Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Mørk (1861 - 1944)
Mørk, Anna Marie Frederikke

1861-1944, skolebestyrer.

*14.4.1861 i Kbh., †30.5.1944 i Hillerød.

Forældre: amtsvejinspektør Niels Peter Severin M. (1830-1911) og Elsebeth Jacobine Elise Pingel (1836-1911).

MM tilbragte det meste af sin barndom sammen med sine ni søskende i Hillerød. Det typiske embedsmandshjem var præget af den nationale sag. Begge forældre havde på første hånd oplevet Fredericias belejring og bombardementet af byen i 1864. De var desuden påvirket af højskoletanken og grundtvigianismens dybe skepsis over for det offentlige skolevæsen. I overensstemmelse hermed kom MM, som senere skulle have omkring 400 elever på sin egen skole, aldrig selv til at gå i en. I stedet modtog hun en særdeles utraditionel, men inspireret og levende undervisning af digterpræsten ◊C. Hostrup i Hillerød præstegård sammen med nogle af sine søskende og præstens egne børn.

Bagagen fra barndomshjemmet og skolegangen hos Hostrup suppleredes senere, da hun uddannede sig først til privatlærerinde, og derefter, i en alder af 24 år, tog lærerindeeksamen på N. Zahles Skole. 1887-95 underviste hun på Vældegaard Kvindeskole i Gentofte. 1892 fik hun accessit for sin besvarelse af en prisopgave fra Kbh.s Universitet om Natursans og Naturskildring i dansk Digtning. I denne periode stiftede hun bekendtskab med flere spændende pædagogiske idéer, som hun siden omplantede til sin skole i Hillerød, hvor de blev opfattet som originale nyskabelser. Det gjaldt fx et eksamensfrit fortsættelseshold, inspireret af ◊•Natalie Zahles fortsættelsesklasser, der kan karakteriseres som et højskoleagtigt undervisningsforløb for piger, der ikke ønskede eller evnede at gennemføre et eksamensforløb. Desuden inspireredes hun af begrebet "hviletid", der byggede på samtidens opfattelse af, at det var vigtigt, at unge piger i puberteten blev skånet for intellektuelle anstrengelser. I Hillerød betød det således, at piger efter mellemskolens indførelse uden at blive oversiddere kunne gå i en særlig toårig 4. mellemskoleklasse eller i en et- eller toårig hvileklasse, hvor de hovedsagelig blev undervist i huslige gøremål. Endelig bør det nævnes, at MM i de første ca. ti år ikke nøjedes med alene at drive en pigeskole med en kostafdeling, men tillige uddannede privatlærerinder og således søgte at skabe en sammenhængende uddannelsesinstitution for kvinder, en slags Zahle en miniature.

Da MM i et tæt parløb med søsteren Eva M., som især hjalp med kostskolen og undervisningen af de mindre klasser, startede sin skole i en moderne, nyopført skolebygning i 1895, skete det uden en øre på lommen. Hun medbragte alene sin uddannelse og erfaring som lærerinde. Når det alligevel lykkedes for hende at få sin egen skole, skyldtes det, at statstilsynet krævede byens hidtidige pigerealskole ombygget. Den opgave havde skolens ejer, den ældre Manna Lund, ikke lyst til at kaste sig ud i. Men det havde den 34-årige MM, som fik pengene til at købe skolen fra en veninde, og som med en kommunegaranti for et lån til finansieringen af byggeriet i ryggen kunne sætte spaden i jorden i foråret 1895. Tidspunktet var gunstigt. Diskussionen om, hvorvidt piger skulle have samme skoleuddannelse som drenge, var ophørt. Det skulle de. Samtidig var perioden præget af byerhvervenes stærkt stigende behov for unge med en solid skolemæssig baggrund, et behov, som realskolerne siden 1881 kunne imødekomme med den nye almindelige forberedelseseksamen. Resultatet blev, at der i århundredets sidste 10-15 år indtraf et regulært boom i væksten af antallet af private og kommunale realskoler i Danmark

M. Mørks Skole og Hjem for Børn og unge Piger, som gradvis voksede fra 70 til 400 elever, heraf 50-70 kostelever, blev på flere måder et pædagogisk og kulturelt kraftcenter i lokalområdet. Der blev lagt stor vægt på at vække elevernes interesse gennem en direkte appel til deres sanser, i de mindste klasser næsten uden brug af bøger, ved en udbredt brug af sang, leg, udflugter og levende fortælling i timerne. Denne pædagogiske indstilling medførte, at skolen kom på kollisionskurs med ministeriets barske eksamenskrav, der prioriterede boglig viden. Men da hele hensigten med skolen jo var at kvalificere samfundets spindeside, var denne udfordring hverken uvelkommen eller uventet. MM støttede sig til erfaringerne fra barndomshjemmet, "skolegangen" og tiden hos Zahle og søgte bevidst at give sin skole et præg af højskole. I de ældste klasser var der afsat to ugentlige timer på skemaet til foredrag om især historiske og kulturhistoriske emner, og på kostskolen arrangeredes årligt et antal foredragsaftener, hvor der også var adgang for folk fra byen, og hvor foredragsholderne var kulturpersonligheder som fx ◊H.F. Feilberg, ◊P.A. Rosenberg, ◊Vilh. Andersen, ◊Jakob Knudsen og ◊Holger Begtrup. De var alle personlige venner og bekendte, og de kom trofast igen og igen ofte gennem mange år. Det hører med til billedet af MM, at hun ikke veg tilbage for at prøve nye idéer. I 1905 var hun således blandt de første til at starte undervisningen i "kvindelig Husgerning", som altså ikke kun var madlavning, men også vask, strygning osv. I 1927 gennemførte hun, i en alder af 66 år, efter forbillede fra •Elisabeth Brøndsteds skole i Ålborg et forsøg med terminslæsning, hvor undervisningen i fagene koncentreredes i vekslende terminer præget af flere timer i færre fag.

I slutningen af Første Verdenskrig og især i årene derefter kom de danske privatskoler ud i et økonomisk uvejr af dimensioner. På MMs skole blev lærerlønningerne således mere end fordoblede fra 1918 til 1921, og da statstilskuddene i de følgende år viste en vigende tendens, hang økonomien ikke mere sammen. I MMs tilfælde kunne løsningen have været at øge indtægterne ved at optage drenge i mellemskole- og realklasserne; men det skridt ønskede hun ikke at tage. I stedet valgte hun at afhænde skolen til W. Stenberdt, som overtog dagskolen i 1930 og i 1937 kostafdelingen, som også var MMs hjem. I de 42 år, der var gået siden 1895, havde hun og søsteren Eva boet i deres værelser der, fra 1911 sammen med to af deres emigrerede søster Julie Feilbergs børn som de adopterede.

Det stærke familiesammenhold manifesterede sig i, at også søsteren Gudrun M. underviste på skolen fra starten. De tre frøkner Mørk førte deres samvirke ud i byens sociale liv og kom især til at præge Dansk Kvindesamfunds Hillerødkreds. MM blev formand ved kredsens oprettelse i 1906, Gudrun M. 1927-31. De har alle tre været menighedsrådsmedlemmer, Gudrun desuden byrådsmedlem. MM modtog Fortjenstmedaljen i guld 1920. Hendes erindringer Nogle Mindeblade udkom i 1935.

Mal. fra 1931 af Herman Vedel på Marie Mørks Skole. Foto i KB.

Bjørn Verstege: Marie Mørks Skole, 1995.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Bjørn Verstege

 
Professioner
Skolebestyrere · Lærere · Skoleledere
 
Organisationer
Vældegaard Kvindeskole · M. Mørks Skole og Hjem for Børn og Unge Piger (se Marie Mørchs Skole) · Dansk Kvindesamfund
 
Emneord
Kostskoler · Pigeskoler · Pædagogik · Kvindepolitik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon