Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Vilhelmine Møller (1845 - 1936)
Møller, Frederikke Vilhelmine

1845-1936, børnehjemsforstander.

*8.10.1845 i Kbh., †24.12.1936 i Vangede sg.

Forældre: metal- og kunstdrejer Christian Frederik M. (ca.1816-ca.1856) og Caroline Wilhelmine Hansen (ca.1826-1922).

~20.12.1905 med Agnes Anna Margretha Juliane Larsen, *25.6.1858 i Kbh., †8.6.1925 smst., d. af korporal Rasmus L. og Marie Schmidt.

Navneforandring 1907 til Frederik Vilhelm Schmidt.

VM led som barn og ung under en aparte fremtoning og følte sig forstødt af sine forældre, der satte hende i pleje hos bedsteforældrene. Som 20-årig tjenestepige havnede hun i fængsel, fordi hun havde stjålet mad til sin moder, der da var blevet enke med fire små børn. Hun begyndte at komme i pastor ◊Rudolph Frimodts menighed og blev senere tilknyttet en pigehøjskole. I 1880 blev hun ansat som plejemoder på børnehjemmet Godthaab på Frbg., fra 1881 ledede hun det nyoprettede drengehjem Kana på Østerbro. Hun var nu kommet på sin rette hylde og følte sig lykkelig over at kunne give de forsømte drenge et godt hjem. I 1889 blev hun valgt ind i den første bestyrelse for Kvindevalgretsforeningen og sad her til 1890. Både i foreningens blad Hvad vi vil og i tidsskrifter for børnesagen skrev hun om sin gerning. Hun lagde vægt på at knytte kærlighedsbånd til de forsømte drenge ved at blive som et barn med dem og ved at virkeliggøre så mange af deres idealer som muligt. Hvis drengene ville lege soldater, hjalp hun og hendes medhjælperinder dem med selv at fremstille udstyret, og så drog de i skoven som et lille regiment. VM var modstander af brutale straffe over for børn, og hun gav udtryk for meget moderne opdragelsesprincipper, idet hun nok søgte at lære drengene disciplin, men også at give dem glæder under deres ophold på hjemmet. Hun var derfor en agtet person i børnehjemskredse på et tidspunkt, hvor børneforsorg væsentligt blev udført som privat velgørenhed.

Stor var derfor forfærdelsen, da VM i 1893 tilstod at have myrdet en af børnehjemmets drenge for at skjule, at hun havde stået i seksuelt forhold til ham. Politiken og Social-Demokraten skrev om sagen hver dag og benyttede sig her af den nye opsøgende journalistik med interview med den myrdedes moder og med ansatte på børnehjemmet. Pressen skrev også, at VM var blevet fordærvet af sin medhjælperinde enkefru Mackwitz, som blev benævnt “den intime Veninde”, og sagen blev brugt til at påpege det skadelige i, at ugifte kvinder, der ikke ligesom gifte kvinder havde et kønsligt forhold til en voksen mand, bestyrede børnehjem. Børnehjemsfolk var chokerede over, at en så agtet person kunne begå et mord, oven i købet på et barn i hendes varetægt og frygtede, at mordet ville skade børnehjemssagen. På dette tidspunkt var der i hele landet lidt over 50 børnehjem, som alle blev drevet for private midler, indsamlet ved basarer og gennem årlige bidrag fra støttekredse. I 1889 søgte flere børnehjemsforstandere at få statsstøtte til hjemmene, og i den anledning var der stor opmærksomhed om de såkaldte “hjemløse Børn”, hvis kummerlige forhold blev beskrevet i pressen. Først med Børneloven i 1905 blev børneforsorg et offentligt anliggende, mange af de private børnehjem blev statsanerkendte og -kontrollerede. Mordet på Kana fandt derfor sted på et for børnehjemssagen højst uheldigt tidspunkt.

VM blev som et led i opklaringen af sagen underkastet en undersøgelse af en psykiater og en fødselslæge, der konkluderede, at hun var hermafrodit. Da hendes misdannede kønsdele snarere var mandlige, skulle hun fremover være en mand. Han fik navnet Vilhelmi M. Da sagen i 1894 kom for Højesteret, indstillede forsvareren VM til rettens mildeste straf med kønsforvekslingen som formildende omstændighed, men han blev dog idømt dødsstraf, senere ændret til livsvarigt tugthus. Han blev løsladt 1905 og giftede sig umiddelbart efter, 1907 tog han navnet Frederik Vilhelm Schmidt. En erindringsskitse, VM skrev i fængslet, blev i 1896 offentliggjort i tidsskriftet Naturen og Mennesket, men ellers tabte sagen hurtigt offentlighedens interesse. Børnehjemsfolkenes frygt for, at mordet ville skade sagen, viste sig ubegrundet. Børnehjemmet Kana bestod mange år fremover, men omtalte aldrig siden i sine jubilæumsskrifter VM. I medicinhistorien har hun derimod overlevet som den første i Danmark, der ændrede køn.

Foto i Politihistorisk Mus.

Karin Lützen: Byen tæmmes, 1998.

Karin Lützen

 
Professioner
Forstandere
 
Organisationer
Kana · Kvindevalgretsforeningen
 
Emneord
Børnehjem · Børneforsorg · Børn · Retssager · Kriminelle · Kønsskifte
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1880'erne · 1890'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon