Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Birte Bernt Henriksen (1935 - 1998)
Bernt Henriksen, Birte

1935-98, socialrådgiver, politiker.

*9.10.1935 på Frbg., †29.10.1998 i Århus.

Forældre: salgschef Gustav Leo Jurlander (1907-53) og salgschef Anda Lauritz Jensen (1908-69).

~5.5.1961 med journalist Ole Weirup B. H., *5.11.1934 i Hobro, s. af købmand Bernt H. og Karen Johanne W.

Børn: Christine (1963), Thomas (1965).

BBH voksede op i et stærkt konservativt og nationalsindet hjem. Hun påbegyndte sin skolegang i den franske skole i Kbh., og blev som niårig et af ofrene for det utilsigtede bombardement af skolen i marts 1945. Hun blev stærkt invalideret med varige fysiske og psykiske mén. De blev imidlertid overvundet ved en sand jernvilje, og hun følte sig forpligtet af at have fået livet tilbage. Hjemmets værdier og katastrofen lagde linierne for BBHs voksenliv. Efter afsluttet skolegang blev hun uddannet som biblioteksassistent og arbejdede som sådan i nogle år. I 1955 mødte hun i Konservativ Ungdom (KU) sin senere ægtefælle, der tilskyndede hende til at få en videregående uddannelse. I 1961 tog hun sin eksamen som socialrådgiver fra Den Sociale Højskole. Samme år blev ægteskabet indgået, og ægteparret flyttede til Århus, hvor BBH trods sit fysiske handicap fødte to børn, Christine og Thomas.

BBH havde en naturlig interesse for revalidering af handicappede og påbegyndte sin erhvervskarriere i socialt arbejde med en konsulentansættelse ved revalideringscentret for Århus amt. Efter nogle år blev hun ansat i en stabsfunktion ved Århus kommunes centrale socialforvaltning med et særligt ansvar for særforsorgens omlægning fra stat til kommune. Hun fungerede samtidig som instruktør på denne opgave samt på gennemførelsen af Bistandsloven af 1976. Således fagligt rustet blev hun 1983 kontorchef for Århus amtskommunes revaliderings- og pensionsafdeling og efter dennes nedlæggelse i 1992 klinikchef for Århus amts revalideringsklinik og hjerneskadecenter. Under hele den socialpolitiske udvikling og omstilling, der pågik under socialreformen i 1970’erne, var BBH en banebrydende og central figur i udviklingen af Århus amts revalideringstilbud. Trods skiftende socialpolitiske signaler fra den politiske ledelse fastholdt hun målsætningen for revalidering og hensynet til de handicappedes retssikkerhed. Denne indstilling satte også spor i hendes lærebog Revalidering, 1988, og i hendes bidrag til En ulykke kommer sjældent alene, en bog fra samme år om kommunens erfaringer med et EF-projekt. Hun var desuden en efterspurgt underviser og foredragsholder, ikke kun herhjemme, men også internationalt. Som medlem af talrige ministerielle og kommunale udvalg fik hun også mulighed for direkte at påvirke såvel praksis som lovgivning. Hun var tillige en værdsat praktiklærer for socialrådgiverstuderende og var beskikket som censor ved landets sociale højskoler.

BBHs sideløbende politiske virksomhed havde sit udspring i ungdommens KU og fandt sted i en gensidig inspiration med ægtefællen, der i en årrække var konservativt folketingsmedlem. Selv var hun konservativt byrådsmedlem i Århus 1984-97 og formand for kulturudvalget 1990-97 samt medlem af teknisk udvalg og skolekommissionen. Hun var bredt engageret i byens vel med en særlig interesse for Århus’ gamle bevaringsværdige bygninger, ligesom hun repræsenterede byrådet i en række kulturelle institutioner, bl.a. Moesgård Museum. Også det kvindepolitiske arbejde havde hendes interesse. Hun var således medlem af Århus amts ligestillingsudvalg og medforfatter til bogen Det kan jeg da sagtens klare, 1987, der handler om kvinder i ledelse og politik. Den politiske virksomhed gjorde BBH til en ivrig og inspirerende samfundsdebattør, hvilket kom til udtryk i utallige artikler og kronikker. Arbejdsdagen var lang, men trods de mange opgaver forblev hun i det private familiens stærke, samlende skikkelse og den altid betænksomme over for de nære venner og kolleger.

 

Socialrådgiveren 23/1998. Århus Stiftstidende 30.10.1998, 4.11.1998.

Ole F. Hermansen

 
Professioner
Socialrådgivere · Kommunalpolitikere
 
Organisationer
Århus Amt · Det Konservative Folkeparti (se Højre)
 
Emneord
Revalidering · Socialpolitik · Kulturpolitik · Politik · Handicappede · Forvaltning · Kommuner · Amter
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1970'erne · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon