Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Cathrine Marie Gielstrup (1755 - 1792)
Gielstrup, Cathrine Marie

1755-92, skuespiller.

*3.3.1755 i Kbh., †29.10.1792 smst.

Forældre: hofviolon Lorentz Morell (1721-91) og Juliane Maria Anthonette Berthram (ca. 1731-90).

~maj 1778 med ◊Adam Gottlob G., *11.10.1753 i Kbh., †10.2.1830 smst., s. af kapellan Niels G. og Charlotte Amalie Winther.

Børn: Amalia Charlotte Anine (1782).

CMG blev som ganske ung pige antaget som figurant, dvs. korpsdanser, ved den franske ballet på Hofteatret. Hendes fader var stryger i hoffets kapel, såkaldt hofviolon. I 1772 skete der en sammenføring af “Spektaclerne”, som den franske skueplads på Hofteatret og Den danske Skueplads på Kongens Nytorv blev benævnt. Det skete i forbindelse med arrestationen og henrettelsen af ◊J.F. Struensee og ◊Enevold Brandt, der havde været kongens forlystelseschef og direktør for Hofteatret. Sammen med resten af det franske balletkorps blev CMG overført til tjeneste ved det danske teater. Hun forlod dog allerede ved indgangen til sæsonen 1773-74 dansen for at gå ind i skuespillertruppen. Sammen med en række unge debutanter blev hun undervist på teatrets nyoprettede syngeskole i sommeren 1773, samtidig med at hun fik løn for at lære sine kommende roller. En af dem var debutrollen i 1773 som Pernille i den franske komedie Det aftvungne Samtykke. Hendes rollefag blev Holbergs Perniller og de franske kammerpiger, dette fag hed med en fransk betegnelse “soubrette”.

Med CMG fik Skuepladsen, der nu var blevet til Det Kgl. Teater, en ny type Pernille. Rollen blev i hendes hænder langt mere dansk end den oprindelige Pernille i ◊•Marie Magdalene de Montaigus fremstilling. CMG lagde ikke vægten på tempo og timing, men på komikken. Hendes Perniller var ikke naive, men fulde af dansk bondesnuhed. Det er denne danske tradition, og ikke den oprindelige franske, der længe blev fastholdt i Holbergrepertoiret. Ifølge kritikken var hun tykmælet, og det kan være årsagen til, at hun, i stedet for at satse på den franske traditions hurtige snakketøj, valgte at understrege et andet aspekt ved rolletypen, nemlig komikken, humoren. Dermed kom hun til at stå som fornyeren af Holbergtraditionen, og hun fastholdt denne spillestil, også da den nyklassicistiske følsomhed krævede medlidenhed og følsomhed i udtrykket. Hun blev berømmet for sin evne til at give sine roller en vis individualitet. Der var altid tale om forskellige Perniller og forskellige franske kammerpiger i hendes tolkninger. På trods af den manglende stemmesmidighed havde hun en habil sangstemme, der muliggjorde, at hun i slutningen af 1777 kunne optræde i de italienske operaer, der blev givet sideløbende med det danske repertoire. I lighed med bl.a. ◊•Mette Marie Astrup blev hun 1777-79 medlem af Det dramatiske Selskab, og efter først at være blevet uddannet ved balletten og siden ved syngeskolen fik hun således under sine kollegers vejledning mulighed for at videreuddanne sig i sit fag.

I begyndelsen af 1770’erne havde den purunge CMG indledt et forhold til den hessisk fødte ◊Ludvig von Köller-Banner. Han var i 1772 blevet medlem af den kommission vedrørende Det Kgl. Teater, som var blevet nedsat efter at kongen samme år havde måttet overtage det økonomiske ansvar for teatret. Forholdet til Köller-Banner resulterede i, at hun blev gravid. Dette barn gav i begyndelsen af 1777 anledning til en heftig strid mellem forældrene. CMG ville beholde sit barn, mens Köller-Banner mente, at han bedre var i stand til at tage vare på dets opfostring. Der var flere dramatiske optrin i denne forbindelse, bl.a. mødte CMG i 1777 sammen med sin broder op hos den familie, der havde barnet i pleje, og fjernede det med magt. Barnets videre skæbne er ubelyst, men sandsynligvis fik Köller-Banner i sidste ende overladt barnet. CMG var 1775-76 afskediget fra teatret. Det har imidlertid ikke nødvendigvis forbindelse med hendes graviditet. Köller-Banner anfører nemlig i en af sagens akter, at hun “allerede før Barnets Fødsel igjen havde engageret sig ved Theatret.” I 1778 giftede hun sig med sin kollega, kgl. skuespiller Adam G. De fik bl.a. en datter, der blev sindssyg. Begge ægtefæller synes at have haft et voldsomt temperament, der gav sig udslag i en række mindre “sager” mellem dem og det øvrige personale på teatret.

Den type roller, som CMG spillede, krævede, at hun kunne bevæge sig rapt over scenen, men hun blev tilsyneladende stærkt hæmmet i sit fag, da hun midt i 1780’erne lagde sig voldsomt ud. Hun døde helt uventet i teatrets sommerpause, og hendes sidste rolle blev i 1792 som Lisette i den franske komedie Det gavmilde Testament.

Mal. fra 1780’erne tilskrevet Erik Pauelsen på Teatermus. Stik fra 1787 af D. Berger efter tegn. af Erik Pauelsen smst.

Lisbet Jørgensen: Frederik Schwarz, 1997.

Det Kgl. Teaters og Kapels arkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lisbet Jørgensen

 
Professioner
Skuespillere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Teater · Sang · Opera · Dans
 
Tidsperioder
1700-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon