Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Signe Toksvig (1891 - 1983)
Toksvig, Signe Kirstine

1891-1983, forfatter.

*14.2.1891 i Nykøbing S., †15.1.1983 i Lyngby sg., Kbh.s amt.

Forældre: redaktør Peter Kristian T. (1851-1931) og Ane Marie Christensen (1854-1936).

~6.9.1918 (b.v.) med forfatter Francis Hackett, *21.1.1883 i Kilkenny, Irland, †25.4.1962 i Gentofte sg., s. af læge John Byrne H. og Bridget Doheny.

For ST var barndommen i Nykøbing S. stærkt præget af faderen. Han var af jysk bondeherkomst, seminarieuddannet og arbejdede som redaktør, senest ved Holbæk Amts Socialdemokrat, inden han med kone og fire børn emigrerede til USA. ST var da 14 år gammel. At skrive var altid en naturlig bestanddel af STs liv. Hertil blev hun stærkt opmuntret af faderen, som hun hele livet omfattede med stor beundring og kærlighed, og hvis demokratiske og progressive idéer hun tidligt tilegnede sig. Et stipendium fra Troy High School, staten New York, hvorfra hun tog eksamen i 1914, muliggjorde en akademisk uddannelse, der yderligere styrkede den fædrene kulturarv, og i 1916 afsluttede hun sine humanistiske studier på Cornell University med en bachelorgrad i romanske sprog.

I sin studietid tog ST initiativet til stiftelsen af Cornell Women’s Review, som hun også redigerede. Det henledte opmærksomheden på de kvindelige studerende og skaffede hende arbejde som den første kvindelige reporter på Cornell Daily Sun, skriver hun i Free Lances, et upubliceret selvbiografisk værk fra 1970’erne. Således rustet og fast besluttet på en skrivende karriere blev hun i 1916 ansat som medredaktør ved det liberale ugeblad The New Republic i New York City, hvor hendes feministiske engagement i stigende grad fandt udtryk. Praktisk talt alene tegnede hun sig for bladets romananmeldelser af kvindelige forfattere, skrev adskillige artikler om bl.a. kvinders indsats under Første Verdenskrig, ligesom hun anmeldte værker om tilsvarende emner og kvindepolitik i almindelighed. Hendes artikel Have Women Names? fra 1921 argumenterer for bevarelse af pigenavn efter ægteskab, et princip, hun selv håndhævede efter i 1918 at have giftet sig med den ansete irske litterat F. Hackett, én af hovedredaktørerne ved The New Republic.

Mødet med Hackett, der førte til et over 40-årigt ægte- og åndsfællesskab, blev skelsættende i STs liv og forklarer hendes tidlige tilknytning til Irland, som skulle komme til at sætte dybe og varige spor i hendes liv og forfatterskab. I 1922 forlod de USA og tilbragte nogle år som freelancere i Europa. I 1920’erne skrev ST regelmæssigt i The American-Scandinavian Review, fx om den nyeste danske litteratur, og i 1924 om verdens første kvindelige minister ◊•Nina Bang, som hun havde skaffet sig interview med under et Danmarksbesøg. Irland, som parret havde besøgt i 1920 og 1922 midt under selvstændighedsurolighederne, trak dog bestandig i dem begge, og i 1926 tog de fast bopæl i den nye fristat. Hacketts verdenssucces med bogen om Henrik 8., der udkom i 1929, samt de lave leveomkostninger i Europa muliggjorde en eksistens i uafhængighed. Deres idealistiske forhåbninger om at være med i opbygningen af det moderne Irlands kulturliv blev dog ikke indfriet. I 1930’ernes kulturfjendske klima blev de begge ofre for den strenge irske bogcensur: han i 1936 med en selvbiografisk roman The Green Lion og ST i 1937 med samtidsromanen Eve’s Doctor, der med udtalt kvindepolitisk sigte indeholdt kritik af den irske katolske kirkes holdning til fødselskontrol og gynækologisk kirurgi. I midten af 1937 brød de op fra Irland og flyttede til Danmark.

I 1939 indledte ST og hendes mand en længere USA-rejse for at pleje amerikanske forlagsforbindelser, men besættelsen af Danmark året efter forhindrede hjemrejsen. Stærkt støttet af ambassadør ◊Henrik Kauffmann skrev ST artikler om Danmark, og 1942-45 redigerede og skrev hun alene The Danish Listening Post, en nyhedsbulletin, der orienterede om det besatte Danmark og modstandsbevægelsen. Også foredrag og artikler om Danmark og dansk kultur blev det til, fx en lang artikel om ◊Johannes V. Jensen i New York Times i 1944, da forfatteren havde fået tildelt Nobelprisen i litteratur. For sit arbejde for Danmark modtog ST 1946 Kong Christian X’s Frihedsmedalje, og i 1953 blev hun ridder af Dannebrogordenen. Omkring 1952 flyttede ægteparret tilbage til Danmark, hvor det faste midtpunkt i et fortsat rejseliv blev huset i Holte, nord for Kbh. Et nært venskab med ◊Aage Marcus, bibliotekar og litterat, og en snæver vennekreds af ligesindede fik betydning i STs senere år, også efter Hacketts død i 1962. Hun deltog desuden flittigt i Kbh.s kvindelige Diskussionsklubs møder hos sin gode veninde ◊•Else Moltke, hvor hun stiftede bekendtskab med bl.a. ◊•Thit Jensen og ◊•Nathalie Lind.

Foruden en mængde noveller og essays omfatter STs forfatterskab fire romaner: The Last Devil, 1927, Eve’s Doctor, 1937 (dansk udg. Evas Læge,1937), Port of Refuge, 1938, og Life Boat, 1941. Hertil kommer to biografier The Life of Hans Christian Andersen, 1933, og Emanuel Swedenborg, 1948. Andersen-biografien blev udgivet i oversættelse i alle de nordiske lande, og bogen om den svenske mystiker og videnskabsmand i Danmark og Sverige. Med undtagelse af Life Boat, der kun blev udgivet i England, udkom alle STs værker både der og i USA, og blev begge steder bredt og overvejende meget positivt anmeldt. Især de to biografier bragte hende umådelig kritisk anerkendelse og succes, også i Danmark. STs strenge selvkritik og fint udviklede sprog- og stilsans var årsag til, at hun ikke selv oversatte sine værker til dansk. I dagbøger og breve fra hendes senere år spores en erkendelse af, at hun følte sig som en halvfremmed fugl i sit hjemland. Skolegang og uddannelse i USA, tilknytning til engelsksprogede kulturmiljøer, også i de sene år i Danmark, samt ikke mindst ægteskabet med Hackett betød, at STs første sprog var og forblev engelsk. Som kosmopolitisk dansker, der skrev og udgav sine værker på engelsk, kom ST således til at indtage en særstilling i fødelandet. Hendes irske dagbøger udkom i kommenteret udgave i 1994 i Dublin: Lis Pihl (ed.): Signe Toksvig’s Irish Diaries 1926-1937.

Foto i KB.

Studies. An Irish Quarterly Review 352/1999. Fund og forskning, 1995.

Privatarkiv i KB, på Cornell University, New York.

Lis Pihl

 
Professioner
Akademikere · Forfattere · Redaktører · Anmeldere · Journalister
 
Organisationer
Cornell Women's Review · Cornell Daily Sun · The New Republic
 
Emneord
Romansk filologi · Udlandsophold · Journalistik · Skønlitteratur · Irland · USA · Kvindepolitik · Internationalt arbejde · Udenlandske uddannelser · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon