Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Rigmor Nielsen (1909 - 1978)
Nielsen, Rigmor Juul

1909-78, direktør.

*30.4.1909 i Brønderslev, †28.11.1978 smst.

Forældre: direktør Niels Juul N. (1885-1967) og Johanne Bendine Christensen (1879-1912).

~23.6.1934 med købmand Elias Marinus Conrad Langeland, *16.11.1894 i Mou sg., †15.2.1954 i Brønderslev, s. af gårdejer Jens L. og Ane Cathrine Nicoline Christensen.

~24.6.1954 med direktør Oscar Theodor N., *10.12.1896 i Brønderslev, †3.1.1972 smst., s. af fabrikant ◊Peder N. og Johanne Marie Christensen.

Som datter i en familie, der drev en beslagfabrik, voksede RN så at sige op med hængsler og bygningsbeslag i alle mulige former. Hendes moder døde, da hun endnu var en lille pige. Som ung kom RN i lære som kontorassistent i familiefirmaet. Siden var hun på kontor i Horsens og tog i 1927 handelsskoleeksamen i Århus. Efter nogle års studieophold i Tyskland og England vendte hun tilbage til Brønderslev og påbegyndte nu sin egentlige karriere. Kimen til Pedershaabkoncernen var blevet lagt af RNs farfader Peder N., da denne i 1877 startede en fabrik i Tylstrup. I 1886 flyttede virksomheden til Brønderslev og forgrenede sig med tiden i en række selskaber. Produktionen omfattede maskiner og præfabrikata til bygge- og anlægssektoren. RNs fader og hendes to farbrødre var blevet involveret i firmaet, og for hende var det naturligt at gå samme vej.

RN startede i 1931 som bogholder i hovedvirksomheden A/S Peder Nielsen Pedershaab. I 1948 avancerede hun til salgsdirektør, og da hendes fader i en alder af 78 år valgte at træde tilbage, overtog hun posten som administrerende direktør i 1964. Hun blev den første kvindelige direktør i jernindustrien, en bemærkelsesværdig og banebrydende bedrift i den udpræget mandsdominerede branche. Virksomheden udgjorde med over 300 beskæftigede en arbejdsplads af væsentlig størrelse og betydning for Brønderslev. RN var kendt for at udvise stor interesse for sine ansatte og var sig det ansvar, hun havde over for dem og deres familier, fuldt bevidst. Med et solidt fodfæste i branchen sørgede hun for, at virksomheden til stadighed blev udvidet og moderniseret i overensstemmelse med den teknologiske udvikling. Den største afsætning gik til isenkræmmere i hele Danmark, og RN tog rundt og opsøgte dem personligt. På udlandsrejser lykkedes det hende at skabe kontakter, der dannede grundlag for eksport af varer til andre lande i Europa og resten af verden. Ved siden af engagementet i familiefirmaet ejede hun blikkenslagerfirmaet Brødrene Langeland, som hun havde overtaget fra sin første mand efter dennes død. Sit andet ægteskab indgik hun i 1954 med sin onkel Oscar N., som var teknisk direktør i A/S Pedershaab Maskinfabrik.

RN indtog en aktiv rolle i lokalsamfundet og markerede sig såvel politisk som organisatorisk. I to perioder, 1962-66 og 1974-78, var hun konservativt byrådsmedlem, men fandt det dog tidsmæssigt svært foreneligt med sine forpligtelser i firmaet. Siden 1966 sad hun som medlem i repræsentantskabet for Vendelbobanken i Hjørring og blev i 1974 tillige formand herfor, hvilket for en kvinde var bemærkelsesværdigt, datidens konservative bankmiljø taget i betragtning. Velgørenhedsarbejde påtog hun sig gennem medlemskab af lokalbestyrelserne for Sindslidendes Vel og Foreningen til Hjertesygdommenes Bekæmpelse. Hendes engagement strakte ligeledes til forskellige lokale projekter af mere konkret art. Hun gav således økonomisk støtte til opførelsen af Brønderslevhallen samt til en golfbane og en idrætshøjskole i byen.

Skønt RN ikke anså sig selv for at være kvindesagskvinde, medvirkede hun til at fremme kvindernes sag i kraft af sin usædvanlige indsats. Hun forudså, at flere kvinder ville komme til at gøre sig gældende i erhvervslivet og mente, at der selv i jernindustrien var opgaver, som de kunne løse bedre end mænd. Om end hun beklagede, at hun som ung ikke havde taget en teknisk uddannelse, mente hun stort set ikke, hun havde haft problemer på grund af sit køn. Leder kunne man ifølge hende blive, blot man havde den rette gnist i sig. At hun havde det, beviste hun ved at bestride direktørposten i firmaet til kort før sin død i 1978. Fem år tidligere havde hun, der ikke havde børn, skænket sin aktiemajoritet til en fond, hvis fundats bestemte, at fabrikken aldrig kunne sælges. Dette skridt tog hun for at sikre, at virksomhedens arbejdspladser blev bevaret for byen. RN blev ridder af Dannebrogordenen 1977.

Foto i KB.

Sandra Trefzer

 
Professioner
Direktører · Virksomhedsejere · Kommunalpolitikere
 
Organisationer
Det Konservative Folkeparti (se Højre)
 
Emneord
Industri · Politik · Håndværk · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon