Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Paula Trock (1889 - 1979)
Trock, Paula

1889-1979, væver, forstander.

*10.2.1889 på Kragerup gård, Ørslev sg., Holbæk amt, †18.11.1979 i Lunderskov, Skanderup sg.

Forældre: mejeriejer Peter Hermann Gottlieb T. (1854-1920) og Elina Ida Maria Voss Sünckenberg (1850-1937).

PT var fra slutningen af 1920’erne og de næste 50 år en banebrydende underviser, forstanderinde, igangsætter, forsker og kunsthåndværker. Hendes karismatiske udstråling og evne til at gennemføre fremadrettede idéer var legendarisk. Fra sit barndomshjem i Ørslev på Holbækegnen, hvor hun voksede op sammen med tre søskende, blev hun udrustet med en etisk og æstetisk indstilling til liv og arbejde. Moderen var knyttet til Indre Mission og dets leder ◊Vilhelm Beck og stærkt engageret i socialt hjælpearbejde. Faderen, en driftig landmand og ostefabrikant, arbejdede med forsøg og forskning og nød både i Danmark og i udlandet stor anerkendelse for sine oste.

I 1925 tog PT på Askov Højskole, hvor det nygifte forstanderpar Karen og ◊J.Th. Arnfred blev hendes venner for livet. Hun stiftede bekendtskab med et levende miljø og idérige mænd og kvinder, bl.a. ◊•Jenny la Cour som lærte hende vævning. Med sin tro på håndvævningens erhvervsmuligheder og med en spirende ide om at oprette en væveskole og oparbejde bedre materialer tog hun 1926 på studietur til Sätergläntan i Dalarne og året efter til Tavastehus i Finland og Darlington Hall, Experimental School i England. Hendes tanke var at skabe et værdifuldt selverhverv for kvinder, der ikke måtte være fremmed for kvinders natur og som ikke tog arbejde fra mændene. Skolen skulle være med til at præge dagliglivets brugskunst og give plads til skabende evner.

Sammen med væversken Else Kock og husholdningslærerinde Rigmor Seidelin-Larsen og med støtte fra Askov Højskole åbnede PT i 1928 væveskolen Askovhus i digteren ◊Paul la Cours gamle bolig. Skolen bestod af seks måneders praktisk vævekursus samt tre måneders teori. Til skolen knyttede hun bl.a. den svenske landbrugs- og havebrugskonsulent Henny Baumann og en lang række væversker, bl.a. •Paulli Andersen og hollænderen Frances van Hall. I 1929 blev der oprettet et toårigt uddannelsesforløb, indbefattende kunstforståelse, der gav afgangseksamen som håndvæverske, underviser eller værkstedsleder. Efter eksamen var der mulighed for et træningsår på skolens værksteder. På museumsforstander ◊H.P. Hansens opfordring flyttede skolen 1934 til Sønderborghus på Als, hvor værkstedet Troba blev oprettet. Eleverne kom ikke bare fra Danmark, men også fra det øvrige Europa, og de studerendes frembringelser blev vist på udstillinger i ind- og udland. Perioden fra 1934 til 1942 blev rige arbejds- og udviklingsår med studierejser, offentlig anerkendelse, medaljer, udstillinger og salg ud af huset samt omverdenens stigende interesse for håndvævede tekstiler. Under Besættelsen beslaglagde tyskerne skolen. PT var leder af skole og værksted frem til 1943.

Med støtte fra især J. Th. Arnfred åbnede PT i 1948 Spindegården i Askov, dør om dør med højskolen, som hun dagligt var i kontakt med. Især vævelærerinden •Inge Bjørn, der 1952 blev ansat på højskolen, udviklede PT et nært samarbejde med. Åbningen af Spindegården blev begyndelsen til PTs anden pionerperiode i arbejdet med tekstiler, hvor hun især interesserede sig for materialerne: uldens kvalitet, garnernes rette spinding og indfarvning samt variationerne i de enkle væveteknikker. Sammen med sin faste stab foretog hun praktiske og videnskabelige forsøg og forarbejdede bl.a. selv råulden til garner, dels i Spindegården og dels hos omegnens spindersker. Spindingen skulle fremhæve de forskellige uldsorters egenskaber og karakterer. Et tæt samarbejde med ◊Einar Hansens farveri i Vejle udviklede indfarvninger, der afspejlede det danske landskabs farver. Samtidig arbejdede PT med tidens kunststoffer som cellofanstrimler og lavede fx til Triennalen 1960 i Milano et yndefuldt gardin, hvor trendtrådene var ujævn uldtråd, og hvor islættet var ganske tynde cellofanstrimler. De gav en glitrende effekt og holdt usynligt uldtrådene sammen. Også flere arkitekter samarbejdede hun med, bl.a. ◊Poul Kjærholm, ◊Finn Juhl og ◊Tyge Arnfred. Fremstillingen af nogle af tekstilerne overlod hun til andre mod licens, fx Unica-Væv.

PTs udstillingsvirksomhed var imponerende. Foruden Triennalerne 1954, 1957 og 1960, hvor hun fik guldmedaljer, udstillede hun bl.a. på Metropolitan Museum of Art, New York 1960, Kunstindustrimuseet 1963, verdensudstillingen i New York 1963 og Jubilæumsudstillingen i Den Permanente 1964. Hun leverede arbejder bl.a. til Storebæltsfærgen Sjælland og til FN-bygningen i New York og modtog en lang række legater og udmærkelser. I 1959 blev hun ridder af Dannebrogordenen, og i 1972 fik hun Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Arbejdet med uldfibrenes egenskaber førte PT langt. I sit fornemme gardinstof Uldspind spillede lyset i og gennem tekstilerne, og uldfibrenes stoflighed trådte frem og dannede en helhedsform mellem struktur, farve og anvendelsesmuligheder. I 1960’erne dannede hun med gode venners hjælp og med penge fra Tuborgfondet foreningen Exuldva. Den havde til formål at arbejde for udvikling og opdræt af får med forskellige uldfibre, og dermed bidrage til at bevare små landbrug i en stordriftstid. I 1970 overdrog hun Spindegården, der var blevet en selvejende institution, til væveren x•Hanne Vedel, med hvem hun i mange år havde haft et tæt samarbejde. Spindegården flyttede til Åbenrå, hvor Vedel ved siden af sine egne tekstiler har videreført PTs garner og tekstiler. De sidste leveår koncentrerede PT sig i taknemmelighed om familie, samarbejdspartnere og venner, der alle havde medvirket til, at hun havde kunnet udøve sit talent: ægtheden i det æstetiske valg. PTs grundforskning har været og er stadig med til at danne baggrund for, at håndarbejde i dag er et naturligt akademisk forskningsfag.

Foto i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Pernille Saugmann

 
Professioner
Vævere · Forstandere · Skoleledere · Lærere
 
Organisationer
Spindegården · Troba · Askovhus · Exuldva
 
Emneord
Vævning · Tekstiler · Kunsthåndværk · Hædersbevisninger · Håndarbejde · Håndarbejdsskoler · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon