Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

C. M. Møller (1744 - 1811)
Møller, Cathrine Marie

1744-1811, kunsthåndværker.

*21.2.1744 i Kolding, †26.9.1811 i Fredensborg, Asminderød sg.

Forældre: møller Hans Christian M. og Maren Bølling.

CMM forlod allerede i sit syvende år sit barndomshjem for at blive undervist af en morbroder, der var birkedommer på Fanø. Han antog en præsteenke til at lære hende at brodere med silke og perler, og hun arbejdede efter sin konfirmation med broderi i de mange huse, der blev hendes skiftende hjem, og hvor hun for at opretholde livet fungerede som selskabsdame for husets døtre. Hun søgte desuden i sin fritid at lære så meget som muligt om tegning for at have et bedre grundlag for sit arbejde med broderenålen.

I 1780 kom CMM i huset hos den kunstkyndige konferensråd ◊F.A. Müller, hvis store samling af kobberstik blev grundlag for hendes valg af broderimotiver. Hun var blevet skuffet over at se, i hvilken grad nogle af de brogede farver blegnede i hendes ældre arbejder, og hun tog fat på en ny teknik, den såkaldte punktmanér. Den efterlignede kobberstik og raderinger, gengivet med mørk syning på en lys silkebund. Med “hårsilke”, dvs. fine sorte og grå tråde, efterlignede hun stikkets streger eller punkter og gengav dermed billedets lys og skygge med en overraskende effekt. Disse “hårsilkebroderier” kom på mode i 1700-tallets sidste del. Det er uvist, om CMM kan have fået impulser til sit arbejde fra udlandet, men sikkert er det, at hun var banebrydende i Danmark. Da Kunstakademiets direktør, billedhuggeren ◊Johannes Wiedewelt, uden hendes vidende viste akademimedlemmerne et af hendes arbejder, en kopi efter et værk af Rembrandt, tilbød de hende 1789 støtte “i dette nye Fag i Kunsten” og bad hende om at fastholde den nye vej “med Gratiernes Hielp”. I 1790, ti år efter at maleren ◊•Magdalene Margrethe Bärens var blevet medlem af Akademiet, blev CMM som den anden danske kvinde medlem, dog uden at være aktiv i forsamlingen. Hendes broderede medlemsstykker tilhører stadig Kunstakademiet. Som for så mange andre ubemidlede kvinder fra borgerskabet var de muligheder for erhverv eller for uddannelse, der stod åbne for hende, meget få. Men broderier sattes højt, kobberstik var kostbare, og det broderede stik på silke havde en glans, der tog sig smukt ud, når det i glas og ramme hang på væggen. Det siges dog om CMM i 1793, at hun endnu ikke havde solgt noget. I 1794 deltog hun i Salonen på Charlottenborg.

 

Mark og montre, 1977. Hans Jørgen Birch: Billedgallerie for Fruentimmer, 1793.

Dyveke Helsted

 
Professioner
Kunsthåndværkere
 
Organisationer
Det kongelige Academie for de Skønne Kunster (se Kunstakademiet)
 
Emneord
Broderi · Kunsthåndværk · Håndarbejde
 
Tidsperioder
1700-tallet
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon