Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ingeborg Suhr Mailand (1871 - 1969)
Suhr Mailand, Ingeborg Rasmine Dorthea

1871-1969, seminarieforstander.

*16.6.1871 i Kølstrup sg., †27.3.1969 i Bagsværd sg.

Forældre: lærer Johannes Christian Suhr (1841-1927) og Ane Christine Jensen (1846-1917).

~18.9.1912 med ørelæge Carl Adolph Henneke Mailand, *21.5.1877 på Holmerødgård, Nørre Herlev sg., †10.2.1967 i Bagsværd sg., s. af proprietær Christian Carl Niels Lassen og Dorothea Schierner.

ISM voksede op i et østfynsk landsbymiljø, der var præget af forældrenes initiativer. Moderen stammede fra det kbh.ske borgerskab, og ISM og hendes seks yngre søskende modtog ikke mindst gennem hende en alsidig opdragelse og dannelse. Børnene fik undervisning i sprog, musik, historie og litteratur. Faderen, der var førstelærer, var politisk interesseret og stærkt optaget af frugt- og planteavlens fremme. Han forsynede omegnens folk med podningsmateriale til forbedring af frugtavlen, etablerede aftenskole og oprettede et sognebibliotek. Forældrene var således foregangsfolk, der naturligt ønskede, at deres ældste barn, skønt en pige, skulle gå i faderens fodspor og dermed blive den fjerde generation, der læreruddannede sig. Hendes brødre blev gartnere, ◊Holger Suhr med en stor eksportvirksomhed. Men ISM ønskede at gå sine egne veje. Efter at have bestyret den hjemlige husholdning og været delvis betalende elev i større hjem, blev hun elev på Askov Højskole. Senere var hun ansat som privatlærerinde i familier, hvor hun også deltog i husførelsen og herved tilegnede sig indsigt i de landlige overklassemiljøers levevis og idealer. Nu søgte hun mod hovedstaden og havde i fire år job som assistent ved Vestre Hospitals økonomiske enhed, hvor hun bl.a. fik overdraget administration og ledelse af det store køkkenpersonale. I fritiden dyrkede hun sine kulturelle interesser, fulgte forelæsninger, deltog i politiske møder, lærte sprog m.v. Hun deltog også i litterære aftener hos digteren ◊Viggo Stuckenberg, hvilket bragte hende i forbindelse med datidens intellektuelle miljø.

ISM havde tidligere under en rejse med sine forældre i Norge oplevet en skole, der underviste i rationel madlavning. Idéen optog hende og befrugtedes af tidens debat om kvindernes frigørelse, der havde taget form, bl.a. inspireret af Dansk Kvindesamfund. Hendes studier blev mere målrettede. Det var grundfagene kemi, fysik, anatomi og fysiologi, hun nu fulgte på Landbohøjskolen. Samtidig modnedes idéen om selv at etablere en skole. Herefter gennemgik hun en læreruddannelse ved Henriette Schønberg Erkens husholdningsseminarium i Oslo og supplerede med kurser i Berlin og Uppsala. Volontørarbejde på konditoriet La Glace og Hotel Phønix gav kendskab til professionelle færdigheder og indsigt i arbejdsforhold. I 1900 fulgte optagelse på det nystartede kursus til uddannelse af skolekøkkenlærerinder på Danmarks Lærerhøjskole. Her gik hun på hold med andre pionerer inden for husholdningssagen som ◊•Birgitte Berg Nielsen og •Julie Rudolph.

Nu skulle ISMs drøm om egen skole realiseres. Men der fandtes ingen offentlig støtte, så det skulle være et rentabelt foretagende. Hendes talenter for forretning og for PR kom til udfoldelse. Hun præsterede, 30 år gammel, ukendt og ubemidlet, at oprette en skole inden for voldene i den toneangivende hovedstad, som hun håbede ville være åben for nye initiativer trods al dens konservatisme og højborgerlighed. Her var behovet, fandt hun. Afstanden mellem de slidsomme køkkenregioners liv og salonerne var stor, men her var også midlerne til at betale for undervisning. Hun åbnede, med hjælp fra Adresseavisens redaktør Otto Just og andre, sin skole i Skindergade i 1901. Og det blev en københavnerbegivenhed. Pressen, der var inviteret til rundvisning før åbningen, priste hendes fremsynethed, skolens indretning, hendes elegance og fascinerende personlighed. Selve indvielsesmiddagen blev kaldt udsøgt. Med stor dygtighed fik ISM på kort tid skabt så megen røre om sin virksomhed, at hun blev centrum for borgerskabets interesse. Fra starten opnåede hun, at betydende kredse besøgte skolen. Borgerrepræsentationen mødte op det første år, og i 1907 modtog hun Folketingets finansudvalg, der havde taget deres hustruer med for at sikre den formodede fornødne sagkundskab.

ISMs pionerindsats, at starte Kbh.s første praktisk-teoretiske husholdningsskole få år efter, at ◊•Magdalene Lauridsen i 1895 havde åbnet Sorø Husholdningsskole som den første på landet, viste sig bæredygtig. Hun fik efterhånden borgerskabets fruer interesserede i det hårde arbejde, der foregik bag stuernes facader, hun skabte en offentlig interesse for sund og økonomisk kost, tillavet med rationelle arbejdsmetoder, og en forståelse for, at hygiejne, renlighed, præcision og orden skulle præge enhver side af husførelsen. Eleverne strømmede til. Gang på gang tog hun fat på aktiviteter, der rettede sig mod nye målgrupper. Hun fik husholdning placeret som fag på lige fod med andre fag. Kurser i syge- og barnepleje, i syning, også af de store hatte, man som dame af stand ikke kunne gå på gaden foruden, samt i almen sundhedslære og i almene fag blev taget op. Et kursus for ubemidlede husmødre i 1925 blev finansieret af landbrugslotteriets overskud. Trods stor interesse for en fortsættelse af kurset måtte man afstå herfra på grund af manglende økonomisk støtte. ISM tog også initiativ til aftenhold for selverhvervende kvinder. Næringsmiddellære, ernæringsfysiologi, kost og økonomi var grundlæggende fag på skolen, der i dag viderefører ISMs første pionerindsats som en moderne alsidig husholdningsskole under navnet Suhr’s Husholdningsskole.

I 1905 påbegyndte ISM, hvad der skulle blive en anden del af hendes pionerindsats: lærerindeuddannelse. Varigheden var et år med afsluttende eksamen. Snart blev uddannelsen toårig, og den samlede skolevirksomhed fik fra 1907 et mindre statstilskud. Hermed var grunden lagt til det nuværende Suhr’s Seminariums store virksomhed med treethalvt-årig uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom. ISM udvidede sin skoles fysiske rammer i takt med nye initiativer. Et lejemål i Pustervig 8 og 8A, et tidligere studenterhjem med visdommens fugl i portens gitterværk og stilfulde gårdtrapperum i klosterstil, gav hende de rette udfoldelsesmuligheder inklusive passende private rammer efter hendes giftermål i 1912. Herefter blev der mulighed for at oprette en kostafdeling for udenbys elever. ISM ejede sin skole og drev den på privatøkonomisk basis til 1951, hvor hun og hendes ægtefælle omdannede den til en selvejende institution. I fundatsen sikredes hun en livsvarig årlig ydelse. Allerede fra 1930 havde hun bortforpagtet institutionen til •Agnes Elgstrøm og fra 1946 til •Ella Saaby, og forpagtningsidéen blev derfor på sin vis videreført til ISMs død.

ISMs tredje pionergerning var udgivelse af koge- og lærebogen Mad i 1909. Igen vakte hun furore. Bogen bar præg af hendes teoretiske uddannelse og rationelle reformtanker. Som noget nyt og epokegørende var den forsynet med mål og vægt, koge- og bagetider og senere også med næringsstof- og kalorieberegninger. Bogen blev en klassiker i den danske kogebogsgenre. Den udgives stadig, idet hendes gamle skole ved hendes død fik overdraget udgivelsesrettighederne. ISM havde hele livet skræk for talerstole, men deltog i væsentlige udvalgs- og kommissionsarbejder, fx Undervisningsministeriets husholdningskommission fra 1918. Desuden forestod hun en bod på Kongens Nytorv ved børnehjælpsdage og viste livet igennem stor omsorg for tidligere lærere og elever. Hendes mod, handlekraft, begavelse og stræben blev igangsættende for udviklingen inden for et af samfundets mest traditionsbundne områder. Hendes livsværk er stadig livskraftigt. Hun modtog Fortjenstmedaljen i guld 1926.

Mal. fra 1831 af L. Find på Suhr’s Seminarium. Foto i KB, Suhr’s Seminarium.

Minna Kragelund: Mor Magda – og alle de andre, 1980. Hanne Søndergård Madsen (red.): Suhr gennem trekvart århundrede, 1976.

Suhr’s Seminariums arkiv på Suhr’s Seminarium.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Hanne Søndergaard

 
Professioner
Forstandere · Lærere · Forfattere · Skoleledere
 
Organisationer
Husholdningskommissionen af 1918 · Suhr's Husholdningsskole · Suhr's Seminarium
 
Emneord
Udenlandske uddannelser · Husholdning · Husholdningsskoler · Husholdningsseminarier · Kogebøger · Hædersbevisninger · Husholdningssagen
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon