Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Louise Stolberg (1746 - 1824)
Stolberg, Frederikke Louise

1746-1824, salonværtinde.

*21.8.1746 i Kbh., †29.11.1824 på Pederstrup, Vesterborg sg.

Forældre: gehejmekonferensråd, greve ◊Christian Ditlev Reventlow (1710-75) og Johanne Frederikke von Bothmer (1718-54).

~2.5.1761 med hofjægermester Christian Frederik von Gram, *11.6.1737 i Kbh., †27.10.1768 smst., s. af overjægermester ◊Carl Christian von G. og Birgitte Christine Friis.

~16.6.1777 med greve ◊Christian S., *15.10.1748 i Hamburg, †18.1.1821 på Vindeby, Slesvig, s. af overhofmester, greve ◊Christian Günther S. og Christiane Charlotte Friedrike Castell-Remlingen.

LS fik en meget tilfældigt præget barndom og opvækst i en af landets højst stillede familier, uden at der blev taget vare på hendes opdragelse eller uddannelse. Moderen døde tidligt, og da faderen ønskede at indgå ægteskab på ny, blev den kun 14-årige LS gift med den 24-årige hofjægermester Frederik von Gram, en af de toneangivende skikkelser ved ◊Frederik 5.s letlevende hof. Ægteskabet er af samtiden skildret som ulykkeligt, og antagelig påførte han, der døde af syfilis i 1768, hende livsvarig sterilitet. Man roste hende til gengæld for den omsorg, hun udviste under hans sygdom og dødsleje. Som begavet og charmerende mere end egentlig smuk 22-årig enke af Reventlowslægten, men uden større formue, levede LS den følgende tid hos slægtninge og bekendte som •Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold på Løvenborg, optaget af læsning og af filosofiske og religiøse studier på egen hånd. Hun modtog flere ægteskabstilbud, men afviste dem.

Digteren og skønånden Christian S., der efter sin moder havde arvet Rungstedgård, men ellers var ubemidlet, traf LS i 1774, forelskede sig i hende og ægtede hende det følgende år, da han ved ◊A.P. Bernstorffs hjælp var blevet udnævnt til amtmand over det lille Tremsbüttel amt i det sydligste Holsten, kun få mil fra Hamburg. Parret skabte her trods beskedne økonomiske rammer et af epokens mest betydningsfulde hjem. Ægteskabet var barnløst, men skildres af alle som overordentligt lykkeligt med hende som den toneangivende personlighed. I “det grønne tempel” i Tremsbüttel mødtes de mange slægtninge fra begge familier og blomsten af periodens dansk-tyske åndsliv. LS udspændte disse livlige, personlige kontakter yderligere gennem en meget omfattende korrespondance med alle, der havde litterær eller politisk betydning. Hun modtog og skrev op til otte-ti breve dagligt og erhvervede sig af alle, inklusive Goethe, som hun ellers holdt distance til, et nordeuropæisk ry som brevskriverske og åndspersonlighed. Hun, der var født og opvokset i Kbh., skrev altid på tysk og beherskede næppe dansk på litterært niveau. Hun skrev 1782 et upubliceret drama Emil, en fortsættelse af J.-J. Rosseaus roman. Med sine brødre ◊Christian Ditlev og ◊Ludvig Reventlow førte hun en stadig brevveksling, hvori hun indgående debatterede og kommenterede politik og reformer og i hvert fald for den ældste af brødrene var en vigtig åndelig sparringspartner i politiske spørgsmål. LS tog aktivt del i forberedelserne til kuppet i 1784, der bragte den bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds til magten. Den Franske Revolutions komme hilste hun med begejstring og fastholdt sin tilslutning til dens friheds- og lighedsidealer, samtidig med at Tremsbüttel blev et samlingssted for de politisk moderate emigranter, der i betydeligt tal slog sig ned i Hamburg og omegn. 1797 erhvervede ægtefællen godset Vindeby ved Eckernförde, hvor parret levede til hans død i 1821, hvorefter hun flyttede til broderen Christian Ditlev Reventlow på Pederstrup. Her levede hun sine sidste år så stærkt plaget af gigt, at hun vanskeligt kunne bevæge sig, men åndsfrisk til det sidste. Under indtryk af Napoleon og krigsårene 1807-14, der ramte hertugdømmerne hårdt økonomisk, vendte hun sig med stigende modvilje mod den danske regerings politik. Hun blev som sin mand mere konservativt orienteret både politisk og religiøst og gav udtryk for en øget holstensk-separatistisk holdning i takt med, at den bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds trængtes tilbage i statens ledelse.

LS var en højt begavet, karakterstærk og temperamentsfuld kvindeskikkelse, inciterende i samvær og i stand til at øve indflydelse på en meget bred kreds af fremtrædende personligheder i Danmark og Tyskland. Hun havde stærke meninger om forhold og personer, og hun prægede sine omgivelser med disse meninger. Hun evnede at udnytte det rum, som datidens aristokratiske kultur gav kvinderne til at forholde sig til tidens centrale spørgsmål. Få kvinder i hendes samtid nævntes af så mange med så stor respekt for sine synspunkter, ånd og hele personlighed som LS.

Mal. fra 1780 af Jens Juel på Christianssæde. Tegn. fra 1780 af samme på Pederstrup. Mal. fra 1784 af A. Graff på Brahetrolleborg.

Anne Scott Sørensen (red.): Nordisk salonkultur, 1998. L. Bobé (red.): Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, 1895-1931. Otto Brandt: Geistesleben und Politik in Schleswig-Holstein, 1927. Nordelbingen XXXV-XXXVI, 1966-67.

Privatarkiv fælles med ægtefællen Christian Stolberg og med Reventlowfamilien i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Claus Bjørn

 
Professioner
Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
Salonkultur
 
Tidsperioder
1700-tallet · 1800-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon