Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Kirsten Munk (1598 - 1658)
Munk, Kirsten

1598-1658, kong ◊Christian 4.s hustru.

*6.7.1598, †19.4.1658 på Boller, Uth sg.

Forældre: godsejer, lensmand ◊Ludvig M. (1537-1602) og godsejer, lensmand ◊•Ellen Marsvin (1572-1649).

~31.12.1615 med kong Christian 4., *12.4.1577 på Frederiksborg, †28.2.1648 på Rosenborg, s. af kong ◊Frederik 2. og ◊•Sophie af Mecklenburg-Schwerin.

Børn: ◊Anna Cathrine (1618), ◊Sophie Elisabeth (1619), ◊•Leonora Christina (1621), ◊Valdemar Christian (1622), ◊Elisabeth Augusta (1623), Frederik Christian (1625), ◊Christiane (1626), ◊Hedevig (1626), Maria Cathrine (1628), ◊Dorothea Elisabeth (1629).

KM tilhørte som Ludvig M.s og Ellen Marsvins eneste barn adelens øverste lag. Faderen, der var 61 år, da hun blev født, døde, før hun fyldte fire. I 1607 fik hun en stedfader, da moderen giftede sig med den aldrende Knud Rud. Han, der synes at have været betænksom mod KM, døde i 1611. Der var ingen børn i dette ægteskab. Efter stedfaderens død tilhørte moderen den snævre kreds af storgodsbesiddere, og i 1625 var hun den største godsbesidder på Fyn. Hvad der fandtes af materielle goder, synes at mangle i kærlighed og omsorg. I det meste af sin barndom og ungdom blev KM opdraget af moderen, der var travlt optaget af at styre de omfattende godsaktiviteter, og datteren kom til at betale prisen for denne prioritering.

KM var 17 år, da Christian 4. kastede sin kærlighed på hende. Moderen ønskede ikke, at datteren blot skulle være endnu én i rækken af kongens elskerinder, så hun fik opsat et dokument, der sikrede KM et len på livstid ved kongens død, og i 1615 blev hun gift til kongens venstre hånd. Hun blev således ikke dronning, men kongens hustru, om end vielsen ikke foregik i en kirke. Af hans breve fremgår det tydeligt, at han var meget betaget af den unge pige. Hendes følelser kender vi ikke. At moderen fik arrangeret et fornuftsægteskab, sådan som hun selv havde været genstand for, afspejler blot et tidstypisk træk. Bemærkelsesværdig er imidlertid den energi og grundighed, der blev lagt i sikringen af KMs stilling. Det kan udlægges som omsorg for datteren, men kan lige så vel vise hende som en brik i et større spil om økonomiske interesser. Kongens kærlighed til KM satte sig ikke blot spor i hans breve og i gaver; den blev også foreviget for eftertiden ved udsmykning af bygninger.

I de første år af ægteskabet synes der ikke at have været krisetegn. Fra dets indgåelse og til 1629 var KM næsten konstant gravid. Både de mange graviditeter og den forandring, kongen undergik 1625-29 under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen, belastede forholdet. I 1625 var han udsat for et alvorligt styrt med sin hest, som ændrede hans psyke, og i takt med krigens katastrofale forløb blev han mere dyster, fjern og pirrelig. KM, der tydeligvis besad et voldsomt temperament, og som havde behov for ægtefællens fulde opmærksomhed, lod sin irritation gå ud over børnene. Nok så afgørende blev en ansat i kongens hær, hendes elsker rhingreve ◊Otto Ludwig af Salm. Parret havde mødt hinanden i 1626, men der synes først at være opstået et forhold i 1628. Mortensaften samme år lukkede KM sin sovekammerdør for kongen. Episoden er kendt ikke blot fra hans senere anklageskrifter mod hende, men også fordi han noget patetisk placerede en sten med datoen for begivenheden ved Frederiksborg Slot. KM havde mødt greven på Dalum Kloster, som moderen havde i forlening; men det er usikkert, hvad hun kendte til affæren. Kongen forsøgte forgæves senere hen at få hende til at sværge på sin uvidenhed. At KM afskedigede hele sin tjenerstab, inklusive ◊•Vibeke Kruse, havde formentlig blot til formål at fjerne vidner til forholdet. Moderen antog straks Kruse og førte hende sammen med kongen. Hvad enten planen var at sikre den fortsatte forbindelse til kongen eller at give ham skylden for bruddet, så slog den fejl. Kruse udnyttede tværtimod sit forhold til kongen, der varede til begges død i 1648, til at bagtale KM og dermed til at opildne ham.

Striden blev yderligere tilspidset af KMs sidste graviditet. I 1629 fødte hun datteren Dorothea Elisabeth. I efterfølgende breve rejste Christian 4. spørgsmålet, hvilke gæster der skulle inviteres til den forestående barselsfest; han betvivlede ikke sit faderskab i første omgang . Men da han fik regnet efter, frakendte han sig faderskabet til “den kasserede frøken”, som hun herefter blev kaldt. Det omstridte barn, der blev opdraget hos mormoderen, blev senere taget fra denne og sat i pleje i Hamburg for som voksen at blive nonne i et kloster i Køln. Marsvins forsøg på at få kongen til at anerkende Dorothea Elisabeth og til at tage KM tilbage anstrengte blot forholdet. Kort efter fødslen indså KM umuligheden af et fortsat samliv med kongen, og efter at have anmodet ham om tilladelse til at rejse, forlod hun i 1630 Frederiksborg. Hun opsøgte moderen på Dalum Kloster, men fik en kold skulder og rejste derefter rundt til venner og bekendte, hvor hun gav sin udlægning af bruddet. Christian 4. opfattede det som bagtale og gav hende husarrest på Boller og Rosenvold, som han forinden havde bedt moderen overdrage hende.

I de følgende år kunne offentligheden følge opgøret, primært fra kongens anklageskrifter mod KM. Hun blev gentagne gange forhørt, men indrømmede blot en flirt med rhingreven, og heller ikke moderen fik man indrømmelser fra. I 1635 blev KM i forbindelse med et forhør spærret inde i nogle måneder på Stjernholm i Horsens, i 1637 fik hun igen husarrest på Boller, og det samme skete så sent som i 1646. Grundtonen i kongens anklager var dyb forurettelse over at stå som hanrej, da han var travlt optaget af at forsvare land og rige. Han gik så vidt, at han beskyldte hende for at ville forgifte ham. Flere gange blev hun truet med en retssag, men både udeblivelsen af denne og Christian 4.s stadige beskæftigelse med sagen, hvor han forsvarede den hårde behandling af hende, synes at røbe en fortsat, men forsmået kærlighed. På sit dødsleje i 1648 tilkaldte han hende; hun nåede imidlertid ikke frem, inden han døde.

KM befandt sig næsten konstant i defensiven under opgøret med kongen, og i mangt og meget var anklagerne sikkert berettigede, eksempelvis hendes næsten hysteriske temperament, der gik ud over børnene. Men Christian 4. nåede aldrig til en selvransagelse endsige til en forståelse. Ydermere tog børnene og svigerbørnene hendes parti, ligesom de gentagne gange bad kongen vise mildhed. 1646-47 fik de udvirket, at hendes husarrest blev ophævet.

Efter Christian 4.s død så KM, hendes børn og svigerbørn muligheden for en rehabilitering og hævn. Kruse blev trods sygdom jaget ud af Rosenborg, og da hun døde to måneder efter, fik hun en yderst beskeden begravelse. Skønt rigsrådet sad inde med magten i månederne mellem Christian 4.s død og ◊Frederik 3.s tronbestigelse, opnåede KMs parti meget lidt. Det fik dog udvirket en erklæring fra rigsrådet, hvori dette anerkendte gyldigheden af hendes ægteskab med kongen, og at alle hendes børn var ægtefødte. Men rigsrådet modsatte sig, at hun modtog arv efter Christian 4. og fik len som aftalt forud for brylluppet, ligesom det afviste, at der kunne føres proces mod Kruse med tilsidesættelse af de almindelige retsregler. Når KM trods den tilsyneladende gunstige situation ikke opnåede mere, skyldtes det bl.a. den voksende opposition i rigsrådet mod det såkaldte svigersønneparti, der med ◊Corfitz Ulfeldt og ◊Hannibal Sehested i spidsen talte hendes sag. Og efter Frederik 3.s tronbestigelse 1648 sad der atter en modstander på tronen, som efter svigersønnepartiets fald i 1651 fik frit spil. I desperation tog KM kontakt med Sverige og støttede kong Karl 10. Gustavs krigsførelse økonomisk, ligesom hun opmuntrede den landflygtige svigersøn Ulfeldt i hans prosvenske politik. Som alle andre led hendes godser under Karl Gustav-krigene og den svenske besættelse af landet. Hun døde i 1658 og blev begravet i Odense under stor pragtudfoldelse, fordi Ulfeldt og den svenske hær da stadig opholdt sig i byen.

Mal. fra ca. 1615 på Kunstindustrimuseet i Oslo. Mal. fra 1623 af Jacob van Doordt på Fr.borgmus. Mal. fra 1624 af samme på Wedellsborg.

Steffen Heiberg: Christian 4., 1988. Jyske Samlinger 5.r.IV, 1939-40.

Privatarkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Leon Jespersen

 
Professioner
Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1600-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon