Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gunhild Nissen (1936 - )
Nissen, Gunhild

*1936, professor.

*30.12.1936 i Sasserup, Søstrup sg.

Forældre: gårdejer, sognefoged Søren Johannes Pedersen (*1907) og Esther Cæcilie Andersen (1910-88).

~28.3.1959 med universitetslektor Henrik Sandø N., *16.10.1933 i Slagelse, s. af højskoleforstander Erik Balslev N. og højskolelærer Inge Sandø Pedersen.

Børn: Anne Kirstine (1964), Cecilie (1967), Las Frederik (1971), Jeppe (1972).

Den 28. maj 1973 blev en mærkedag i dansk skolehistorie. På den dag forsvaredes den første disputats ved Danmarks Lærerhøjskole (DLH), og landet fik sin første dr.pæd. Doktoranden var den 36-årige GN, og disputatsen var resultatet af et forskningsprojekt i tilknytning til det i 1965 oprettede Institut for Dansk Skolehistorie, hvor hun samme år tiltrådte som DLHs første kandidatstipendiat. Afhandlingen med titlen Bønder, skole og demokrati var en undersøgelse af forholdet mellem den offentlige skole og befolkningen på landet i tiden ca. 1880-1910. Dens problemstilling var dels, i hvilket omfang landbyskolens position og trivsel “kom an på læreren”, dels hvilke faktorer der bestemte landbefolkningens holdninger og adfærd over for skolen. Som noget nyt blev skolen anskuet nedefra og udefra, og dybtgående lokalundersøgelser kombineredes med statistiske massedata. Ved at vælge sin egen hjemstavn Sønder Jernløse-Søstrup kommune som felt for detailundersøgelsen markerede GN, at hendes generelle lokalkendskab og optimale indlevelsesmuligheder var væsentlige faktorer i forskningsprocessen. Opvokset i et grundtvigsk, slægts- og lokalhistorisk interesseret gårdmandsmiljø i Søstrup syd for Holbæk var hun i bogstavelig forstand hjemme i sit stof.

Efter sin nysproglige studentereksamen i 1954 fra Stenhus Gymnasium i Holbæk var GN både på Askov Højskole og Antvorskov Højskole, før hun i 1955 begyndte at studere historie og musik ved Kbh.s Universitet. Som cand.mag. i 1963 blev hun adjunkt ved Falkonergårdens Gymnasium, hvorfra hun to år efter kom til DLH. Efter disputatsen i 1973 fik hun ansættelse på Roskilde Universitetscenter (RUC) som amanuensis og blev i 1976 udnævnt til professor i samfundsvidenskab. Det var i de urolige år på RUC, og hun oplevede i 1976 som en af de “sorte” lærere at blive boykottet af studenterne. GN var medlem af Det Centrale Uddannelsesråd fra 1976 til dets nedlæggelse i 1982, af Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF) 1985-92 og af Idrættens Forskningsråd 1986-89.

I begyndelsen af 1980’erne vakte den kraftige informationsteknologiske udvikling GNs interesse for matematikkens rolle og betydning i samfund og undervisning, og hun blev en af initiativtagerne til SHFs konference i 1987 om matematikundervisningen og dens betydning for en demokratisk enhedskultur under højteknologien og indgik i redaktionen af konferencerapporten Matematik-Undervisning, 1988. Da SHF i 1988 vedtog at gøre emnet til et særligt satsningsområde, blev hun medlem af styregruppen for det femårige forskningsprojekt. I 1994 fulgte hun projektet til dørs som medredaktør af antologien Hul i kulturen. Samme år udgav hun sit andet hovedværk Udfordringer til højskolen i anledning af de danske folkehøjskolers 150-års jubilæum. Heri behandler hun modigt og inspirerende den grundtvigske højskolebevægelse i dens stadige sammenhæng med det omgivende samfund. Bogen er bygget op om en række udfordringer til højskolen, bl.a. det moderne gennembrud i 1880’erne, nazismen i 1930’erne, landbogrundlagets forsvinden i 1950’erne og ungdomsoprøret, manifesteret ved krisen på Askov Højskole 1968-71. Med denne bog, der medførte debat og rosende anmeldelser både i højskole- og historikerkredse, demonstrerede hun endnu engang betydningen af den personlige baggrund og det personlige engagement for historikerens forståelse og vurderinger. Et smukt vidnesbyrd om GNs rodfæstethed finder man i hendes udgivelse 1996 af faderens tankevækkende og interessante Erindringer fra et bondeliv. Senest har hun taget højskolens kvinder og deres indsats op som forskningsemne. GN har været med i ◊•Ritt Bjerregaards “strikkeklub” af socialdemokratiske kvinder fra dens start i 1982.

Foto i KB.

Grethe Ilsøe

 
Professioner
Akademikere · Forskere · Professorer · Doktorer
 
Organisationer
Danmarks Lærerhøjskole · Roskilde Universitetscenter · Det Centrale Uddannelsesråd · Idrættens Forskningsråd · Statens Humanistiske Forskningsråd
 
Emneord
Historie · Musik · Forskningspolitik · Folkeskolen
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon