Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Johanna Maria Skylv Hansen (1877 - 1974)
Skylv Hansen, Johanna Maria

1877-1974, forfatter.

*17.2.1877 i Nólsoy sg., †2.2.1974 i Tórshavn.

Forældre: skipper Thomas Joensen (1835-88) og Pouline Marie Nolsøe (1840-1915).

~3.12.1897 med fyrmester Anders Hansen, *28.12. 1875 i Store Havelse, Ølsted sg., Frederiksborg amt, †28.10.1959 i Tórshavn, s. af forpagter Christian H. og Karen Larsen.

Børn: Christian (1898), Pouline (1900), Hartvig (1902), Knud (1904), Paul (1906), Roland (1909), Eyvind (1913), Gudmund (1913).

JMSH var den første færøske kvindelige forfatter, der fik sit forfatterskab udgivet. Kort efter konfirmationen kom hun i huset yderst på Tinganæs i Tórshavn hos den tyske konsul. Her mødte hun livsstil og boligindretning med flere stuer på rad med tæpper på gulvene. Selv kom hun fra et miljø, hvor husene var lave, og mange kun indeholdt køkkenrum med åbent ildsted og en enkelt stue. I 1896 flyttede hun med sit herskab til Hesselø i Danmark, hvor hun mødte sin mand. Parret flyttede til Kbh. i 1902, og her boede familien, til de rejste til Færøerne i 1912. De følgende 33 år tilbragte JMSH på ensomt beliggende fyrsteder rundt om på øerne: 1912-17 som fyrpasserkone i Akraberg på Suðuroy, 1917-24 som fyrassistentkone på Borðan på Nólsoy, derefter 1924-40 som fyrmesterkone i Mykineshólmur og endelig 1940-45 som konstituereret fyrmesterkone tilbage på Borðan. Derefter bosatte ægteparret sig i JMSHs fødebygd, til de flyttede til Tórshavn i 1952.

Med manden på posten i fyrtårnet og otte børn, der forlod hjemmet, efterhånden som de blev store og skulle uddanne sig, har der været mange ensomme stunder, som JMSH udnyttede på forskellig vis. Hun kunne lide at danse i køkkenet, hun kniplede og lærte sig selv at spille orgel, og hun begyndte at skrive, da børnene var fra hånden. Først oversatte hun salmer, som blev trykt i tidsskriftet Varðin fra 1928, og digte, bl.a. Det døende Barn af ◊H. C. Andersen i 1929. Derpå gav hun sig i kast med beretninger om arbejds- og livsforhold i gamle dage. Hendes første bog Gamlar gøtur (Gamle stier) udkom i 1950. De første tekster er beskrivelser af mænds arbejde, bygning af huse, farefulde fisketure og vanskelige opgaver i fuglefjelde. Derefter dukker fortællinger med kvindelige hovedpersoner op. De handler især om enker på store bondegårde med flere ugifte døtre, unge kvinder i tiden før ægteskabet og kvinder, der er eller bliver barnløse. Handlingen er henlagt til en tryg fortid, til tider sat ind i en mytologisk ramme, og problemerne løses altid på en hensigtsmæssig måde. JMSHs fiktive univers er præget af barndomserindringer og af de beretninger, som hun skrev ned efter gamle menneskers beretninger. Den samlede produktion er udgivet i fire bind Gamlar gøtur, de tre sidste udkom i 1967, 1970 og 1973.

JMSHs erklærede mål var at bevare minder om fortiden for eftertiden, og hendes forfatterskab har haft væsentlig kulturhistorisk og sproglig betydning. Hun var selv en vigtig informant og medarbejder ved udarbejdelsen af den første færøske ordbog i 1928. Som en af de første kvindelige forfattere modtog hun Færøernes eneste litteraturpris M.A. Jacobsens bókmentavirðisløn i 1967, og samme år fik hun sit første skrivebord. Hendes liv og virke har været en inspiration for eftertiden. Således er der skrevet et teaterstykke om hende Logi, logi eldur mín, 1988, som blev fremført af •Laura Joensen på 100-års dagen for den sproglige og kulturelle vækkelses start på Færøerne. På JMSHs 120- års dag holdt familien en mindehøjtidelighed. Hendes indsats er således blevet påskønnet på linie med andre kanoniserede forfattere og kulturpersonligheder.

Elisabeth Møller Jensen (red.): Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98. Malan Simonsen: Bylgjurnar leika i trá, 1991.

Malan Marnersdóttir

 
Professioner
Forfattere
 
Organisationer
 
Emneord
Færøerne · Skønlitteratur
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Færøerne
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon