Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Karen Berntsen (1914 - 2008)
Berntsen, Karen Ingrid

*1914, klinikchef.

*14.6.1914 i Kbh.

Forældre: civilingeniør Anders B. (1868-1934) og Cecilie Margrethe Folkmann (1880-1966).

~27.10.1934 med arkitekt Kjeld Værge Petersen, *16.11.1905 i Ivittuut, †1997, s. af kolonibestyrer Aksel Carl Emil P. og Yrsa Mathilde Augusta Hansen. Ægteskabet opløst 1960.

Børn: Lars (1940).

KB var den yngste af seks søskende i et velstående og stabilt hjem på Nørrebro. Familien boede i eget hus, hvor faderen havde sin ingeniørvirksomhed med kontor og vogn med to heste i gården, og den havde desuden sommerbolig lige uden for byen. KB kom i Th. Moltkes Skole og fra 6. klasse i N. Zahles Skole, hvorfra hun blev nysproglig student i 1933. Med god støtte hjemmefra studerede hun derefter kunsthistorie ved Sorbonne i Paris. I 1934 blev hun gift med en ni år ældre arkitekt, der i kontrast til hendes barndomsmiljø befandt sig på den politiske venstrefløj. Som hjemmegående husmoder i begyndelsen af ægteskabet var hun i styrelsen for Dansk Kvindesamfund, men senere blev hun opslugt af sin karriere og har ikke direkte beskæftiget sig med kvindesagen. I 1940 fik hun sit eneste barn, som hun passede hjemme, mens hun tog forskellige kurser. Hun bestod filosofikum hos professor ◊Jørgen Jørgensen på Kbh.s Universitet 1942, og i nogle år derefter var hun lægesekretær på Kommunehospitalet. En annonce fra Forvaringsanstalten i Herstedvester fangede hendes interesse, og hun blev uden at kende noget til kriminologi ansat på anstalten, hvor hun 1945-48 var assistent ved forskellige kriminologiske undersøgelser ledet af overlæge ◊Georg K. Stürup og professor ◊Karl O. Christiansen.

I 1945 begyndte KB på det nye psykologistudium på Kbh.s Universitet. Forelæsningerne fandt sted om eftermiddagen, og den øvrige del af dagen arbejdede hun på forvaringsanstalten, hvor hun også skrev speciale om 25 kvindelige Psykopatforvarede. I en periode var anstalten internat for besættelsestidens landssvigere, deriblandt dødsdømte. De forvaredes ofte frygtelige skæbne fjernt fra hendes egen verden rystede og udfordrede hende. Samtidig blev hun inspireret af Stürups og Karl O. Christiansens engagement og optimisme, og hun følte sig i overensstemmelse med deres ønske om ikke blot at udrede de indsattes problemer, men også at hjælpe dem til at klare sig i tilværelsen efter løsladelsen. I 1948 blev KB cand.psych. og ansat i Socialministeriet, hvor hun var med i en undersøgelse af arbejdsanstalternes klientel. Derefter var hun psykolog ved Kbh.s fængsler 1951-60. I samarbejde med Karl O. Christiansen gennemførte hun et forsøg på resocialisering af mandlige arresthusfanger og påviste senere resocialiseringens positive virkning i en efterundersøgelse. I 1958 modtog hun et forskningsstipendium fra FN og var i et halvt år i USA for at studere kriminologi.

KB blev chef for Ungdomsklinikken i Kbh., da den åbnede i 1960 som et led i en større undersøgelse af ungdomskriminaliteten. Denne undersøgelse, der var finansieret af Ford Foundation i USA, blev forestået af Stürup, Karl O. Christiansen og professor ◊Knud Waaben. KB havde da kontakt med en ungdomsbande, og det lykkedes hende at få den til frivilligt at gennemføre et behandlingseksperiment i Ungdomsklinikken. I 1965 blev klinikken godkendt af Socialministeriet som rådgivningscenter for unge, og administrationen overgik til Landsforeningen for Mentalhygiejne. KB stillede sig åben over for de unges nye livsstil i 1960’erne, og da det medfølgende stofmisbrug alarmerende hurtigt bredte sig, påtog hun sig at behandle stofmisbrugere på klinikken. Karakteristisk for tiden opnåede hun rigelig økonomisk støtte fra Socialministeriet og Kbh.s kommune, og med stor energi og dygtighed organiserede hun sammen med souschefen John Andersson et omfattende behandlingseksperiment i 1969. Idéen var at få de unge til at opgive stofmisbruget ved at give dem positive oplevelser og tilbud i stedet for tvang. Dermed var projektet et enestående alternativ til mange samtidiges højlydte krav om mere politi, tvangsindlæggelse og fængsel. Hun fik ansat et stort og engageret ungt personale og progressive konsulenter. Et særligt center tilbød overnatning, og der blev arrangeret nedtrapningsture af måneders varighed ude omkring på landet. KB beskrev behandlingseksperimentet i bogen Tilbud til stofmisbrugere, 1971, der blev oversat til svensk og hollandsk. I nogle år samarbejdede KB med socialrådgiveren •Tine Bryld, der fra 1970 ledede det såkaldte kontaktcenter, og i 1971 startede de sammen med andre fra klinikkens team i Fristaden Christiania en skole for de bortløbne børn, der boede dér. I forbindelse med den nye bistandslov i 1976 blev Ungdomsklinikken omdannet til et kommunalt rådgivningscenter for unge uden stofmisbrug, hvor KB fortsatte som leder indtil sin pensionering i 1984.

KB fik megen anerkendelse og blev offentligt kendt som en trofast forkæmper for unge med problemer, men hun mødte også modstand. Det gik hende på, da en gruppe medarbejdere 1972-73 hængte hende ud i Ekstra Bladet for autoritær ledelse, men hun tilbageviste dem, og det endte med deres afskedigelse. I 1974 vakte det opsigt, at hun fastholdt sin tavshedspligt og nægtede at efterkomme en landsretsdom om at udlevere flere klienters navne til brug for politiets efterforskning i en sag om hærværk og tyveri. Hun blev idømt forvaring ved politiets foranstaltning i op til seks måneder, men umiddelbart før hun skulle møde op i Horserød Statsfængsel, blev sagen henlagt som en bagatelsag. KB har haft mange internationale forbindelser, og hun har udført arbejde for bl.a. Europarådet og verdenssundhedsorganisationen WHO. I adskillige lande har hun været forelæser og rådgiver, især om tilbud til stofmisbrugere. Hun var fra 1948 i bestyrelsen for Dansk Psykologforening, 1957-62 som formand.

KB har som psykolog til stadighed lagt vægt på socialpsykologien og i praksis behandlet klienternes problemer i en større sammenhæng. Frivillighed og medbestemmelse har været ufravigelige holdepunkter i hendes livslange indsats for unge mennesker med vanskelige levevilkår og afvigende adfærd. Med stor energi har hun taget sin tids ungdomsproblemer op, og hendes grundige pionerarbejde med stofmisbrugere har haft betydelig indflydelse på dansk misbrugspolitik.

Foto i KB.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jytte Willadsen

 
Professioner
Psykologer · Akademikere · Klinikchefer
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Forvaringsanstalten i Herstedvester · Københavns Fængsler · Ungdomsklinikken i København · Dansk Psykologforening · Socialministeriet
 
Emneord
Kriminalitet · Fængsler · Udlandsophold · Unge · Rådgivning · Socialpsykologi · Psykologi · Stofmisbrug · Socialt arbejde
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon