Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Jensen Sterky (1856 - 1939)
(Sterky), Ane (Anna) Cathrine Jensen

1856-1939, fagforeningsformand.

*18.4.1856 på Frbg., †15.5.1939 i Stockholm.

Forældre: arbejder Jens Nielsen (*1816) og Karen Hansen (*1818).

~2.6.1878 med opsynsmand Peder Jensen, *1845. Ægteskabet opløst 1893.

Bofælle 1891-1900: fagforeningsformand Frederik Sterky, *11.1.1860 i Stockholm, †11.1.1900 smst., s. af kaptajn, indsidder Frederik August S. og Eleonora Dorothea Sundqvist.

AJS voksede op i samfundets fattigste lag. Faderen var dels indsidder på landet med lavere status end en husmand, dels arbejdsmand i den nye kbh.ske industri. AJS blev født det år, man sløjfede Kbh.s befæstning. Derefter søgte landarbejderne for alvor til byen, og familien bosatte sig i den nu bortsanerede del af Allégade på Frbg. Som den yngste af otte søskende fik hun en forholdsvis rolig barndom, når man undtager den begivenhed, der blev en afgørende faktor i hendes liv. I 1861 blev en ung, ugift tjenestepige halshugget på Rødovre Mark, dømt for mord på sine nyfødte børn. AJSs brødre var udkommanderet til at danne kæde om skafottet. Forældrene ville stille sig solidarisk og tog femårige Ane Cathrine med som tilskuer. Da den dømte hed Ane Cathrine ligesom AJS, blev hendes kaldenavn ændret til Anna. Hendes kamp for tjenestepigerne daterer sig fra denne begivenhed, som hun aldrig glemte.

AJSs moder arbejdede som hjemmesyerske, et erhverv, der på denne tid var i voldsom vækst. Den lave løn pressede kvinderne til at sy 16 til 18 timer i døgnet. Sygarnet blev fratrukket lønnen ligesom slid og reparationer på de lejede symaskiner, mens syerskerne måtte døje med pinefulde arbejdsskader længe før alderdommen. Efter syv års skolegang og konfirmation kom AJS hurtigt i gang med at sy herretøj. Hun havde hjulpet sin moder og behøvede ingen særlig oplæring. I 1874 blev daglønnen sat 20 øre ned, mens den i 1876 igen blev hævet til de tidligere 90 øre. For denne løn skulle to herreskrædderinder tilsammen sy seks par herrebenklæder om dagen. På dette tidspunkt arbejdede AJS i al hemmelighed på at få oprettet en fagforening sammen med et par kolleger. Tanken blev dog først realiseret syv år senere og med AJS som menigt medlem. Hun var i mellemtiden blevet gift med opsynsmand Peder Jensen. Da parret boede på tredje sal til højre i baghuset på Borgergade 8, et distrikt, hvor druk og vold hørte til dagens orden, var AJS ikke i tvivl. Skulle kvinderne forsørge familien, måtte de organiseres.

De kvindelige Herreskrædderes Fagforening blev dannet 1883 som den første levedygtige kvindefagforening. Frygten for at miste arbejde eller for ikke at blive anerkendt af mændene gjorde, at man valgte en mand, skrædder Wagner, til formand. Men allerede i 1884 blev AJS medlem af bestyrelsen. Året efter blev hun foreningens formand, en post, hun varetog til 1890. AJS ville især organisere hjemmesyerskerne, der syede for en ussel løn. De var desuden presset af konkurrencen og af arbejdsgiveren, den såkaldte lagerherre, eller dennes mellemmand, som regel en skræddersvend. Agitationen var derfor vanskelig. Den agiterende risikerede at miste arbejdet, hvis lagerherren opdagede, hvad hun foretog sig. Men AJS var utrættelig med husbesøg og foredrag. Hun forlangte fagskoler for kvinder. Ved grundlovsfesterne i 1887 og 1890 var hun blandt de første kvindelige talere, ligesom hun skrev artikler til kvindebladet Hvad vi vil og til den socialdemokratiske presse. Hun blev medlem af De samvirkende Fagforeningers repræsentantskab og var eneste kvindelige delegat ved Dansk Skrædderforbunds kongres i Århus 1889.

På den nordiske arbejderkongres i Oslo 1890 mødte AJS den svenske arbejderleder Fredrik Sterky. Mødet blev afgørende for begge parter, da der opstod en varig kærlighed og fortrolighed imellem dem. I februar 1891 flyttede hun til Sverige for at leve og arbejde sammen med ham. Hun blev skilt fra sin danske mand i 1893. Da Sterkys kone nægtede ham skilsmisse, blev AJS og Sterky aldrig lovformelig gift, men både i partiet og i omgangskredsen levede den forestilling, at en Göteborgpræst havde foretaget vielsen i al hemmelighed. Deres samliv var dog af en sådan karakter, at AJS med fuld ret kunne bære navnet Sterky. 1892-98 arbejdede hun på bladet Ny Tid i Göteborg, hvor Sterky var chefredaktør. Han blev LO-formand 1898, men da han samtidig fik sukkersyge, overtog AJS mere og mere det faglige og politiske arbejde. Efter hans død i 1900 arbejdede AJS på det svenske socialdemokratis hovedkontor i Stockholm. Her blev hun formand for Kvinnornas Fackförbund 1902-09 og var 1907-20 formand for centralstyrelsen af svenske socialdemokratiske kvindeklubber. Hun glemte aldrig tjenestepigerne og ledede bl.a. et møde i Stockholms tjenerindeforening i 1904. Samme år var hun med til at stifte det kvindelige fagforbunds blad Morgonbris og blev bladets første redaktør 1904-09.

AJS fortsatte med artikler og foredrag til sin død. Hun fik ingen børn, men holdt kontakt til sine søskendebørn i Danmark. Hendes begavelse og mod var legendarisk, som da hun i en grundlovstale i Kbh. 1890 udtalte: “Tidligere sang Studenterne ‘Blomsten hos os er den dejlige Kvinde’, men nu finder Overklassen, at der findes ikke det mørkeste Værksted, uden det er godt nok for Kvinder.” Eller som da hun samme år opsøgte industrimagnaten ◊C.F. Tietgen for at understrege kvindernes støtte til strejkende skibsfyrbødere. I den danske pionertid fik syerskerne kun opbakning af få personer, blandt dem især ◊Herman Bang, der beskrev deres usle vilkår i flere artikler. Da der ikke blev ført protokol i fagforeningen før efter AJSs formandstid, blev hun nærmest glemt. Men i Sverige opnåede hun berømmelse for sit organisatoriske talent, sin beskedenhed og sin humoristiske sans. Her fik hun plads i historien som pioner i den svenske arbejderbevægelse. Der ligger ofte friske blomster på hendes grav, ligesom der i 1988 er rejst et relief til minde om hende og Sveriges arbejdende kvinder på Norra Bantorget i Stockholm.

Foto i ABA.

Estrid Nielsen: Gråspurv i guldramme, 1991.

Estrid Nielsen

 
Professioner
Fagforeningsformænd · Syersker · Redaktører
 
Organisationer
Socialdemokratiet i Sverige · De kvindelige Herreskrædderes Fagforening (se Fagforeningen for Herrekonfektion) · De samvirkende Fagforeninger · Ny Tid · Kvinnornas Fackförbund · Centralstyrelsen af svenske socialdemokratiske kvindeklubber · Morgonbris
 
Emneord
Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Tjenestepiger · Syersker · Journalistik · Kvindepolitik · Emigranter · Sverige · Fagbevægelsen
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon