Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gerda Mundt (1874 - 1956)
Mundt, Gerda

1874-1956, politiker.

*4.9.1874 på Frbg., †16.9.1956 i Gentofte sg.

Forældre: overretsprokurator Jodochus Henrik M. (1834-1926) og Anna Augusta Paulsen (1840-1905).

GM voksede op i et borgerligt miljø på Frbg. sammen med to søstre og to brødre. Moderen var plejedatter af skolebestyrerinden ◊•Natalie Zahle, og familien bevarede en tæt kontakt til dette miljø. En tid boede GM hos Zahle, ligesom familien i en periode havde bopæl på N. Zahles Skole. Som voksen delte GM i en årrække hjem med sine forældre i Lyngby. I 1896 blev hun student fra N. Zahles Skole, og 1898-99 studerede hun ved universitetet i Halle, Tyskland. Efter hjemkomsten kastede hun sig efterhånden ud i en bred vifte af kirkeligt, socialt og nationalt arbejde, som senere førte til hendes politiske karriere.

I 1903 tog GM initiativ til et arbejde for kvindelige fabriksarbejdere i Lyngby. Året før havde hun været på studietur til Manchester og London for at sætte sig ind i kristeligt settlementsarbejde i slumkvartererne. Sammen med den godt ti år yngre, nære veninde •Edel Liisberg opbyggede hun desuden 1904 en afdeling af KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder) i Lyngby. Også senere fastholdt hun sit engagement i det kristelige kvindearbejde både som bestyrelsesmedlem og kasserer i KFUKs Hovedforening i Kbh. 1916-19 og som formand for Missionen blandt kvindelige Arbejdere 1927-40. Det nationale lå GM på sinde, og hun engagerede sig stærkt i mobiliseringen af “kanonkvinderne”, de aktivistiske Højrekvinder, der arbejdede for forsvarssagen. Hun fungerede i den egenskab 1907-12 som formand for en afdeling af Danske Kvinders Forsvarsforening i Kbh.s amt. Dette sammen med den sociale interesse førte til, at hun blev indvalgt på den borgerlige liste i Lyngby-Tårbæk sogneråd ved valget i 1909, hvor kvinder for første gang havde valgret til de kommunale råd. Som mange andre kvinder i den første generation af kommunalpolitikere engagerede hun sig i skolepolitik, ligesom hun blev medlem af værgerådet.

Efter at være flyttet til Kbh. i 1914 fortsatte GM med at bo sammen med sin fader. Nogle år efter hans død optog hun en guddatter og dennes søster som plejebørn i sin husstand. Omkring 1920 genoptog hun sin politiske karriere. Hun blev indvalgt i Borgerrepræsentationen i 1919, hvor hun sad indtil 1946 som repræsentant for Det Konservative Folkeparti. Fra 1924 var hun desuden opstillet til Folketinget og 1932-45 medlem, valgt i Søndre Storkreds. Som folketingsmedlem fortsatte hun sit arbejde for sociale og kirkelige mærkesager, og som medlem af forretningsudvalget for Kbh.s værgeråd 1923-33, fra 1933 til 1946 af børneværnet, fik hun et førstehåndskendskab til den vanskeligst stillede del af ungdommen, som befandt sig på landets 2-300 opdragelses- og ungdomshjem. Denne viden om sociale forhold supplerede hun ved en rejse til USA i 1934. Sine indtryk af amerikanske fængsler og sociale forhold formidlede hun i bogen Fra New York til Yellowstone, 1935. I forlængelse heraf blev hun en ivrig fortaler for bedre boligforhold og for saneringen af den kbh.ske slum. Denne linie fulgte hun op som medlem af Befolkningskommissionen fra 1935 til 1938, hvor hun slog til lyd for øget boligbyggeri til børnerige familier. Samtidig var GM særdeles kritisk over for 1930’ernes seksualreformbevægelse, hvis mærkesager afspejledes i Befolkningskommissionens tredje betænkning fra 1938. Hun formulerede her en mindretalsudtalelse, hvori hun kritiserede forslagene om obligatorisk seksualoplysning for alle unge og oprettelse af seksualvejledningsklinikker med udlevering af gratis præventionsmidler til både gifte og ugifte kvinder. Allerede i begyndelsen af 1930’erne var hun med til at mobilisere kristelige kvinder mod friere adgang til abort.

I en landsadresse 1933 underskrevet af 173.000 kvinder, hvor GM, •Karen Ræder og flere andre kvinder med tilknytning til Indre Mission var anbefalere, blev der slået på farerne for moderskabet og familielivets opløsning ved en lettere adgang til abort. GM søgte at fremme en social konservativ holdning. Det indebar, at hun fastholdt konservative holdninger i moralske og nationale anliggender, samtidig med at hun var åben over for socialpolitiske reformer. Når det gjaldt hendes kvindepolitiske holdninger, gik hun konsekvent ind for, at kvinder havde noget at tilføre det politiske liv. Og hendes egen politiske karriere var en af de længstvarende for en kvinde i første halvdel af 1900-tallet. GM oversatte en lang række bøger til dansk, ligesom hun var forfatter til flere rejsebøger. I det fremmede forfulgte hun sin interesse for sociale og politiske spørgsmål også efter sin pensionering fra det politiske liv. I 1949 skrev hun på grundlag af sine oplevelser Jorden rundt med Gerda Mundt. Hun beskæftigede sig desuden med personalhistorie i biografien om den nære veninde Edel Liisberg, 1930, og i slægtsbogen Bromme Mølle fra 1932 samt i fortsættelsen Tegnemesterens Efterkommere, 1940. I 1937 skrev hun afsnittet om Kvinden i det sociale og politiske Liv i håndbogen Kvinden i Samfundet. GM blev 1940 æresmedlem af Missionen blandt kvindelige Arbejdere og 1955 ridder af Dannebrogordenen.

Foto i KB.

Hilda Rømer Christensen: Mellem backfische og pæne piger, 1995. Gunnar Fog-Petersen: Vor Regering og Rigsdag, 1938.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Hilda Rømer Christensen

 
Professioner
Kommunalpolitikere · Folketingsmedlemmer · Oversættere · Forfattere
 
Organisationer
KFUK - Kristelig Forening for Unge Kvinder · Missionen blandt kvindelige Arbejdere · Danske Kvinders Forsvarsforening · Borgerrepræsentationen · Folketinget · Det Konservative Folkeparti (se Højre) · Befolkningskommissionen af 1935
 
Emneord
Kirkeligt arbejde · Ungdomsorganisationer · Forsvarssagen · Værgeråd · Politik · Hædersbevisninger · Børneværn · Familiepolitik · Socialpolitik · Boligpolitik · Faglitteratur
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon