Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Gerda Müller (1882 - 1974)
Müller, Gerda

1882-1974, skoleleder.

*19.2.1882 i Kbh., †22.2.1974 på Frbg.

Forældre: museumsdirektør ◊Sophus Otto M. (1846-1934) og Karen Linde (1862-1952).

GM blev født i et åndsaristokratisk hjem i Kbh. som den ældste af seks børn. Faderen var en af Danmarks store arkæologer, en europæisk kendt videnskabsmand med embedsbolig i Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal. Både forældre og børn elskede deres hjem og dets smukke omgivelser. Afbrudt af studieophold i udlandet boede GM i sit barndomshjem til 1921. Hun gik livet igennem sine egne veje, både med hensyn til sin kristne livsanskuelse og sit valg af uddannelse. Oprindelig havde hun ønsket at blive sygeplejerske, men det afviste faderen totalt. Han affandt sig derimod med hendes ønske om at uddanne sig til lærerinde, og efter en tid som huslærerinde og flere studieophold i England blev hun faglærer i engelsk. 1905-31 var hun ansat på Laura Engelhardts Skole, fra 1919 Rysensteen Gymnasium, der i 1903 havde dimitteret sit første studenterhold. GM, der talte et meget smukt engelsk, vakte forbavselse med sin undervisning: hun talte udelukkende engelsk, fra hun kom ind i klassen, til hun var ude igen, og det var ikke almindeligt på den tid. Skolebestyrerinde •Laura Engelhardt hørte til den kreds af kvinder, der i 1905 indbød til stiftelsen af Mariaforbundet (MF), en kristelig kvindeforening med tilknytning til Indre Mission og fra 1913 til KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder). 1906 var GM med i MF, og året efter blev hun valgt ind i bestyrelsen, hvor •Eva Ussing var formand. GM havde i 1901 mødt Henriette Oldenburg (g. Christiani), og de to kvinder begyndte allerede da at arbejde med tanker om pigeuddannelse, formentlig ansporet af, at ingen af deres højtuddannede fædre delte deres synspunkter. Efter at have studeret collegeliv i Oxford og pigeuddannelse i Sverige og Hamburg, fik GM bestyrelsens tilslutning til at oprette MFs praktisk-sociale Kursus. Kurset, der var på tre, seks eller ni måneder, var for unge piger mellem 17-20 år og omfattede tre praktikenheder: husholdning, elementær barne- og sygepleje og teorifag, bl.a. kristendom, kunsthistorie, samfundsøkonomi, engelsk og sundhedslære. Undervisningen i barne- og sygepleje fandt sted på Diakonissestiftelsen og på børnehjem. Praktikken gjorde det nødvendigt at stille i hvid, vaskbar kjole og kappe, dermed indførtes en skoleuniform, som styrkede en fællesskabsfølelse, og GM talte om “mine hvide piger”, praktikstederne om “Mariehøns”. Kurset viste sin eksistensberettigelse ved et stadig stigende elevtal. Det begyndte i 1914 med fem elever, 1918 var tallet vokset til 38 og ti år efter til 165. Parallelt hermed fik hun KFUK og MF til i samarbejde med Diakonissestiftelsen at oprette et kursus for menighedsarbejdere. Det fik lokaler i Diakonissestiftelsens bygning Marthabo og bestod 1915-60. Indtil 1921 var det ledet af GM, derefter af diakonisser. I 1921 var halvdelen af KFUKs kvindelige sekretærer og desuden andre menighedsarbejdere uddannet her.

MF indledte i 1923 et samarbejde med Det Wærnske Institut, som efter geheimekonferensrådinde ◊•Martha Wærn forvaltede en betydelig formue. Den skulle anvendes på undervisning af piger efter principper, der lå tæt på MFs, og instituttet ejede et stort hus på Kastanievej i det kvarter på Frbg., hvor GM og Christiani boede. GM var nemlig flyttet ind hos familien Christiani på Bülowsvej i 1921, og der blev hun boende i 32 år. Fra 1924 var Det Wærnske Instituts direktion formelt øverste myndighed for MFs praktisk-sociale Kursus, men GM var som hidtil stort set enerådende. Fra 1935, og indtil hun trak sig tilbage, var den ene af instituttets to direktører hendes broder, læge Henning M. I 1924 indførtes et toårigt kursus, hvor 16-17-årige kunne optages. Et stigende antal elever kunne efter en udbygning af huset og efter oprettelse af en husholdningsskole 1927 på familien Christianis landsted, Baunehøj ved Jægerspris, være kostelever. Der var kun få pigekostskoler i Danmark, og GM havde tidligt øje for, at det for mange familier kunne være et ønskværdigt tilbud.

GM havde en evne til at finde velkvalificerede medarbejdere. Inden for de rammer hun havde tilvejebragt, og efter det undervisningsprogram hun havde udformet, blev der skabt et miljø, som mange generationer af elever følte påvirkede dem for livet. GM slap i 1930’erne de aktiviteter, hun havde haft uden for MF. Hun holdt op som lærer på Rysensteen Gymnasium og rejste ikke længere til udlandet. Hun holdt sine aktiviteter inden for MFs rammer med køb og udvidelse af ejendomme. I 1957 oprettedes Sygeplejehøjskolen på Kastanievej, der var en forberedelse til en egentlig sygeplejeuddannelse. Denne undervisning blev 1974 overtaget af hospitalerne, og sygeplejehøjskolen måtte nedlægges. Fra 1972 kunne unge mænd også optages på skolerne.

GM var ikke tilhænger af regnskaber, endsige budgetter, hun undgik helst at tale om penge. Det stillede sig imidlertid ikke i vejen for vækst, for hun havde den forunderlige og meget nyttige evne at kunne skaffe penge, når tiden var inde. I 1943 blev kurset statsanerkendt med statstilskud og underlagt tilsyn. Som selvejende institution fik MF 1956 en bestyrelse, håndplukket og selvsupplerende med GM som formand. Men uanset status var hun enerådende. 86 år gammel fratrådte hun i 1968 posten som formand for bestyrelsen. GM var i sin ungdom en oprører, der måtte kæmpe for at skaffe sig selv uddannelse. Siden blev hun forkæmper for at give andre unge kvinder en uddannelse, som satte dem i stand til at gøre gavn i eget hjem eller i erhverv. Hendes pædagogiske grundtanke var, at piger fra velstillede hjem skulle prøve praktisk arbejde, og hun søgte at skabe et kristent miljø og at give de unge sans for livsværdier. I 1938 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld, 1964 blev hun ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

Foto i MFs arkiv i LAK.

Nete Balslev Wingender: Arven efter Martha Wærn, 1992. Mariehønen, Mariaforbundet 1914-1989, 1989. Svend Hauge: I troskab mod kaldet, 1963. Elin Nordman: Vandring i usynligt Rum, 1960.

Foto i KB.

MFs arkiv i LAK.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Kamma Struwe

 
Professioner
Lærere · Skoleledere
 
Organisationer
Laura Engelhardts Skole (se Rysensteen Gymnasium) · Mariaforbundet · Mariaforbundets praktisk-sociale Kursus · Marthabo · Sygeplejehøjskolen på Kastanievej
 
Emneord
Sygeplejeuddannelser · Pigeskoler · Gymnasieskolen · Kirkeligt arbejde · Udlandsophold · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon