Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Fanny Suenssen (1832 - 1918)
Suenssen, Fanny Margrethe Kirstine

1832-1918, forfatter.

*14.10.1832 i Tønning, Slesvig, †29.3.1918 på Frbg.

Forældre: kaptajn Johan Fedder Carsten S. (1795-1840) og Margrethe Juel (1802-82)

FS voksede op i en litterært interesseret familie, hvor både moderen og de to søstre ◊Alfhilda (g. Mechlenburg) og ◊•Teckla (g. Juel) blev forfattere. I modsætning til søstrene blev FS ikke gift; hun havde et svagt helbred og blev boende hele livet i barndomshjemmet bortset fra nogle baderejser til udlandet. Faderens og en broders tidlige død blev en anledning for FS og moderen til at udfolde en mere målrettet skribentvirksomhed og udgive deres skrifter, dog kun anonymt. Moderens anonymitet blev aldrig brudt, hendes skrifter kendes ikke. FS udsendte sine tre romaner Amalie Vardum, 1862, Tekla Eichel, 1864, og Aldrig, 1871, og sine første fortællinger anonymt eller under pseudonym, men to novellesamlinger fra 1890’erne udkom under hendes eget navn.

FSs hovedværk Amalie Vardum er en guvernanteroman i den genre, som ◊•Mathilde Fibiger, ◊•Louise Bjørnsen og ◊•Cornelia von Levetzow havde udviklet. Ligesom forgængernes er den båret af personlige erfaringer, men den ligger med sin mere udprægede romantiske fantasi tættere på genrens engelske forlæg, Charlotte Brontës Jane Eyre, 1847 (da. udg. 1850). Romanens første del handler om Amalies barndomshjem; faderen har en dårligt lønnet stilling ved militæret og slider sig op for at skaffe økonomisk grundlag for familiens deltagelse i middelklassens sociale liv. Efter hans død slår moderen og søstrene sig igennem, så godt de kan, og Amalie tåler med kristen ydmyghed de mange krænkelser fra skolevenindernes side, som pengenøden udsætter hende for. I bogens anden del bliver hun guvernante hos en dæmonisk kammerherre, hvorefter interessen samler sig om magtkampen mellem de to; den slutter lykkeligt med ægteskab. Sideløbende med romanerne skrev FS en række fortællinger; den første En gammel Piges Historie blev trykt anonymt som føljeton i Berlingske Tidende i 1862, og året efter udkom Juleaften under pseudonymet “Af Forf. til ‘Amalie Vardum’”, som hun også senere benyttede. Det er en moralsk opbyggelig historie om hæderlig fattigdom, der belønnes af gode medborgere; med fint blik for den tidstypiske detalje lader hun familiefaderens problemer udspringe af, at fotografiets nye teknologi udkonkurrerer hans portrætmaleri. FSs fortællinger fra 1870’erne udkom i Skandinavisk Folkemagazin, nogle blev senere genoptrykt i samlingerne I Tusmørke, 1890, og Han er Jøde, 1892. Den sidste roman Aldrig handler om en forældreløs dreng, der opdrages af tre ældre frøkener i den idylliske intimsfære, som FS i lighed med romantikkens øvrige forfatterinder satte højt. Trods sin ujævne komposition, hvor humoristisk barndomsbeskrivelse afløses af rejseskildring og til sidst et kærlighedsdrama, blev romanen godt modtaget og trykt i et nyt oplag.

Flere af FSs bøger udkom på svensk, tysk og fransk, og hun forsøgte sig også i nye genrer. Sammen med søstrene skrev hun børnebogen Ej blot til Lyst, 1880, lystspillet En Skilsmisse, opført i Norge 1872 og siden med titlen Et Ægteskab i Fare på Folketeatret i Kbh., og syngespillet Judith eller Fare og Flugt over et emne lånt fra W. Scott, opført på Folketeatret i 1875. I 1870’erne skrev hun en artikelserie om kvindesagen i Berlingske Tidende under overskriften I Tusmørke. Sammen med sine søstre var hun blandt de ti kvindelige forfattere, der som de første kom på finansloven i 1883.

Stengravering fra 1872. Foto i KB.

Dansk litteraturhistorie, 1983-85. Anton Andersen: Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar, 1896.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lise Busk-Jensen

 
Professioner
Forfattere
 
Organisationer
 
Emneord
Skønlitteratur · Dramatik
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne
 
Regioner
Slesvig
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon