Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Johanne Berg (1883 - 1963)
Berg, Johanne Kirstine Hjersing

1883-1963, overbetjent, politiker.

*21.5.1883 i Ålborg, †13.2.1963 i Århus.

Forældre: snedker Peter Christoffer B. (1832-96) og Marie Magdalene Larsen (1842-1920).

Efter handelsskoleeksamen startede JB som den første kvinde ved toldvæsenet i Ålborg. Herfra fortsatte hun til ti års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor, indtil hun i 1914 flyttede fra sin fødeby. Hun engagerede sig tidligt i det faglige arbejde inden for Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger, det senere HK. I 1907 blev hun indvalgt i lokalbestyrelsen for Ålborgafdelingen og overtog straks kassererposten. Året efter blev hun indvalgt i forbundets hovedbestyrelse med næsthøjeste stemmetal og blev dermed det første ordinære kvindelige hovedbestyrelsesmedlem i HK, efter at den eneste kvindelige delegerede ved forbundets første kongres i 1902, Louise Larsen, havde fungeret som suppleant.

Sideløbende med det faglige engagement var JB aktiv i kvindebevægelsen. Hun var således medlem af bestyrelsen for Ålborgs kvindevalgretsforening, og det kvindesaglige prægede i høj grad hendes indsats i HK. Det forholdt sig i almindelighed således, at kvinder ikke kunne tage en lærlingeuddannelse. Typisk arbejdede de på deltid og blev underbetalt. Der var i HK modstand mod at få de ufaglærte kvinder ind i medlemskredsen, men det synspunkt gik JB imod. Så længe lærlingeproblemet ikke var løst, mente hun, at man måtte optage alle kvinder over 18 år. Et forslag om, at kvinder skulle betale mindre i kontingent end mænd, gik hun også imod. Her burde kønnet ingen betydning have, men eventuelt indkomstens størrelse. I 1908 fik hun startet en kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende, hvor hun tog kvindespørgsmål op. Her talte hun fx for ligeløn, agiterede for højere organisationsprocent blandt kvinder og søgte at skabe forståelse for ugifte småkårskvinders vanskelige vilkår.

JBs egentlige karriere skulle imidlertid ikke komme til at foregå i Ålborg, men i Århus, hvor hun i 1914 søgte og blev ansat i en stilling som kvindelig politibetjent, formentlig den første kvinde i Danmark med egentlig politimæssigt arbejde. I 1911 var Helga Teilmann-Ibsen blevet ansat ved politiet i Ålborg, men kun til kontorfunktioner. Spørgsmålet om kvinders ansættelse i politiet var rejst af Dansk Kvindesamfund (DK) i 1908, fordi der havde været flere uhyggelige sager med voldtægt og mord på småpiger. Det var DKs opfattelse, at afhøringer af børn bedst kunne ske ved kvindelige betjente, der ud fra et bedre kendskab til børns psyke kunne vinde deres fortrolighed. Ved DKs fællesmøde i Silkeborg 1910 blev der vedtaget en støtteresolution for synspunktet, som blev sendt til bl.a. politimesteren i Århus ◊August Goll, der dog især så nye muligheder for bekæmpelse af prostitution. Der var en del purunge piger, nogle af dem kommet ind fra landet, som løb rundt om aftenen og gled ind i prostitution, ofte som ofre for alfonser. Goll anså det for håbløst at sætte mandlige betjente ind på dette område; advarsler til de unge piger mod de mange farer i storbyen havde langt større effekt, hvis de kom fra en kvinde med indsigt i miljøet.

Med JBs tilknytning til kvindebevægelsen og hendes sociale engagement er det ikke mærkeligt, at hun søgte stillingen som politibetjent. Hun var blandt fem ansøgere langt den bedst kvalificerede og blev ansat i maj 1914. En del af JBs arbejde i sædelighedspolitiet bestod i patruljetjeneste om aftenen for at tilgodese de nævnte formål, en opgave, der interesserede hende. Meget naturligt blev hun også undersøger for værgerådene, hvilket foregik ved besøg i hjemmene. I 1919 blev sædelighedssagerne lagt ind under kriminalpolitiet, og JB blev overført til behandlingen af især faderskabs- og adoptionssager. Af de førstnævnte var der mange, da både Den jydske Fødselsanstalt og Fødehjemmet Bethesda lå i byen. JB blev udnævnt til overpolitibetjent i 1937. Den eneste uddannelse, hun modtog i politiets tjeneste, var et månedskursus for ældre betjente i foråret 1927, der omfattede stort set alle polititjenestens aspekter. JB glemte hverken sin kvindesaglige eller organisationsmæssige interesse. Hun sad i bestyrelsen for DKs Århuskreds og var medstifter af Socialistisk Kvindeforening i 1918. Når begrebet kvindeligt politi blev udsat for angreb, svarede hun skarpt igen i Politiforbundets blad Politivennen. Til Århus Politiforening lod hun sig vælge som revisor og som medlem af biblioteksudvalget.

JB var stærkt politisk interesseret og medlem af Socialdemokratiet. I 1925 blev hun indvalgt i byrådet, hvor hun til 1946 havde en fremtrædende position i partiets gruppe. Hun lagde også mange kræfter i selve partiarbejdet. 1925-28 var hun formand for partiforeningen i midtkredsen, og hun blev i 1936 og 1943 valgt til suppleant til Landstinget. Med sine interesser koncentreret om det sociale og det kulturelle område havde hun i de godt 20 år i byrådet ikke mindre end 35 udvalgsposter. Sin fineste indsats gjorde hun måske fra 1928 i arbejdet for at skabe et folkebibliotek i Århus, uafhængigt af Statsbiblioteket. Det lykkedes at nå frem til en storslået løsning i 1934 med den nye bygning i Mølleparken. JB indtrådte straks i bestyrelsen, hvor hun sad til 1946, de sidste fire år som formand. Efter at have forladt byrådsarbejdet i 1946 passede hun sit arbejde i politiet til sin afsked i 1949.

Foto i Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.

Ole Degn (red.): Borgere i byens råd, 1968.

Ib Gejl

 
Professioner
Politibetjente · Kommunalpolitikere
 
Organisationer
Århus Politi · Århus Kommunes Biblioteker · Århus Politiforening · Socialdemokratiet · Socialistisk Kvindeforening · Dansk Kvindesamfund · Aalborg Kvindevalgretsforening · Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger (se Handels- og Kontormedhjælpernes Fagforening og HK) · HK (se Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger og Handels og Kontormedhjælpernes Fagforening)
 
Emneord
Fagforeningspolitik · Fagforeninger · Socialpolitik · Politik · Kulturpolitik · Kvindepolitik · Politiet · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon