Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sophie (1557 - 1631)
Sophie

1557-1631, dronning.

*4.9.1557 i Wismar, Mecklenburg, †4.10.1631 på Nykøbing Slot.

Forældre: hertug ◊Ulrik af Mecklenburg-Schwerin (1527-1603) og ◊Elisabeth af Danmark (1524-86).

~20.7.1572 med kong ◊Frederik 2., *1.7.1534 på Haderslevhus, †4.4.1588 på Antvorskov Slot, s. af kong ◊Christian 3. og ◊•Dorothea af Sachsen-Lauenburg.

Børn: ◊Elisabeth (1573), ◊Anna (1574), ◊Christian 4. (1577), ◊Ulrik (1578), ◊Augusta (1580), ◊Hedevig (1581), ◊Hans (1583).

S var enebarn af to stærke og udadrettede personligheder. Faderen gjaldt som en nordeuropæisk autoritet i religionsspørgsmål, og moderen støttede sygepleje og adelige pigeskoler. Der vides intet om hendes opvækst og opdragelse, og hun træder først frem i lyset ved ægteskabet i 1572 med Frederik 2., hendes 23 år ældre fætter. Forbindelsen var et politisk parti, fremtvunget af det danske rigsråd, der ønskede at få en ende på kongens ungkarletilværelse, som skyldtes hans langvarige forelskelse i adelsfrøkenen ◊•Anne Hardenberg. Ikke desto mindre blev ægteskabet harmonisk, og Frederik 2. blev både en kærlig ægtemand og en omhyggelig fader for de mange børn, der ifølge skik og brug alle tilbragte de første år hos bedsteforældrene i Mecklenburg. Så længe Frederik 2. levede, holdt S sig tilsyneladende ude af politik. Helt i overensstemmelse med tidens mode havde hun en vis interesse for naturvidenskab og besøgte flere gange ◊Tycho Brahe på Hven. Da hun i 1586 under et af disse besøg traf ◊Anders Sørensen Vedel, fik hun stimuleret sin tilsvarende modeprægede interesse for folkeviser og overtalte ham til at udgive de mange viser, han havde indsamlet. Desuden beskæftigede hun sig med den ortodokse lutherske lære.

Efter Frederik 2.s uventede død i 1588 kom S ikke med i formynderregeringen for sønnen, den 11-årige Christian 4. Imidlertid viste hun sig ikke desto mindre som en aktiv og vedholdende politiker. Først gennemtvang hun, at kongen fik en mere pompøs begravelse, end rigsrådet havde planlagt, således at ceremoniellet kom til at modsvare de nyeste sydeuropæiske forbilleder. Dernæst fik hun sine økonomiske rettigheder som enkedronning opfyldt. Tillige sørgede hun for, at de giftefærdige døtre fik et rigt udstyr, og trods rigsrådets modstand gennemtvang hun i 1589 datteren Annas ægteskab med Jakob 6. af Skotland. Først og fremmest kæmpede S dog for, at også hendes yngre sønner havde arvekrav på en del af det danske riges territorium, således som hun kendte det fra Mecklenburg. I dette spørgsmål førte hun en stædig kamp, først mod rigsrådet, senere mod sin ældste søn. Da hun i 1590 blev formynder for Christian 4. i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, forsøgte hun at få gennemført en deling af den kongelige del af hertugdømmerne mellem Christian 4. og hans yngre brødre Ulrik og Hans. Dette forsøg forenede imidlertid formynderregeringen i Kbh. og det slesvig-holstenske ridderskab under ◊Henrik Rantzaus ledelse, ligesom der opstod en længere krise i forholdet mellem S og Christian 4. Efter formynderregeringens indstilling anerkendte den tysk-romerske kejser, af hvem den danske konge havde Holsten som len, i 1593 Christian 4. som myndig i hertugdømmerne. Dermed havde S lidt nederlag og mistet sin politiske indflydelse. De yngre sønner blev senere forsørget på anden vis.

I 1594 blev S tvunget til at tage ophold på sit enkesæde Nykøbing Slot, hvis tilliggende, det lolland-falsterske krongods, rigsrådet samtidig reducerede. Her viste hun sig overordentlig foretagsom og forsøgte sig med stort set alle driftsformer, fx mejeridrift, hesteavl, anlæggelse af fiskedamme og frugthaver. Især udvidede S hovedgårdene ved nedlæggelse af bøndergårde og skabte derved gode muligheder for at opfede stude til lukrativ eksport. Karakteristisk skete alt med en til gerrighed grænsende økonomisk sans, og den derved opsparede kapital forøgede S ved en udstrakt lånevirksomhed til europæiske fyrster. Samme initiativ udviste hun efter sin faders død 1603, da hun tilsyneladende ikke kun sikrede sig hans private ejendom, men også dele af det Mecklenburgske hertughus’ kostbarheder. Det udløste en retssag med faderens yngre broder og efterfølger, der ikke var afsluttet ved dennes død 1610. Trods sin indgroede sparsommelighed ofrede S penge på ombygning af Nykøbing Slot, ligesom hun i 1624 lod kirken udstyre med sin anetavle. Hun besøgte Mecklenburg flere gange og overværede i 1602 datteren Hedevigs bryllup i Dresden med kurfyrst Christian 2. af Sachsen. I Nykøbing havde hun ofte besøg af børnene, og hun holdt kontakten vedlige med breve, der nævner gaver som heste og vildt, fisk og frugter eller sjældnere et smykke.

S var en fornem repræsentant for den tysksprogede og lutheranske fyrstekultur i Nordeuropa omkring år 1600. Foretagsom og praktisk af indstilling, ivrigt arbejdende for familiens vel og med respekt for den rette lære, men uden egentlig interesse for lærdom og kunst ud over som politisk propaganda og officiel repræsentation. Hun overlevede fire af sine syv børn og døde som Nordeuropas rigeste kvinde, hvilket udløste en arvestrid. Hovedparten tilfaldt Christian 4. og kom til at finansiere hans fejlslagne deltagelse i Trediveårskrigen.

Mal. fra ca. 1578 muligvis efter Hans Knieper i Rosenborgsaml. Broncebuste fra 1578 antagelig efter Jan Gregor van der Schardt smst. Mal. fra ca. 1626 af Jacob van Doort på Fr.borgmus.

S. Thomsen (red.): Dronning Sophies Kopibøger 1588-1617, 1937. H. Hjelholt: Falsters Historie 1, 1934. Ellen Jørgensen: Danske Dronninger, 1910. Historisk Tidsskrift 3/1842.

Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jørgen Hein

 
Professioner
Dronninger
 
Organisationer
 
Emneord
 
Tidsperioder
1500-tallet · 1600-tallet
 
Regioner
Tyskland
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon