Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Eleonora Tscherning (1817 - 1890)
Tscherning, Eleonora Christine

1817-90, maler.

*4.7.1817 i Helsingør, †3.7.1890 i Kbh.

Forældre: generalmajor Adam Tobias Lützow (1775-1844) og Bodil Rasmussen (1790-1865).

~27.8.1845 med kaptajn, krigsminister ◊Anton Frederik T., *12.12.1795 i Frederiksværk, †29.6.1874 i Kbh., s. af oberst, inspektør ◊Eilert Peter T. og Maria Lützow.

Børn: Marie Elisabeth (1847), Anthonie (1849), ◊Ejlert Adam (1851), Johan Andreas (1853), Sara (1855).

ET levede i 20 år uden sikker viden om, hvem der var hendes og to mindre søskendes forældre. Men i 1837 tog Adam Tobias Lützow endelig skridtet til adoption, da han i forbindelse med sin udnævnelse til chef for artillerikorpset blev tilskyndet af ◊Frederik 6. til at gifte sig med sin samlever og husholderske Bolette Rasmussen. Hun var selv uægte barn og havde ved ETs barnedåb givet den nyfødte efternavnet Hansen efter sin plejefader og ladet denne figurere som barnefader. At ET var et “slegfredsbarn” satte varige mærker i psyken og gjorde hende særdeles bevidst om stands- og rangforskelle, selvom hun efter adoptionen oplevede, at den sociale isolation, som havde præget opvæksten i Helsingør, gradvis blev ophævet. Faderens avancement bragte 1837 ET til hovedstaden, året efter at hendes lillesøster Anthonette døde af tyfus. I Kbh. nød hun ikke at blive sat i frøkenerne Jakobsens syskole. Anderledes glæde fandt hun ved at blive undervist på en male- og tegneskole, drevet af kusinen, den anerkendte blomstermaler •Christine Løvmand, der også skrev skønlitteratur. Samme kunstneriske kombination blev også ETs. Modsat kusinen havde hun dog større trang til at male landskaber, et talent, hun opøvede via det direkte naturstudium og ved at kopiere ældre malere som ◊Fritz Petzholdt og ◊Jens Juel. Hendes maleriske kompetence blev endvidere udviklet gennem bekendtskab med tidens førende kunstkritiker ◊N.L. Høyen og hendes venskab med guldaldermalerne ◊P.C. Skovgaard, ◊J. Th. Lundbye og ◊Thorald Læssøe.

ET debuterede anonymt på Charlottenborgs Forårsudstilling 1842 med et landskabs- og dyremaleri. På Charlottenborg udstillede hun landskabsmalerier frem til 1849, i de senere år under eget navn. Hermed blev hun en af de første kvindelige malere, som ophørte med at gemme sig bag pseudonymets eller anonymitetens slør. Som forfatter til en række folkelige småfortællinger, publiceret i 1870’erne, tilslørede hun sig imidlertid fortsat under navnet E. Melas eller mærket E.T. Stemningsmennesket ETs modtagelighed og ivrige fortolkningstrang over for omverdenen omsatte hun desuden i dagbogsskriveri og i vers og noveller, hvoraf kun enkelte nåede frem til udgivelse i Fortællinger, 1870.

Af ægtefællen A.F. T. blev ET opmuntret til at forfølge sit billedkunstnertalent. Men ægteskabet, moderskabet og konsekvenserne af at være gift med en rigsdagspolitiker i forreste geled lagde dog en kraftig dæmper på hendes kreativitet. I ægtefællens mest intense politiske år blev hun næsten eneansvarlig for børneopdragelsen og husførelsen på et smalt indkomstgrundlag, bistået af sin alderstegne moder, der boede i hjemmet. Som en både håndfast og frisindet opdrager underviste hun sine fem børn i tegning og oplærte navnlig døtrene Anthonie og Sara i blomstermaleri, en foretrukken genre blandt kvindelige malere på dette tidspunkt. Sammen med døtrene tog hun på kunstrejser til Frankrig og Schweiz 1869 og til Italien 1873. Fra ca. 1864 og 20 år frem var hun ansat ved P. Ibsens Terracottafabrik, hvor hun blomsterdekorerede vaser, indtil et hjerteslag satte en stopper herfor. Hun fandt desuden en ekstra indkomstkilde i sin enkestand ved på Østerbro at drive et velbesøgt blomstermalingskursus for unge kvinder sammen med datteren Sara.

ET var første gang kommet i kontakt med sin kvindekære og verdenserfarne fætter A.F. T. i 1837, efter at denne enevoldsoppositionelle officer var vendt hjem fra udlandet, hvor han havde opholdt sig i flere år. Det blev et møde mellem to lidenskabelige temperamenter og et forhold, der fik katten efter musens karakter, før det omsider lykkedes den viljestærke romantiker ET at nedbryde den dobbelt så gamle A.F. T.s modvilje over for en ægteskabskonstellation med så stor en aldersforskel. ET stillede sig loyalt på ægtefællens side i hans radikal-demokratiske kamp for en politisk lighedspolitik inden for den liberale lejr. Hun levede intenst og på nærmeste hold med i hans markante indsats som krigsminister under Treårskrigen 1848-51 og synes at have nydt hans politiske fortrolighed. Ægtefællens senere politiske hamskifte til leder af Bondevennerne indebar forskydninger i parrets omgangskreds og førte til en vis isolation. I vennekredsen satte hun politikeren og familiens huslæge ◊C.E. Fenger højst og anså ungdomsvennen Læssøe som en af sine mest trofaste bekendte.

Sammen med familiemedlemmer udgav ET efter ægtefællens død hans Efterladte Papirer, 1876-78, med kommentarer. En række privatbreve, frem for alt udvekslet ægtefællerne imellem, blev i redigeret form udgivet posthumt sammen med hendes fragmentariske optegnelser fra det politiske demokratis gennembrudsår under titlen Af Eleonore Christine Tschernings efterladte Papirer, 1908. Teksterne er vigtige historiske kilder til belysning af centrale politiske og kulturelle miljøer. De giver et billede af de fremtrædende personligheder, som ET kom i berøring med og skildrer med en blanding af begejstring, politisk nysgerrighed og nøgtern illusionsløshed. Hendes talent, først og fremmest som frimodig brevskriver med en levende pen, overgik hendes skønlitterære formåen. Tidligt blev hun bevidst om at have giftet sig med “en historisk Person, et Fænomen”, som hun loyalt valgte at leve i skyggen af i dyb beundring og kærlighed, uden dog at give køb på sin selvstændighedsfølelse. ET, som i sine modne år ikke lagde skjul på sine forbehold over for kristendommen, ønskede ingen ordinær kirkelig begravelse. Ligbrænding var ved hendes død endnu ikke tilladt i Danmark og et ømtåleligt debattema. Efter eget ønske blev hun ligbrændt i Göteborg, før hendes urne blev nedsat 1890 i samme gravsted som ægtefællen.

Tegn. fra 1841 af Johan Th. Lundbye og fra 1846 af P.C. Skovgaard.

Tormod Jørgensen: Anthon Frederik Tscherning, 1938. C.A. Clemmensen (red.): Mit hjem, 1911-26. Politiken 16.7.1890.

Privatarkiv fælles med ægtefællen i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Tinne Vammen

 
Professioner
Malere
 
Organisationer
P. Ipsens Enkes Terracottafabrik · Charlottenborg
 
Emneord
Billedkunst
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne
 
Regioner
Frederiksborg Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon