Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sigrid av Skarði Joensen (1908 - 1975)
Skarði Joensen, Sigrid av

1908-75, redaktør.

*12.5.1908 i Fagralíð, Klaksvík sg., †3.7.1975 i Tórshavn.

Forældre: højskoleforstander ◊Símun av Skarði (1872-1942) og lærerinde Súsanna Kathrina Jacobsen (1876-1978).

~14.10.1938 med landsretssagfører, politiker Johan Hendrik Sigurð Joensen, *27.4.1911 i Gjógv sg., †1.10.1993 i Tórshavn, s. af fisker Kristian Jóhan J. og Elspa Maria Kristina Weihe.

Børn: Elspa (1939), Lív (1942), Búgvi (1945), Turið (1946), Sjúrður (1947), Bergljót (1950), Inga Rósa (1953).

SSJs vugge stod i det nationalsindede færøske åndslivs hjerte. Hun blev født som den tredje af fem søskende i det afsides liggende og vanskeligt tilgængelige Fagralíð, hvor den færøske folkehøjskole blev grundlagt i 1899. I denne isolation levede skolens elever, personale og de to lærere med deres familier, indtil højskolen i 1909 blev flyttet til Tórshavn. Til gengæld blev der skrevet og digtet, og det talte ord blev højt agtet. Højskolen var i en menneskealder den eneste institution, hvor der blev undervist i og på færøsk. Dansk var skolesproget på Færøerne helt frem til 1938, da det blev tilladt at tale færøsk i skolen, og færøsk blev obligatorisk fag. Begge SSJs forældre havde gået på dansk højskole og var fulde af livsmod, vilje og idealisme. Hendes fader var også forfatter og har bl.a. skrevet den færøske nationalsang. Skolens anden lærer Rasmus Rasmussen skrev fag- og skønlitteratur og var gift med SSJs faster. Selv blev hun student fra Høng Studenterkursus i 1927 og begyndte at læse historie og engelsk ved Kbh.s Universitet uden dog at færdiggøre studierne. I 1941 blev hun faglærer i disse fag.

SSJs engagement udmøntede sig allerede i studietiden i skribentvirksomhed. I avisen Føroya Socialdemokratur skrev hun i 1929 om de to italienske anarkister N. Sacco og B. Vanzetti, der var blevet henrettet for mord i USA to år tidligere efter en tvivlsom rettergang. I 1938, samme år som hun blev gift, tog hun initiativ til en pamflet om den paragraf i skoleloven af 1912, som gjorde dansk til sproget i folkeskolen. Pamfletten beskriver, hvordan det færøske sprog blev ydmyget, og den blev uddelt til alle husstande på Færøerne. SSJ boede i Kbh. under Anden Verdenskrig, da der ingen forbindelse var mellem Danmark og Færøerne. Sammen med sin mand deltog hun i det blomstrende foreningsliv blandt færinger i Føroyingafelag (Færingeforeningen) og Hitt føroyska Studentafelagið í Keypmannahavn (Den færøske Studenterforening). Hun skrev historiske og samtidshistoriske artikler til det færøske tidsskrift Búgvin, der udkom hver 14. dag, og som ægtefællerne redigerede og udgav i fællesskab 1941-46. Desuden oversatte hun noveller af den engelske forfatter T. Hardy og den første rejsebeskrivelse fra Sibirien, skrevet på dansk af færingen Sigert Patursson i 1901. Bogen Á ferð í Sibiriu er udgivet posthumt i 1994 af SSJs datter Turið Sigurðardóttir.

I 1948 flyttede familien til Færøerne, og SSJ kunne påbegynde sin udgivervirksomhed på forlaget Ungu Føroyar (De unge Færøer). Hun redigerede Søgubókin, 1949, med essays og noveller, bl.a. en novelle med historisk stof af Andrea í Norðradali Reinert. Samme år besørgede hun udgivelsen af faderens oversættelse af Henrik Ibsens drama Hærmændene Helgeland. Hun udgav sin mands børnebøger med illustrationer af den akademiuddannede Elfrida Zachariassen. I 1952 var SSJ med til at stifte Kvinnufelagið (Kvindeforeningen) i Tórshavn, og hun var fra starten og indtil 1959 redaktør af foreningens tidsskrift Kvinnutíðindi. Hun arrangerede i 1950’erne sprog- og litteraturkurser for jævnaldrende kvinder i Tórshavn. SSJ var politisk engageret i Tjóðveldisflokkurin (Det republikanske Parti) og var opstillet til lagtingsvalget i 1954 og til byrådsvalg, dog uden at opnå valg, men hun sad i en årrække i Tórshavns kommunes børneværn. Ved siden af al denne litterære og politiske aktivitet underviste hun i latin på Tórshavn realskole og var timelærer på sømandsskolen og på maskinmesterskolen. I 1952 blev der på hendes initiativ oprettet en danseskole for færøsk dans. Her har mange af nutidens gode balladeforsangere trådt deres barnedansesko. SSJ var en impulsiv og kreativ kvinde. Hendes største indsats ligger på det sproglige og litterære område som tidsskrifts- og bogudgiver.

Árni Dahl: Bókmentasøga, 1981-83. 25 ára Minnisrit 1910-1935, 1935.

Karin Kjølbro

 
Professioner
Redaktører · Lærere · Virksomhedsejere
 
Organisationer
Kvinnufelagið / Kvindeforeningen · Búgvin · Ungu Føroyar / De unge Færøer · Tórshavn Realskole
 
Emneord
Færøerne · Folkeskolen · Kvindepolitik · Forlag
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Færøerne
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon