Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Helene Nyblom (1843 - 1926)
Nyblom, Helene Augusta

1843-1926, forfatter.

*7.12.1843 i Kbh., †9.10.1926 i Stockholm.

Forældre: maler ◊Jørgen Roed (1808-88) og Emilie Mathilda Kruse (1806-94).

~15.9.1864 med professor Carl Rupert N., *29.3.1832 i Uppsala, Sverige, †30.5.1907 i Stockholm, s. af skræddermester Anders N. og Anna Johanna Lundin.

Børn: Carl Göran (1867), Sven (1868), Ellen (1869), Knut (1870), Lennart (1872), Holger (1874).

I HNs barndomshjem blev der tegnet og malet, læst litteratur og spillet musik. Hun og hendes lillebroder blev opdraget til altid at lægge vægt på skønhed som en kvalitet i dagligdagen. Samtidig indprentede forældrenes eksempel dem arbejdsomhed og pligtfølelse, funderet i en dyb kristentro. Efter datidens normer fik HN en god skoleuddannelse. Hun gik nogle år i en progressiv grundtvigsk privatskole, senere blev hun undervist af privatlærerinder og fik undervisning i tegning og musik. Hun viste stort talent for det sidste, og hendes klaverlærer ◊Edvard Helsted mente, at hun burde hellige sig en karriere som pianist.

I 1862 opholdt hun sig i Rom med sin fader, og her traf hun sin kommende ægtefælle. Han var docent i æstetik, meget musikalsk og havde således mange interesser fælles med HN. De giftede sig 1864 og bosatte sig i hans fødeby Uppsala, og resten af sit liv boede HN i Sverige, hvor hun forsvenskede sit fornavn til Helena. Det konventionelle akademiske miljø og dets stive selskabelighed fandt ægteparret fremmed, og de etablerede i stedet et hjem, hvor kunstnere og intellektuelle fra hele Norden færdedes. Der blev sunget og læst højt, spillet musik og teater, diskuteret kunst og litteratur. Familiens seks kunstnerisk begavede børn deltog på livet løs og blev ikke, som det var almindeligt i samtiden, henvist til børneværelset.

Husholdningen var stor, men professorlønnen lille, og HN begyndte at skrive noveller til forskellige magasiner for at supplere indtægterne. Hun skrev på dansk, ægtefællen oversatte til svensk, og novellerne blev siden samlet i fem bind, som først kom på svensk, siden på dansk 1881-89. De er skrevet med let hånd uden litterære prætentioner. HNs væsentligste bidrag til 1880’ernes litteratur blev hendes lyrik, der udkom i Danmark som Digte, 1881, og Nye Digte, 1886. Her viser hendes store musikalitet sig. Digtene er skrevet i bunden form med fast rytme. Flere af dem er sat til musik af bl.a. •Johanne Fenger og ◊Hakon Børresen og bliver stadig indspillet i nye udgaver. Hendes lyrik er båret af en stærk naturfølelse, hvor årstiderne er billeder på de vekslende sindsstemninger. Siden forsøgte hun sig i andre skønlitterære genrer med skuespil, et par pigebøger, og 1905 vandt hun det kendte svenske blad Iduns romankonkurrence med slægtsromanen Högvalla, der udkom i Sverige 1907. Samtidig skrev hun anmeldelser og artikler om kunst. Hun blev kendt som en dygtig iagttager, en god skribent og en skarp kritiker, som var uforbeholden i sin ros, men uforsonlig i sin dadel.

HN havde ikke udelt sympati for 1880’ernes kvindefrigørelse. I artiklen Embedet at være Husmoder, der 1887 blev trykt i Göteborg Kvinnoförenings tidsskrift Framåt, argumenterede hun for, at kvinder, der følte et kald i kunstnerisk eller erhvervsmæssig retning, skulle følge det, men undlade at gifte sig. Den gifte kvinde havde først og fremmest et kald som husmoder. Hvis husholdningen imidlertid blev organiseret ordentligt, kunne man sagtens få tid til at dyrke sine egne interesser uden at forsømme hjem, mand og børn. Selv var hun tilsyneladende et eksempel på, at det kunne lade sig gøre.

Men i midten af 1890’erne begyndte HN at skrive eventyr, og her kom hendes livs inderste konflikter til udtryk, nemlig stærk pligtfølelse kontra frihedslængsel og trang til at skrive. Her fandt hun den genre, som forløste hende kunstnerisk, og som har givet hende en renæssance i nyere litteraturforskning. Eventyrsamlingen Fantasier udkom på svensk 1896. Genrens blanding af realisme og fantasi appellerede til HN, og dens poetiske sprogbrug og knappe form lå godt for hende. Mange af hendes eventyr står som åbne udsagn med dobbelte budskaber. Tilsyneladende er det moralske fortællinger, tilpasset konvention og samfund, så de uden problemer kunne læses som opbyggelig børnelitteratur. Men de afspejler samtidig en stærk længsel efter frihed og efter at kunne leve følelser og drifter ud. Denne spænding viser sig i tematiseringen af kunstneres og kvinders livsvilkår i hendes bedste eventyr, Fidelunkan og Alle Havets de vilde Vover i Der var en Gang –, 1897, og Pigen, som dansede forbi Alle i Der var en Gang –, Ny Samling, 1898.

HN konverterede i 1895 til katolicismen. Det var ingen pludselig omvendelse, men en følge af mange års religiøs søgen, og hun berørte aldrig konfessionelle spørgsmål i sine værker. Da ægtefællen i 1898 blev pensioneret, flyttede de til Stockholm for at være nærmere teater- og kulturlivet. Her skrev hun sine erindringer, hvoraf første bind Livsminder fra Danmark fra 1923 fortæller om tiden indtil giftermålet i 1864, mens andet bind dækker årene i Uppsala. Erindringerne giver et smukt og personligt tidsbillede ligesom de to brevsamlinger, som blev udgivet af hendes yngste søn, Föräldraminnen, 1949, og Två väninnor, 1950. Da HN fyldte 80 år i 1923, modtog hun den svenske medalje Litteris et artibus for et langt livs litterære fortjenester.

Tegn. fra 1863 af Holger Roed i KB. Buste fra 1864 af H. V. Bissen på Glyptoteket. Foto i KB.

Eva Nordlinder: Sekelskiftets svenska konstsaga och sagodiktaren Helena Nyblom, 1991. Gunnel Vallquist: Helena Nyblom, 1987.

Privatarkiv fælles med ægtefællen i Uppsala Universitetsbibliotek.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Marianne Majgaard Jensen

 
Professioner
Forfattere · Anmeldere
 
Organisationer
 
Emneord
Udlandsophold · Skønlitteratur · Lyrik · Emigranter · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon