Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Nina Smith (1955 - )
Smith, Nina

*1955, professor.

*17.10.1955 i Ølsted, Sønder Broby sg.

Forældre: husmand Laurits Gotfred-Rasmussen (*1918) og Birthe Nielsen (*1919).

~17.8.1978 (b.v.) med forskningsleder Valdemar S., *2.4.1954 i Nibe, s. af direktør Erik S. og Kitty Fagersen.

Børn: Hans Martin (1979), Christian (1983), Anne Marie (1985), Frederik (1994).

Efter at være blevet student fra Vestfyens Gymnasium 1975 blev husmandsdatteren NS cand.oecon. ved Århus Universitet 1981. Allerede et par år før var hun blevet gift med studiekammeraten Valdemar S., og de kom til at udgøre et af de markante økonomægtepar, som der er en del eksempler på både i Danmark og i udlandet. 1982-86 var hun ansat ved Handelshøjskole Syd og kom derefter til Århus Universitet, de første år som lektor i statistik ved Institut for Statskundskab og senere ved Økonomisk Institut. I 1993 blev hun professor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus, i en periode med sin mand som institutleder. Som professor trådte hun i •Ellen Andersens fodspor, men NS blev Danmarks første kvindelige vismand, da hun i 1995 indtrådte i Det Økonomiske Råds formandskab. Frem til 1998 var hun en markant talsmand for vismændene med en betydelig medietække og en solid faglig ballast.

NSs forskning har hovedsageligt været koncentreret om empiriske analyser af det danske arbejdsmarked. Hun har sammen med bl.a. professorerne Peder J. Pedersen og Niels Westergaard-Nielsen udgjort kernen i den arbejdsmarkedsforskningsgruppe i Århus, der blev kendt både her i landet og internationalt som CLS, Centre for Labour Market and Social Research. Udgangspunktet for meget af denne forskning er en database med en betydelig stikprøve af Danmarks befolkning, som følges år for år. Det er på grundlag af disse data muligt statistisk at undersøge fx, hvem der får stillinger, hvem der bliver arbejdsløse, og hvilken effekt uddannelse, aktivering, erhvervserfaring og køn har på den enkeltes chancer på arbejdsmarkedet. Analyserne har været udpræget økonomiske med fokus på, hvordan arbejdstagere reagerer på økonomiske incitamenter, og hvilke kvalifikationer der påvirker lønninger og beskæftigelseschancer. Det er også lykkedes at kvantificere virkningen af ikke-økonomiske begivenheder som fx skilsmisser. CLSs undersøgelser, der ofte har sat spørgsmålstegn ved etablerede synspunkter, har vakt en betydelig opmærksomhed i den danske økonomisk-politiske debat.

NS er utvivlsomt den i CLS, der er blevet bedst kendt i offentligheden. Med en lang række kronikker, interview, indlæg i fagblade og bredt publicerede forskningsrapporter har hun ved flere lejligheder været med til at sætte den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Hun har bl.a. været en skarp kritiker af de orlovsordninger, den socialdemokratisk ledede regering gennemførte efter overtagelsen af regeringsmagten i 1993, ligesom hun har leveret ammunition til angrebene på arbejdsmarkedsuddannelserne i AMU-centrene. Hendes tilgang, specielt til børnepasningsorlov, har været kvindepolitisk. Selvom hun har udtrykt forståelse for ønsket om at have mere tid til børn, har hun advaret kvinder mod at tage orlov, fordi det er en meget kortsigtet løsning. Konsekvensen bliver, at “de, der trods alt er på arbejde, skal rende endnu stærkere, så det bliver endnu mere umuligt at forene arbejds- og familieliv.” Og kvinder, der går på orlov og deltid, opdager, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet, at “mændene er rendt med karrieren”. NSs gennemslagskraft beror også på et betydeligt kendskab til sociale problemer. Hun var medlem af den kommission, der under ledelse af •Aase Olesen 1991-93 kulegravede det sociale område på en måde, der måske nok imponerede mere i de faglige end i de politiske cirkler. En del af tankerne var for utraditionelle til at få politisk gennemslagskraft, i hvert fald på kortere sigt.

Privat har NS levet efter sine principper. Selvom både hun og hendes mand har imponerende karrierer, et landbrug med 20 tdr. land på Djursland, mange får og fire børn, er der ikke blevet megen plads til orlov og nedsat arbejdstid. Det var under amning af sit fjerde barn i 1994, hun sagde ja til at blive vismand. I 1995 fik hun Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, og hun blev 1999 leder af det største af de centre, der blev dannet for at støtte yngre kvindelige forskere inden for det såkaldte FREJA-projekt. Flere af hendes undersøgelser har vundet international anerkendelse, bl.a. har hun publiceret to artikler i det anerkendte tidsskrift Oxford Economic Papers. Nationalt er hun særdeles velanskrevet i de faglige miljøer, bl.a. medlem af redaktionen for Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Niels Kærgård

 
Professioner
Akademikere · Forskere · Professorer · Vismænd
 
Organisationer
Århus Universitet · Handelshøjskolen i Århus · Det Økonomiske Råd · Socialkommissionen af 1991
 
Emneord
Økonomi · Nationaløkonomi · Statistik · Statskundskab
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon