de kinesiske kommunister. Kommunisterne fyldte hospitalet med patienter fra hæren og belastede hospitalets økonomi. Da der ikke fandtes nogen afløser for MN, fortsatte hun under de mere og mere kaotiske forhold uden fridage og ferier. Der stod respekt om den lille kvindeskikkelse, der holdt ud, hvor andre måtte give op.

I 1947 kom der igen bud efter MN fra hospitalet i Dandong, hvor sårede soldater og civile strømmede til. Efter få måneder blev hun overlæge ved hospitalet sammen med to kinesiske læger. Postforbindelsen til Danmark fungerede ikke, og ernæringssituationen var til tider katastrofal. I 1948 stod det klart, at kommunisterne ville sejre, og i Dandong som i Xiuyan forlangte de at blive behandlet gratis. Hvor man tidligere kun gav fattige kinesere gratis behandling, så man nu højtstående officerer og partifunktionærer overtage rollen som gratister. Der blev indsat kadrer og informanter på hospitalet og andre institutioner med det formål at udbrede den kommunistiske ideologi og udpege syndebukke. I 1949 satte man rygter i gang angående de stedlige danske missionærer, der fra nu af skulle betragtes som imperialister. MN blev beskyldt for at sælge ud af hospitalets tøj, og andre missionærer blev anklaget for lignende opdigtede forhold. MN og hendes kolleger kom i forhør, og kinesiske venner turde ikke tale med dem. MN fortsatte, så godt det lod sig gøre, indtil udrejsetilladelsen kom. Da var flere af hendes kolleger allerede blevet udsat for prygl og fængsel i kortere eller længere tid. Dandong Hospital blev overdraget til den kinesiske kirke i 1950, men blev hurtigt beslaglagt af myndighederne. MN forlod landet samme år og nåede Danmark i begyndelsen af 1951. I 1980 blev hun rehabiliteret af de kinesiske myndigheder i lighed med andre danske missionærer. Efter et års ophold i Danmark rejste MN ud som afløser på Ndolage Mission Hospital i Tanzania i 1952. Tre år efter blev hun overlæge ved det nyoprettede Nyakahanga Mission Hospital, men i 1959 måtte hun rejse hjem, da hun havde pådraget sig en malariasygdom. Hun døde i 1968. MN blev med sit liv et forbillede på pligttroskab og udholdenhed. Ud fra disse nøgterne principper voksede kærligheden til Kinas land og folk. Hun lærte sproget og vandt sig trofaste venner. Tiden var for kort til, at hun i Tanzania kunne lære et nyt sprog, og her klarede hun sig med engelsk. Men MN fortsatte med at være til stede, hvor andre måtte give op. Hun blev en banebryder for de kvinder, hun fik ansvar for, hvad enten det var i Kina eller i Afrika.

Foto i KB.

Dansk Lægemission, 1948. Thyra Gullach-Jensen: D.M.S. i Manchuriet, 1937.

DMSs arkiv i RA.

Estrid Nielsen

 
Professioner
Akademikere · Læger · Overlæger · Missionærer
 
Organisationer
Det Danske Missionsselskab · Dandong Hospital · Nyakahanga Mission Hospital
 
Emneord
Medicin · Hospitaler · Kina · Kristendom · Tanzania · Internationalt arbejde · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon