Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Malene Schwartz (1936 - )
Schwartz, Malene

*1936, teaterchef, skuespiller.

*10.8.1936 på Frbg.

Forældre: redaktør, maler Walter Ervin Otto S. (1889-1958) og lægesekretær Annelise Gamst Jensen (1913-89).

~14.6.1961 med advokat, direktør ◊Christian Thomas Lillelund, *30.4.1935 i Bruxelles, s. af direktør Philip Anton L. og Astri Eline Meinertz. Ægteskabet opløst 1979.

~28.5.1982 med forfatter, journalist ◊Paul Hammerich, *12.6.1927 på Frbg., †16.4.1992 i Kbh., s. af kommandør ◊Kai H. og Valborg Rump (filantrop •Valborg Hammerich).

Adoptivbørn: Christina (1972).

MS ville oprindelig være socialrådgiver, men under en skolekomedie på Skt. Jørgens Gymnasium foreslog teaterdirektør Arne Weel hende at søge optagelse på en elevskole. Da hun i 1955 havde taget studentereksamen, kom hun samme år på Privatteatrenes elevskole. Efter endt elevtid blev hun i 1957 ansat ved Alléscenen, hvor hun det følgende år fik sit gennembrud som datteren i Shelagh Delaneys En mundsmag lykke. I 1961 blev hun ansat ved Det Kgl. Teater, hvor hun var frem til 1970. Hun spillede her bl.a. 2. dronning i E. Ionescos Kongen skal dø, en rørende Hedvig i Henrik Ibsens Vildanden, Agnete i Elverhøj og en charmefyldt stuepige i G. Feydeaus Tag dig lidt af Amélie!. Hun forlod Det Kgl. Teater, fordi hun ikke fik roller, der kunne udvikle hendes talent. I de følgende år opdyrkede hun sin musikalitet gennem medvirken i utallige musicals. Berømt blev således hendes sanglige og kropslige kunnen som korpigen Billie i musicalen Født i går på Det Ny Teater, 1971, og hendes overrumplende charme i Piger til søs på samme teater, og på Scala var hun en fremragende Eliza i My Fair Lady. I 1984 gæstespillede hun på Det Kgl. Teater som natklubsangerinden Miss Adelaide i succesen Guys and Dolls, hvor hun udformede rollen grænsende til karikatur, men alligevel med bibeholdelse af det menneskelige. I begyndelsen af 1970’erne optrådte hun på flere revyscener, bl.a. i Cirkusrevyen og i Tivolirevyen under ◊Aage Stentofts direktion, og hendes komiske talent kom her til rig udfoldelse.

I 1980 blev MS sammen med •Lone Hertz direktør for Bristol Teatret, da den hidtidige leder ◊Morten Grunwald flyttede ud til Betty Nansen Teatret. Pressen havde sympati for de to skuespillerinder, der ganske vist aldrig havde demonstreret lederevner. Imidlertid blev al eventuel skepsis gjort til skamme, og det lille strøghusteater fik to gode år med et repertoire, der hvert år bestod af en klassiker, der belyste vor samtid, ny dansk dramatik og nye udenlandske stykker. Ud over at sidde i direktørstolen medvirkede MS i teatrets opsætninger, bl.a. i Ionescos Stolene, som Hertz instruerede. I dette stykke spillede MS konen sammen med ◊Ove Sprogøe, og gennem sin mekaniske tale og overdrevne mimik, der fint illustrerede stykkets absurde-eksistentialistiske stil, fremtrådte hun her som en moderne skuespiller.

I 1982 flyttede “direktørparret” ud til Aveny Teatret. 1984-92 var MS enedirektør, og hun satsede fortsat på at spille både klassikere som Ibsen og moderne stykker af L. Norén, ◊Svend Åge Madsen og B. Strauss. Det var en eksperimenterende repertoirelinie, hvor der på teatret også blev foranstaltet “readings” og teaterlaboratorier til hjælp for unge danske forfattere. Gennem sit skoleopsøgende arbejde forsøgte hun også at inddrage et ungt publikum. Hun fortsatte ligeledes her sin skuespillervirksomhed og spillede Katarina i Noréns Dæmoner i 1986, og i 1989 deltog hun på Det Ny Teater som komtessen i Y. Mishimas Marquise de Sade.

Da direktørposten på Aveny Teatret blev genopslået i 1992, søgte MS stillingen, selvom hun følte sig usikker omkring betingelserne for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, under hvis ordning teatret hørte. Hun blev imidlertid vraget til fordel for teatergruppen Dr. Dante og havde da i tankerne at satse på en fortsat skuespillerkarriere. Men allerede i 1994 blev hun udnævnt til direktør for Ålborg Teater. Hendes repertoirelinie har i de første år været mindre eksperimenterende end på Aveny Teatret, tilrettelagt som det er for et andet publikum. Ud over musicals har der dog også været plads til klassisk og moderne dramatik. Gennem alle direktørårene har hun holdt skuespillertalentet ved lige, og bl.a. fejrede hun sit 40-års skuespillerjubilæum i 1995 i R. Vitracs surrealistiske farce Victor.

MS har gennem årene haft mange filmroller. Debuten fandt sted allerede i 1956 i filmen Pige søger natkvarter. Ofte var det filmens søde unge pige, hun skulle give liv, fx i Duellen, 1962, og Drømmen om det hvide slot samme år. Men en lille rolle i Frøken Nitouche i 1963 aftegnede også en raffineret, ironisk-ladet spillestil. I 1960’erne medvirkede hun hvert år i dansk film, efterhånden blev intervallerne dog større og sidste filmindspilning fandt sted i 1984 med Tro, håb og kærlighed, Bille Augusts filmatisering af Bjarne Reuters ungdomsroman Når snerlen blomstrer. I 1975 blev hun landskendt for sin fremstilling af den konservative og frustrerede borgerlige Maude Varnæs i ◊•Lise Nørgaards tv-serie Matador. Som uselvstændig overklassekvinde viste hun sin forurettethed over den vulgære virkelighed. De mange kriser, hun gennemgik for til slut at erkende byen Korsbæks og egen snæverhed, blev gennem en detaljeret figurfremstilling skildret suverænt. Med sin indføling i figuren og uden voldsomme virkemidler hævede hun præstationen op til fremragende karakterkomedie. Fra sin start som lystspilskuespiller har MS nået en position som førende karakterskuespiller. Gennem sin mimiske udfoldelse og sit karakterfulde kropssprog har hun formået at give rollerne kød og blod.

I 1982 skrev MS småbørnsbogen Mor – er du min mor, der var et forsvar for adoptivbørn. Selv havde hun adopteret datteren Christina. 1981-83 var hun lærer i dramatik på Statens Teaterskole, 1992-94 medlem af Teaterrådet og fra 1996 medlem af bestyrelsen for Det Kgl. Teater. Hun har haft mange debatindlæg i pressen og har bl.a. angrebet politikerne for deres holdning, eller mangel på samme, til teatret. Hendes håndfaste og ofte provokerende meninger har hjulpet hende til at modstå megen skepsis fra omverdenen. Hun har modtaget flere priser, bl.a. Betty Hennings Legat, Läkerol-Prisen 1985, Henkel-Prisen 1986 og Clara Pontoppidans Fødselsdagslegat 1992. I 1992 udnævntes hun til ridder af Dannebrogordenen.

Foto i KB.

Jytte Wiingaard

 
Professioner
Skuespillere · Direktører
 
Organisationer
Statens Teaterskole · Teaterrådet · Det Kgl. Teater · Bristol Teatret · Aveny Teatret · Ålborg Teater
 
Emneord
Teater · Musicals · Revy · TV · Film · Undervisning · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon