Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Rigmor Berthelsen (1892 - 1997)
Berthelsen, Henriette Rigmor Caroline

1892-1997, fagforeningsformand.

*20.7.1892 på Frbg., †9.10.1997 i Kbh.

Forældre: grønthandler Frederik Mathias Hansen (1862-1929) og Christine B. (1856-1928).

RB kom fra et borgerligt hjem. Hun var adoptiv- og enebarn og voksede op på Østerbro, hvor hendes fader var grønthandler med egen forretning. Som sekstenårig blev hun ansat i Kbh.s Telefon Aktieselskab (KTAS). Hun startede som telefonistindeelev og endte i toppen som forstanderinde af første grad. Gennem det meste af sit arbejdsliv var RB engageret i organisationsarbejde i Kbh.s Telefonistforening (KT), der var den første telefonistforening i landet. Den blev dannet i 1913, takket være bl.a. hendes indsats, og blev straks indlemmet i Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark (CO).

Telefonistinderne rekrutteredes fra pæne familier. Ved optagelsesprøven skulle de dokumentere gode skolekundskaber, pænt sprog, almen viden og dannelse. Endvidere blev der stillet krav om, at de skulle være ugifte og bo hjemme eller hos nær familie. Løn- og arbejdsvilkår modsvarede imidlertid ikke de strenge krav. Det var baggrunden for dannelsen af KT, og da CO i 1919 efter frugtesløse forhandlinger med ledelsen iværksatte en strejke, deltog telefonistinderne derfor også. Kampen drejede sig for dem om bedre løn, mindre forceret arbejdstempo og retten til at forblive i arbejdet efter indgåelse af ægteskab. RB engagerede sig i denne kamp og var bl.a. som tillidskvinde medlem af strejkekomitéen. Man havde tidligere oplevet, at arbejderkvinderne strejkede, men det vakte opsigt, da nu også de pæne damer aktionerede. RB har selv fortalt om spændingen nytårsaften 1919, hvor strejken skulle gå i gang, og alle telefonistinderne på slaget tolv rejste sig og forlod arbejdet. Strejken varede seks uger, og telefonisterne opnåede foruden lønforbedring, at de fik lov til at gifte sig. Kun få år efter sin ansættelse var RB blevet tillidsdame, som det hed, og medlem af telefonistforeningens bestyrelse. Hun var næstformand i hvert fald fra 1933, og 1939 valgtes hun til formand, en post, hun beholdt, til hun i 1942 udnævntes til forstanderinde af anden grad. Ved sin fratræden som formand udnævntes hun til æresmedlem af KT. 1940-43 havde hun endvidere været medlem af forretningsudvalget for CO. Ud over organisationsarbejdet engagerede hun sig i at skabe et godt samarbejdsklima.

Da RB blev forstanderinde, var det hende magtpåliggende at behandle personalet ordentligt. Hun valgte derfor i Sverige at studere samarbejde mellem over- og underordnede. Hun ville væk fra, hvad hun kaldte “lærerindetyranniet”. Selv var hun uhyre vellidt blandt de ansatte. Hun var den primære kraft i dannelsen af forstanderindeforeningen, der blev stiftet i 1945, og hun var foreningens første formand, indtil hun i 1962 gik på pension. RB var meget interesseret i det danske sprog. Selv var hun god til at formulere sig, både i skrift og tale, en evne, som mange gange skulle komme hende til gode. Med det formål at forbedre udtale, sprog og taleteknik læste hun som ung til skuespiller, men afbrød senere uddannelsen. Hun var gennem sit 105 år lange liv dybt interesseret i mennesker og beskrives som omgængelig og hjælpsom, men med en naturlig autoritet, der skabte en respektfuld distance. Hendes indsats, der kom til at strække sig over mere end 53 år, belønnedes i 1956, da KTAS fejrede 75-års jubilæum, med hendes udnævnelse til ridder af Dannebrogordenen.

Efter pensioneringen som 70-årig i 1962 beskæftigede RB sig fortsat med organisationsarbejde. Hun var således 1968-76 formand for Kvindernes Handels- og Kontoristforening, der var stiftet i 1898. I de første år bestod bestyrelsen af kvinder, der enten selv var arbejdsgivere eller gift med arbejdsgivere, og foreningen omfattede langt op i 1940’erne fortsat både principaler og ansatte. Medlemstallet var imidlertid ikke stabilt, og for at øge tilgangen besluttedes det på et tidspunkt efter Anden Verdenskrig at optage telefonisterne. I 1968 var det dog en hensygnende forening, og RB kunne ikke vende udviklingen, selvom hun lagde et stort arbejde i sagen. Så sent som i 1990 medvirkede hun i tv-serien For lang og tro tjeneste. Hun var en pioner og en stridskvinde i ordets bedste betydning. RB forblev ugift og har selv udtalt, at hun viede sit liv til KTAS.

 

Et blik over skulderen, 1988.

Birgit Elm

 
Professioner
Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark · Københavns Telefonistforening · Københavns Telefon Aktieselskab - KTAS · Hegnet - Kvindernes Handels- og Kontoristforening
 
Emneord
Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon