Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Rose Gad (1968 - )
Gad, Rose Poulsen

*1968, solodanser.

*20.9.1968 i Charlottenlund, Gentofte sg.

Forældre: kontorchef Erling Fin Poulsen (*1940) og bilioteksassistent Agnete Gad Poulsen (*1939).

~26.7.1997 med civiløkonom Holger Torkild Foss, *20.1.1968 i Århus, s. af direktør Torkild Frederik F. og lærer Marie Louise Bech.

RG medvirkede allerede fra sin optagelse som tiårig i 1978 på Det Kgl. Teaters balletskole i ◊August Bournonvilles romantiske balletter. Hun dansede yderligere det store parti som Amor i den russiske koreograf J. Grigorovitjs opsætning af Don Quixote, 1983. Som aspirant modtog hun flere af Det Kgl. Teaters talentlegater og havde den særlige ære at danse det ledende parti, da den amerikanske koreograf Alvin Ailey skabte sin ballet Caverna Magica til Den Kgl. Ballet. I 1987 blev hun som korpsdanser indlemmet i Den Kgl. Ballet. Samme år udførte hun første gang titelpartiet i Bournonvilles klassiker Sylfiden med Nikolaj Hübbe som partner ved Eurovisions konkurrence for unge dansere, hvor parret vandt førsteprisen. Kort efter dansede hun balletten på Det Kgl. Teater, hvor hun siden har fortolket roller i Bournonvilles Trymskviden, Abdallah, Et folkesagn og Blomsterfesten i Genzano, roller, der har placerer hende som en af sin tids fornemste og mest sødmefyldte Bournonvilledansere.

RG er den ældste af den generation af ballerinaer ved Den Kgl. Ballet, der inkluderer •Silja Schandorff og Christina Olsson, og hun blev som den første kvinde i ni år udnævnt til solodanserinde i forbindelse med, at hun var Caroline Mathilde i ◊Flemming Flindts helaftensballet af samme navn i 1991. Herefter dansede hun ballerinarollerne i den amerikanske koreograf G. Balanchines Serenade, 1991, og året efter i Tema og variationer, Tjajkovskijs 2. klaverkoncert og Apollon. Desuden havde hun de ledende partier i den franske koreograf M. Béjarts Serait-ce La Mort? samt i Nøddeknækkeren, Tornerose og Svanesøen. RGs repertoire inkluderer en lang række dramatiske værker, eksempelvis Gertrude i ◊Peter Schaufuss’ Hamlet, og eleven i Flindts Enetime, men hendes karriere står stærkest i det lyriske rollefag med særlige præstationer som Syrenfeen i Tornerose og Giselle i ◊Henning Kronstams berømmede opsætning fra 1990 samt Julie i den engelske koreograf F. Ashtons poetiske version af Romeo og Julie, 1996. Den amerikansk-tyske koreograf J. Neumeier benyttede hende i 1994 til hovedpartier i balletterne Des Knaben Wunderhorn og Mahlers 5. symfoni, og dette samarbejde førte til to års engagement som solodanser ved balletten i Hamburg 1997-98. I 1988 blev hun tildelt den første Erik Bruhn-Pris i Toronto, Canada, og i 1995 Simon Spies Fondens Balletpris.

Alexander Meinertz

 
Professioner
Solodansere · Dansere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater · Den Kgl. Ballet
 
Emneord
Dans · Ballet · Internationalt arbejde · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon