Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Karen Berlème-Nix (1883 - 1975)
Berlème-Nix, Karen Sophie Petræa

1883-1975, politifuldmægtig, kvindepolitisk aktiv.

*29.1.1883 i Fåborg, †10.7.1975 i Århus.

Forældre: sognepræst Christian Bruun (1852-1926) og Cæcilia Theodora Jensen (1849-1935).

~19.8.1913 med politiassistent Carl August Vilhelm B.-N., *16.2.1877 på Holsteinborg, Holsteinborg sg., †28.1.1941 i Århus, s. af professor Frederik August B.-N. og Charlotte Marie Schroll.

Udnævnelsen af KBN til Danmarks første kvindelige politifuldmægtig i 1919 blev af samtiden tolket som endnu en sejr for kvindebevægelsen i den fremgangsrige periode efter grundlovsændringen 1915, der havde givet kvinder stemmeret. Ti år senere var billedet vendt, kvindebevægelsen var presset i defensiven, og KBN valgte ligesom mange veluddannede kvinder at gå aktivt ind i forsvaret af kvinders erhvervsrettigheder.

Da KBN var otte år gammel, udnævntes hendes fader til Esbjergs første sognepræst. Hans store omstillingsevne og sociale sindelag, der gjorde ham til en populær præst under byens enorme ekspansion, gik i arv til datteren. Som han forenede hun solid embedsmandskultur med en moderne indsigt i andre samfundsklassers situation. KBN tog studentereksamen som privatist 1906 og startede derefter på jurastudiet ved Kbh.s Universitet. Hun blev cand.jur. 1912 og allerede samme år udnævnt til herredsfuldmægtig ved Gørding-Malt herreder med tjenestested i Holsted. Året efter giftede hun sig med Carl B.-N., der var politifuldmægtig i Fredericia, og holdt op med at arbejde. 1916-19 havde hun på ny ansættelse som herredsfuldmægtig, nu i Elbo herred, der bl.a. omfattede Fredericia. Fra 1919 forlagde ægteparret residensen til Århus, hvor begge fik ansættelse ved politikorpset, KBN som politifuldmægtig, hendes mand som politiassistent. Samtidig med KBN udnævntes også Elisa Bjøreng til politifuldmægtig i Århus, begge i forbindelse med den nye retsreforms ikrafttræden 1919. Tre år efter kom KBN i 1922 på ny på avisernes forside, denne gang fordi hun som den første kvinde modtog udnævnelse som offentlig anklager. Som anklager virkede hun ved underretten i Århus, hvor det var hendes opgave som statsadvokatens repræsentant at forfølge forbrydelser og rejse tiltale i straffesager. Det blev sager af meget forskellig art, hun kom til at beskæftige sig med, herunder også en del, hvor kvinder og børn var implicerede. Det sidste tillagde man fra offentlighedens og kvindebevægelsens side stor betydning, især i lyset af en række grove forbrydelser mod kvinder og børn omkring 1920. KBN arbejdede under politimestrene Chr. Kiørboe og ◊Einar Hoeck og blev ved deres fravær flere gange konstitueret som politimester. Hun tog først sin afsked i 1950 og tildeltes samme år Den Kgl. Belønningsmedaille i guld.

Sideløbende med sin erhvervskarriere tog KBN aktivt del i kvindebevægelsens arbejde. 1931-37 var hun formand for Dansk Kvindesamfunds (DK) Århuskreds. Valget af den gifte embedsmand KBN må ses som et signal om DKs vilje til at sætte hårdt mod hårdt i spørgsmålet om de gifte kvinders erhvervsrettigheder, som netop i begyndelsen af 1930’erne gav anledning til stærke konfrontationer overalt i landet. I Århus vedtog byrådet i 1932, at gifte kvindelige funktionærer i kommunens tjeneste kunne afskediges, og DK med KBN i spidsen protesterede kraftigt. Kampen fortsatte i de følgende år, men herudover tog hun også fat på spørgsmålet om rekruttering af unge kvinder til DK, bl.a. ved afholdelse af særlige arrangementer for unge og oprettelse af et erhvervsvejledningskontor. I sin meget aktive formandsperiode var hun også med til at grundlægge Mødrehjælpen i Århus, der startede som en privat institution i 1937. Sin fordomsfrihed og evne til at stå fast demonstrerede hun, da hun forsvarede et kontroversielt foredrag om kønsmoral af den kulturradikale forfatter ◊Poul Henningsen trods den lokale presses voldsomme udfald mod hans “Perversiteter” og mod DK som arrangør. Det var i 1937, samme år som KBN stillede op som konservativ kandidat til byrådet, dog uden at opnå valg. Hun fortsatte sit kvindesagsengagement og var 1944-52 medlem af DKs hovedstyrelse. Her ydede hun bl.a. en indsats i legatudvalget.

KBN er blevet beskrevet som “en lille sirlig Skikkelse med ladylike Optræden”, men bag det blide ydre gemte sig en skarp hjerne, der ikke lod sig forvirre hverken i retten eller til møder. Hun fik ingen børn og mistede sin mand allerede i 1941. Sit lange otium anvendte hun bl.a. til et energisk arbejde for den sønderjyske sag.

Foto i KB, Kvindehistorisk Samling, Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.

Hanne Rimmen Nielsen (red.): Kvinder undervejs, 1986. Tidens Kvinder 42/1922. Århus Stiftstidende 28.1.1953, 16.7.1975.

Hanne Rimmen Nielsen

 
Professioner
Politifuldmægtige · Akademikere
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Århus Politi
 
Emneord
Jura · Politiet · Retsvæsen · Hædersbevisninger · Gamle kvindebevægelse · Kvindepolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon