Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ellen Strange Petersen (1913 - 1984)
Strange Petersen, Ellen Rigmor

1913-84, journalist, politiker.

*8.9.1913 i Fredericia, †31.5.1984 i Århus.

Forældre: guldsmed Holger Jensen (†1954) og Martha Nielsen (†1952) .

~8.4.1936 med adjunkt Søren Frederik Jensen, *23.5.1897 i Hjarup sg., †31.10.1943, s. af lærer, kirkesanger Holger Christian Erik Valdemar J. og Bothilde Cathrine Frederiksen.

~4.4.1959 med professor, politiker Orla S. P., *10.12.1905 i Kbh., †6.4.1971 i Århus, s. af maskinmester Jens Christian Einar Petersen og Eleonora Katrine Hansen.

Børn: Bodil (1938), Helga (1939).

ESP voksede op i et beskedent håndværkerhjem i Kolding. Hun havde friplads i gymnasiet og blev student 1932. Efter gymnasietiden arbejdede hun som journalist ved Jydske Tidende frem til 1949 bortset fra et ophold i Frankrig 1933-34. Efter syv års ægteskab blev hun enke i 1943 og dermed enlig moder til to døtre. Arbejdstiden på morgenbladet Jydske Tidende var fra kl. 11 formiddag til midnat. I 1949 blev hun tilbudt en stilling som journalist ved eftermiddagsbladet Århus Stiftstidende, som hun tog imod, ikke mindst fordi arbejdstiden her var fra morgen til eftermiddag. Som journalist beskæftigede hun sig især med skole- og socialstof. Det var således ESP, som dækkede den prygleaffære på Fjordsgades Skole i 1952, der fik landspolitisk betydning som medvirkende årsag til afskaffelse af korporlig straf i skolen. Hun engagerede sig også i kollegialt arbejde og var i perioden 1954-60 medlem af bestyrelsen for Dansk Journalistforening.

Allerede i 1931, da ESP endnu var gymnasiast, tilsluttede hun sig Det Konservative Folkeparti (DKF). Hun havde særlig interesse for partiets kvindearbejde og oprettede en kvindekreds i Kolding i 1936. I 1943 indtrådte hun i Kolding byråd som det yngste kvindelige byrådsmedlem i landet. Som folketingskandidat var hun opstillet i Vejle amtskreds 1945 og i Fredericiakredsen 1947. Da hun i 1949 blev ansat på Århus Stiftstidende, måtte hun en tid stille sin politiske karriere i bero, idet chefredaktør ◊Louis Schmidt ikke accepterede journalister med offentligt politisk engagement. Efter hans død blev hun i 1957 opstillet i Århus midtkreds og Skjoldelevkredsen og kom to år efter i Folketinget som suppleant for forhenværende undervisningsminister ◊Flemming Hvidberg under dennes rejse til Palæstina. ESP anså det for et kort mellemspil, men Hvidberg døde på rejsen, og hun blev siddende i Folketinget. På samme tid blev hun gift med sin partifælle, professor og viceborgmester i Århus O. S. P. Efter samråd med sin mand besluttede hun at fortsætte folketingsarbejdet, der kom til at vare i 14 år, hvor hun var valgt i Århus nordkreds. Hun faldt ved valget i 1973, der gik hårdt ud over de konservative.

I Folketinget fortsatte ESP med sine interesseområder inden for skole- og socialområdet, men også inden for det kulturelle felt var hun aktiv. Hun var således medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond fra dets oprettelse i 1964, og hun arbejdede aktivt for ophævelse af Danmarks Radios monopol. Selv anså ESP sin indsats i folketingsudvalgene for den vigtigste del af sit politiske arbejde. Hun arbejdede for kvalitetskrav i al undervisning, for åndsfrihed og tolerance og imod ensidig marxistisk påvirkning. I alle årene som folketingsmedlem var ESP medlem af indfødsretsudvalget, en tid som formand, og en særlig glæde var det for hende at være med til at fremsætte et lovforslag i 1972 om, at børn med dansk moder skulle have dansk indfødsret; før havde alene faderens nationalitet været udslagsgivende. ESP rettede mange spørgsmål til ministrene og ofte om kontroversielle forhold. Hun var kritisk over for Christiania og Roskilde Universitetscenter og modstander af statsstøtte til Jens Jørgen Thorsens omstridte Jesusfilm. Hun blev et samlingspunkt for den konservative opposition mod venstrebølgen fra slutningen af 1960’erne, en position, hvor man imidlertid hurtigt kunne få betegnelsen reaktionær, og på det konservative landsrådsmøde i 1973 oplevede hun at blive angrebet af især yngre delegerede.

ESP var medlem af Kvindekommissionen fra 1965 til 1974, og ved 50-året for kvindevalgrettens indførelse redigerede hun bogen Kvinderne og valgretten, 1965. Efter at have forladt Folketinget genoptog hun sit journalistiske arbejde, nu som freelanceskribent for Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig var hun 1977-82 formand for DKF i Århus amt og sad i bestyrelsen for Århus socialpædagogiske Seminarium og for Århus Seminarium. ESP blev ridder af Dannebrogordenen i 1969.

Foto i KB, Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling, Folketinget.

Koldingbogen, 1995. Lars P. Gammelgaard (red.): Århus- konservatismen 100 år, 1973. Information 28.8.1973. Århus Stiftstidende 23.12.1973.

Ib Gejl

 
Professioner
Journalister · Kommunalpolitikere · Folketingsmedlemmer
 
Organisationer
Jydske Tidende · Dansk Journalistforening · Det Konservative Folkeparti (se Højre) · Århus Stiftstidende · Folketinget · Statens Kunstfond · Kvindekommissionen af 1965 · Århus socialpædagogiske Seminarium · Århus Seminarium
 
Emneord
Journalistik · Aviser · Politik · Uddannelsespolitik · Socialpolitik · Kulturpolitik · Kvindepolitik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Vejle Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon